Læserbrevsskribent mener, at bestyrelsesmedlemmers chikane af kursist og højtstående tillidsmand udspringer af en “syg kultur” i toppen af Jægerforbundets øverste ledelse og nævner en række episoder, der underbygger dette synspunkt
Læserbrev af John Chris, administrator af Facebookgruppen Hjortevildtforvaltning i Danmark
Selv om langt de fleste syntes at tage afstand fra HB-medlemmers chikane af kursist og tillidsmand i Danmarks jægerforbund (DJ), har flere på de sociale medier skrevet, at denne sexchikanesag intet har med jagtsagen at gøre. Og for så vidt angår selve kernen i denne sag, så har de ret.
Men håndteringen af denne her sag fra DJ´s side har i allerhøjeste grad noget med jagtsagen at gøre.
Der er udstillet en kultur i toppen af DJ i den her sag, som er åbenlys pilrådden. Og dette står ikke til diskussion.
Der er jo nærmest ikke grænser for hvad de ansvarlige i ledelsen af DJ er villige til at gøre for at dække over deres inkompetence. Hele denne kultur har været den gennemgående adfærd i ledelsen af DJ i flere år, hvilket der findes talrige eksempler på. F.eks. et yderst betænkelig forløb omkring vedtagelsen af Jagtens Hus projektet
Ifb med Hjortevildtsagen, er det nærmest uoverkommeligt at nævne hvor mange svinestreger vi har været vidne til. Men jeg vil forsøge at nævne nogle:
6 måneders total tavshed fra HB´s side, da jeg for første gang stillede spørgsmål i efteråret 2014
Afsløring af forvaltningsmodeller, som jvf. daværende ansvarlige HB-medlem jo nærmest var vedtaget og stod ikke til at ændre.
En fuldstændig ignorering af de faktuelle forhold som DJ er blevet præsenteret for. Hverken DJ eller DCE vil svare på de spørgsmål der er stillet.
En utilstedelig behandling af tillidsmænd til et hjortevildt møde på Kalø i November 2016
Bevidst negligering af en af de mest erfarne hjortevildtseksperter i Danmark i denne sag (Egon Bennetsen).
En anden intern DJ medarbejder, som måske er en af de bedste biologer inden for store pattedyr (Carsten Riis Olesen) har vi ikke hørt en lyd fra i denne sag…
Statistikeksperter, der ligger evidens for fejl i DCE-rapporter ignoreres.
Et HB-medlem som er valgt ind i Vestjylland, målrettet på hjortevildtsagen, snigløbes og fyres fra posten som formand for hjortevildtsudvalget.
Grov manipulering af dokumentation af Claus Lind Christens ifb med KU´s vurdering af data
Ifb med artiklen ”Tandsnit og sikkerhed” fastslår DJ´s faglige chef usikkerheder omkring data. I en mail til en statistiker fastslår han det modsatte. Altså en lodret løgn
Klager ifb med valget til ny hjortevildtsformand i kreds 2. Et mislykket forsøg, da klagerne ikke en gang var bekendt med gældende vedtægter.
Og nu denne sag med sexchikane, som er behandlet så dilettantisk, at man føler sig hensat til en mørk vinteraften i Danmarks mest isolerede forsamlingshus.
Selv efter sagen påstås lukket, bliver man ved at holde møder om den. Helt lukket var/er den jo nok ikke
Klagerne (tillidsmænd i DJ, som er de eneste der har udvist retfærdighed og moral) forsøges mistænkeliggjort på de værst tænkelige måder.
Har HB så lært noget af sagsforløbet? NEJ, for konsekvensen for en af klagerne var en total udstilling af dybt private forhold i et forum på ca. 20 mennesker. Foretaget af endnu et HB-medlem.
Og denne gang så vidt jeg ved uden påvirkning af alkohol. Og da nogen så offentliggør denne hændelse på Facebook, ja så slettes opslagene af administratorerne i disse grupper.
Og sådan kan man blive ved, og der er garanteret mange flere eksempler, som jeg ikke kender til og andre eksempler som jeg lige nu ikke kan huske. Ovenstående er eksempler på den syge kultur der hersker i ledelsen af DJ, og hvordan man agerer i diverse sager.
Altså også jagtrelaterede sager. Derfor er det vigtigt, at få denne kultur eksponeret.
Får visheden om den her syge kultur i ledelsen af DJ ikke seriøse konsekvenser, så vil denne betændte ledelse komme styrket ud af sagen.
Dermed bliver det jo nærmest legaliseret, at denne syge kultur kan forsætte uhindret. Og dermed er det også sikkert, at hvis nogle tillidsmænd i fremtiden skulle forsøge at klage over DJ offentligt, så er risikoen for degradering og offentlig udhængning af sådanne ”brokkehoveder”, prisen.
For dette er jo måden man tackler sådanne sager i DJ.
Den fremtid jagten i Danmark har, som vi selv kan påvirke, har vi lagt i hænderne på disse mennesker og denne kultur.
Det kan vi desværre ikke være trygge ved.
KLIK og læs også: Endnu et HB-medlem i Danmarks Jægerforbund involveret i spørgsmål om chikane