Der er atter politisk pres på at kunne udnytte de danske kyster. Men DN opfordrer til at fastholde den gældende lovgivning: De danske kyster er unikke og tilhører alle danskere …
Af DN
De danske kyster er under pres. Borgmestre i flere af landets kystkommuner vil rigtigt gerne udnytte en af de mest eftertragtede ressourcer, de har – nemlig stranden.
Kysterne er et særligt ansvar
– Vi forstår godt, at det er fristende at udnytte kystnaturen. Når vi så alligevel opfordrer til en restriktiv håndhævelse af gældende lov, er det blandt andet fordi, vi har en kystnatur, der i de kommende år bliver mindre. Det vil fremgå klart, når vi begynder at forstå at havspejlsstigningerne er reelle og at 1000 års hændelserne sker hvert 5-7 år. Kystnaturen er desuden Danmarks naturgeografiske særkende og klart en af de naturtyper hvor Danmark har forpligtelser i det globale perspektiv. Det er derfor vigtigt, at vi sikrer kystnaturen mod yderligere belastning, siger Michael Leth Jess, direktør i DN.
DN opfordrer derfor til, at staten gør indsigelse mod planlægning for byggeri på arealer truet af havstigninger. Det bør også sikres, at ny bebyggelse så vidt muligt sker ved at omdanne og forny eksisterende byggeri i det nære bagland frem for at inddrage nye arealer ved kysten.
– Udfordringen ved naturbeskyttelseslovgivningen er altid at få fastlagt bagatelgrænsen, men også at forstå den langsigtede effekt af at være hårde på det principielle, men bløde på det konkrete: Hvorfor må en campinghytte ikke ligge indenfor strandbeskyttelseslinjen? Hvorfor må jeg ikke beskytte min helårsbolig med et dige? Det er svært at måtte sige nej til den enkelte borger, men det er en kæmpe fordel – også for politikerne – at loven om strandbeskyttelse er konsekvent og kan administreres ens i hele landet, siger Michael Leth Jess.
Kysten bliver mindre
Strandbeskyttelseslinjen er blevet til på baggrund af en konkret besigtigelse af landets kyster gennem en særlig strandbeskyttelseskommission og den beskytter noget, som der i øvrigt er bred opbakning til at beskytte, nemlig de danske kyster. Kystlinjen er de sidste 200 år blevet flere hundrede kilometer kortere på grund af landvindingsprojekter. En stor del af de tilbageværende 7300 kilometer kyststrækning er enten bebygget eller kystsikret. De sidste knap 10 år er kystbeskyttelsen blevet afløst af flere lempelser i lovgivningen til beskyttelse af kysten.
– I stedet for at udhule kystnaturen har Vandkantsdanmark brug for en håndsrækning til at beskytte og udvikle naturværdierne og til at omdanne spøgelsesbyer og forfald til sunde, trygge og smukke livsmiljøer for mennesker. De værdier er strandbeskyttelseslinjen et solidt fundament at arbejde ud fra, slutter Michael Leth Jess.
