Bøgens naturlige udbredelse er store dele af Europa med Centraleuropa som centrum. Danmark er bøgens nordligste udbredelsesområde
Kend dine vildtplanter: Bøg – Danmarks nationaltræ
Af Redaktionen
Bøgetræet kom til Danmark for omkring 3.500 år siden, men det blev først rigtigt udbredt i jernalderen og i vikingetiden (ca. 500 f.Kr. – 1.000 år e. Kr.).
I dag er bøg det mest almindelige løvtræ i Danmark, og den er udbredt over hele landet især på Sjælland, Fyn og i Østjylland.
Bøgen er et skyggetræ. Det vil sige, at der ikke kommer meget lys igennem træets krone, hvilket naturligt hæmmer væksten af andre træer i en bøgeskov.
Egetræet er derfor med tiden blevet fortrængt af den hurtigere voksende bøg.
I Klinteskoven på Møn finder man nogle af Danmarks ældste bøgetræer, og her ses bøgetræer i alle aldre fra nyspirede træer til mere end 400 år gamle træer. De fleste bøgetræer bliver dog sjældent mere en 350 år gamle.
Bøgetræets udseende
Et bøgetræ kan under optimale betingelser blive op til 40 meter højt. De fleste steder er normalen dog mellem 25 og 30 meter. Diameteren på stammen kan være op til to meter.
Bøgetræets form er afhængig af, hvordan det er blevet dyrket. Hvis et bøgetræ står frit, får det masser af lys og udvikler en kort, tyk stamme, der forgrener sig langt nede. Sådanne træer får ofte meget store og tætte trækroner. Men vokser et bøgetræ inde imellem en masse andre bøgetræer, så vil træet kun få lys ovenfra og sidegrenene bliver derfor tyndere, stammen bliver slank, og kronen sidder højt oppe.
De fleste bøgetræer har grå, tynd og glat bark. Kun meget gamle træer udvikler tyk skorpebark.
Nyudsprungne bøgeblade er lysegrønne og fulde af hår. Hårene har den virkning, at der fordamper vand fra bladene, og samtidig beskytter dunene mod nattefrost.
Når bladene er fuldt udvoksede, er de næsten ægformede og helrandede – det vil sige uden indsnit. På 10 til 15 år gamle træer, som altså er forholdsvis unge, bliver de visne blade siddende på træerne om vinteren.
Bøgetræets hanblomster er små og gule og sidder mange sammen i kuglerunde rakler på lange stilke. Blomsterne kan ligne små, gule pong-ponger.
Hunblomsterne sidder to og to i en lille skål med pigge.
Han- og hunblomster sidder på samme træ, og bestøvningen foregår ved vindens hjælp.
Bøgens frugt kaldes bog, som er en lille skål med fire klapper med pigge på siderne.
Inden i skålen sidder der to trekantede nødder.
Bøgetræets voksesteder
Bøgetræer vokser bedst på en næringsrig skovbund, der ikke er for fugtig. Bøgen trives dårligt på eksempelvis stiv lerjord.
Levevis
Historisk set springer bøgen ud og blomstrer i begyndelsen af maj. I varme år kan bøgen dog springe ud allerede i begyndelsen af april måned.
Nogle år sætter bøgen ekstra mange frugter (bog). Disse år kaldes oldenår og sker typisk, hvis den forrige sommer har været både varm og tør.
Et stort bøgetræ kan suge mere end 125 liter vand op på et døgn. I vikingetiden kaldte man bøg for bog. Når vikingerne skulle skrive, så tog de en stav af bøgetræ og snittede runer ind i den. Fordi bøg hed bog, så kom en bøgestav til at hedde et bogstav – og sådan fik bogstaverne deres navn.
Træets anvendelse
Bøgetræets ved er tæt, tungt, stift, sejt og hårdt. Når træet lige er blevet fældet, så har veddet en lys, hvidgul farve. Efter noget tid bliver veddet mere rødligt.
Bøgens styrke og ensartethed betyder, at bøgetræ kan bruges til mange forskellige typer træprodukter. Den mest værdifulde anvendelse er til møbler, men der bliver også brugt store mængder bøgetræ til eksempelvis parketgulve og møbler.
Meget tynde stykker bøgetræ og træ med mange knaster og andet affaldstræ fra møbelproduktion bliver ofte brugt til brænde.
I gamle dage gik der store mængder bøg til forarbejdelse af jernbanesveller til jernbanenetværket i Europa.
Kilde: Miljøstyrelsen
Bøgeskov kan være kold og mørk på skovbunden, men i kombination med lysåbne arealer trives dyre- og fuglelivet
