Medlem af den regionale hjortevildtgruppe Djursland for Danmarks Jægerforbund påpeger i læserbrev, at det programsatte “Hjortevildtdøgn” faktisk var et to dages møde med flere deltagere end oplyst på netnatur.dk
Læserbrev af Buller Jelsgaard, Medlem af den regionale hjortevildtgruppe Djursland for Danmarks Jægerforbund DJ)
Hvilket møde er det du (Netnatur red.) referer til når du skriver: “Under et heldags hjortemøde i Den Nationale Hjortevildtgruppe forleden var adaptive forvaltning omdrejningspunktet”. Mig bekendt har der ikke være afholdt et møde “forleden” i den Nationale Hjortevildt gruppe, men du kan måske gøre mig klogere? Hvis det er en fejl, vil jeg bede dig om berigtigelse på hjemmesiden.
Hvis det møde du referer til, er det to dages møde der blev holdt den 8.-9. april i Grenå, synes jeg du skal skrive det i samme berigtigelse.
LÆS også analysen: Udsigt til flere kolde hænder i vildtforvaltningen
Til din og andres information vedhæfter jeg programmet. (Hjortevildtdøgnet 2024)
Mødets deltagere bestod af følgende:
Medlemmer af Vildt Forvaltningsrådet, Medlemmer af den Nationale hjortevildtgruppe, alle (næsten) medlemmer af de regionale hjortevildt grupper, NS vildtforvaltere, Claus Lind Christensen DJ, Torben Schults DJ, Vildt og Naturkonsulent Thomas V. Marcussen DJ, og de personer der i øvrigt fremgår af programmet. Hvis jeg har glemt nogle, beklager jeg.
Det var ikke et møde, hvor der blev stemt eller i øvrigt truffet nogle beslutninger. Det var et møde, der gik ud på at blive klogere på forvaltning af vores store hjortevildt, kron- og dåvildt. Opgaven var blandt andet at finde virkemidler til en brugbar model til at løse de problemer, der er i nogle områder i Danmark, i forhold til den nationale målsætning, som jeg er sikker på du er bekendt med.
Jeg ved ikke hvorfra du har din viden om at dette vil resultere i en bureaukratisk og meget dyr model. Men du ved åbenbart mere om dette, end deltagerne på mødet. Uden at tage munden for fuld, tror jeg godt jeg kan sige, at stort set alle deltagere var opmærksomme på farerne ved en for kompliceret model. Ligesom der var enighed om at administrationen af en kommende forvaltningsplan ikke skulle hvile alene på skuldrene af f.eks. de regionale hjortevildtgrupper. Dertil er opgaven for stor, ligesom de ikke ville kunne finde de økonomiske midler hertil.
Læs mere på netnatur.dk/Adaptiv-Vildtforvaltning
På EU plan er der igangsat en adaptiv forvaltningsplan af gæs. Mig bekendt har den ikke ført til mere bureaukrati eller øgede omkostninger for jægerne. Korriger mig gerne, hvis jeg er galt på den. Derimod tyder meget på at den virker efter hensigten. Hvorfor du er så meget imod at man lærer undervejs, ved jeg ikke. Hele ideen med den adaptive forvaltning er jo netop at den skal tilpasses den virkelighed man står i. Og den virkelighed vi står i med f.eks vores kronvildtbestand i dag, er væsentligt forskellig fra den vi stod i for 20 år siden. Selvfølgelig skal vi lære undervejs, alt andet vil være galskab.
Jeg ved ikke hvilke kolde hænder du taler om? Vildtkonsulenterne, medarbejderne i Naturstyrelsen, eller? Det kunne være rart at vide.
Efter min mening har danske jægere en stor viden og store kompetencer til at forvalte vores småvildt, hvis vi ser bort fra de problemer der har været og fortsat er med ænder og fasanudsætning. Men jeg tror det er velkendt at det kniber lidt mere med det store hjortevildt. Havde vi været dygtige nok, havde vi ikke stået med de problemer som vi står med i dag i store dele af landet.
Stort hjortevildt skal forvaltes stort, i samarbejde over skel. Det kan/skal ikke forvaltes på ejendomsniveau. Vi skal have lodsejerne på banen, de har alle muligheder for at stille krav til deres jægere. Vi skal væk fra den ensidige trofæjagt, væk fra tanken om det det kun er hjortene der skal forvaltes, det er hele bestanden vi skal kigge på.
Læserbreve, der ønskes optaget på netnatur.dk, kan sendes til info@netnatur.dk
LÆS mere på netnatur.dk/LAESERBREVE
|
KLIK og gå til det undermagasin, som du ønsker. Undermagasinerne på netnatur.dk samler og organiserer nyheder og aktuelt indhol
[adrotate group=”284″