Da Kruger National Park for kort tid siden luftede den mulighed, at man overvejede at flytte 500 næsehorn væk fra parken for at redde dem fra krybskytterne, har der været mange gætterier om, hvor destinationen i givet fald ville blive …
Af Redaktionen
Botswana er ét af de lande, som valget kan falde på, hvis man ønsker en maksimal sikring af dyrene.
Bowswana er en ud af fem lande, som har indført et absolut nul-tolerence over for krybskytterne. Landets rangers er udstyret med “licens-to-kill”, hvilket skal tages meget bogstaveligt. Man skyder på krybskytterne for at dræbe dem.
I sådanne sager kan der være mange etiske argumenter for eller imod. Skal man tage menneskeliv for for at redde en dyreart fra at blive udryddet? Også selv om udryddelsen sker på baggrund af pengebegær og asiatisk overtro?
I Swaziland har landets rangers ligeledes tilladelse til at skyde for at dræbe. Lederen af Big Game Parks, som står for driften af den største park i Swaziland, fortæller:
– Vore rangers skal man ikke spøge med. Hvis der kommer krybskytter, som er ude efter vores næsehorn, så er der stor chance for, at de bliver alvorligt skadet. Og hvis de bliver dræbt, hvem kan de så give skylden for det?
Resultatet af indsatsen i Swaziland er i al fald, at der hele sidste år kun blev dræbt tre næsehorn af krybskytterne.
I Kazirange National Park i Indien, modtager parkens rangers en kontant bonus, hver gang de sårer eller dræber krybskytter. Parkens rangers er automatisk fritaget for straf ved disse handlinger.
Kazirange National Park har det sidste år mistet 20 næsehorn. Før man indførte nul-tolerance mistede parken hvert år mellem 20 og 40 næsehorn.
Zimbabwe er ligeledes med på nul-tolerancen, hvilket har medført at antallet af mistede næsehorn er faldet til 20 fra det foregående års antal på 60. I 2008 var antallet 84.
Tanzania har i en kort periode også haft samme politik over for krybskytterne, og i den periode havde det en stor effekt. Imidlertid besluttede man at stoppe med at skyde på krybskytterne (i andet end selvforsvar). Siden man i efteråret 2013 stoppede, blev der alene i november og december dræbt 60 elefanter. I oktober måned under “nul-tolerencen” var tallet blot 2 dyr.
På langt sigt kunne en løsning på hele problemet måske være næsehorns- og elefantfarme, hvor man slet og ret sælger legalt afsavede horn og stødtænder fra levende dyr.
Med nutidens DNA-metoder er det faktisk muligt at afgøre, om et givent horn eller elfenben er lovligt eller ej. Falder priserne som følge af legal handel, så forsvinder en stor del af grundlaget for krybskytteriet.
