Krikanden er ikke blot vores mindste and. Den er samtidigt nok den hurtigste, når den som en raket stryger over himmelen
Krikanden – hellere lille og vågen
Af Redaktionen
Krikanden (Anas crecca) er en svømmeand og den mindste af de danske ænder. Den har en længde på omkring 35 centimer, og vingefanget er mellem 58 og 64 centimeter.
Hannen har brunt og grønt hoved samt gul undergump. Hunnen ligner til forveksling hun gråand, men krikanden er betydeligt mindre, og har grønt vingespejl, hvor gråanden har violet vingespejl.
Udbredelse
Det er kun få krikænder, som yngler i Danmark, men den er almindelig som trækgæst i foråret og efteråret.
Vejlerne, Ulvedybet, Vest Stadil Fjord og Ulvshale-Nyord udgør nogle af de vigtigste rasteområder for krikanden. Her opholder ænderne sig på strandenge eller på lavt vand tæt ved kysten.
Krikandens levevis
Om vinteren lever krikanden hovedsageligt af planteføde, men om sommeren spiser den mest smådyr som snegle, muslinger og insektlarver.
Om aftenen trækker krikænderne ofte til småsøer og vandhuller for at finde føden der.
De krikænder der bliver i Danmark for at yngle, er oftest at finde i små hedesøer og til tider i små damme på engarealer.
Det siges om krikanden, at dens naturlige adfærd er at hvile i døgnets lyse timer, og at den om aftenen trækker til småsøer og vandhuller for at søge føde om natten. Men i reservater, hvor der er fred og ro, søger ænderne også føde om dagen.
Sådan er arten beskyttet
Fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 4(2)
Bonn-konventionens liste II
Bern-konventionens liste II
Fredet – uden for jagttid
Jagttid
Hvad kan hjælpe krikanden?
Hvis vegetationen på strandengene i krikændernes rasteområder holdes nede ved kreaturgræsning eller høslæt, sikres gode fødesøgningsmuligheder for fuglene.
Mange moseområder er enten blevet drænede, eller er groet til med træer og buske. Naturgenopretning i sådanne områder vil kunne sikre flere egnede ynglesteder for krikand.
Fjernelse af vedplanter og hævning af vandstanden er ligeledes mulige tiltag.
Kilde: Miljøstyrelsen
