Kan en såkaldt løveskat være en måde at rejse penge på til naturbevarelse i Afrika? Undersøgelse ser nærmere på løveskat, men ikke på hvordan jagt og fotosafariturisme kan supplere hinanden
Løveskat kan ikke erstatte jagtindtægter
Tekst: Henning Kørvel
Danske jægere er den eneste aktive naturgruppe, der gennem jagttegnet betaler til bevarelse af vildtbestande. Hvis andre aktive naturbrugere betalte et tilsvarende beløb – 676 kroner – pr. person for brug af naturen, ville mange flere opgaver kunne blive løst. I Sydafrika har en undersøgelse vist, at folk er positive over for en ”løveskat”, men det erkendes dog, at den aldrig vil kunne tage over for jagt, fordi jægere bruger flere penge end fotosafariturister, og jagt genererer også mange flere jobs. Men undersøgelsen har ikke set på, hvordan jagt og fotosafariturisme kan supplere hinanden, og der på den måde generere endnu flere penge til bevarelse og beskyttelse af vilde dyr og deres levesteder.
Det er uomgængeligt, at jagtudøvelse genererer mange penge til bevarelse af truede vildtbestande og beskyttelse af habitater.
Se blot på Danmark, hvor jagtudøverne er de eneste naturbrugere, der med en pris på 676 kroner pr. jagttegn bidrager til festen med 116 millioner kroner pr. år til bl.a. vildtreservater, vildtkonsulenter. Ja, endog ornitologerne har snablen nede i jagttegnsmidlerne.
Men hvem skal betale regningen, hvis fredningsbevægelser skulle få held til at få vildt fredet, og jagt således ikke længere udøves og genererer penge, for ”fredningstosser” betaler jo aldrig en krone, men kræver blot ind for andres regning.
Conservation Frontline har undersøgt, om besøgende i Sydafrika er villige til at betale ”løveskat” for at tage fotos af vilde dyr i nationalparker.
”Vores ide var, at dette kunne kompensere for eventuelle tabte indtægter fra trofæjagt, hvis dette blev forbudt”, siger de tre akademikere bag ideen.
”Hvor det er tilladt, kan jagt give beskæftigelse og økonomi til at hjælpe med at drive bevarelse. For nogle mennesker er det imidlertid usmageligt at dræbe dyr som led i trofæjagt, men i løbet af de sidste 100 år har blandt andet trofæjagt udviklet sig til en vigtig kilde til finansiering af bevarelse af vildt (vildtforvaltning).
Med dette i tankerne undersøger vi berørte parter på begge sider af jagten og ser således på måder at rejse penge på, som ikke omfatter jagt. Derfor begrebet ”løveskat”.
Ud af 907 besøgende i Sydafrika, som blev interviewet, gav 84,2% udtryk for, at en ”løveskat”, der skal beskytte løver, var en god ide.
Jægere bruger flere penge end fototurister
Hvis hver besøgende betalte imellem 3 og 7.40 USD pr. dag i op til seks dage, så ville løveskatten indbringe mere end 176,1 millioner USD årligt alene i Sydafrika.
Andre undersøgelser viser, at jagtudøvere bruger mange flere penge i Sydafrika end 176,1 millioner USD, og jagt genererer 17.000 jobs, men løveskatten vil næppe ville give så mange jobs.
Sydafrikanere siger om løveskatten, at den sandsynligvis ville forsvinde i statens pengekasse, mens den lukrative trofæjagt ville få lov til at fortsætte.
Det blev endvidere understreget, at kun få vilde løver i Sydafrika enten jages på ”destruction permits”, fordi de har dræbt husdyr, og derfor ville en løveskat ikke redde nogen levende løver overhovedet.
Fototurisme, som kan finansiere en løveskat, bliver ofte betragtet som en erstatning for jagtudøvelse, der skaffer jobs og giver indtægter til bevarelse af vildtbestande og deres habitater. Dette spænder fra flerdages vildmarksture til endagsbesøg i nationalparker og vildtreservater. En 5-stjernet fotosafari med 5-stjernet indkvartering er dyr, hvor er gebyr for at besøge en nationalpark eller vildtreservat, bliver betragtet som en ”gnalling”.
Indgangsgebyrer til nationalparker og vildtreservater bidrager til disses drift, men en park som ikke understøtter vildtbestande, vil kun få meget få besøgende, og entreindtægten vil derfor være tilsvarende lav. Fotosafarigæster bør derfor betale en skat til staten, som øremærkes til bevaringstiltag.
At betegne denne form for vildtlivsturisme for ”non-consuming” kan misforstås. Vildt bliver ganske vist ikke dræbt, men deres levesteder bliver jo invaderet. Studier viser, at selv besøg af ganske få mennesker i nationalparker har (negativ) effekt på dyrelivet.
Og i mange områder, hvor dyrelivet er mere tilgængeligt, ses turistlejre eller lodges, som besøges af et stort antal turister i løbet af sæsonen.
Det betyder flere jobs til lokalbefolkningen, men madvarer, brændstof til køretøjer, køkkener og generatorer må nødvendigvis bringes ind fra store byer.
Turistlejre kræver også bedre veje og måske broer og landingsbane til fly, hvilket alt sammen giver mere trafik og støj i vildtområdet, hvilket udfordrer biodiversiteten og beskyttelsen af dyrelivet.
Jagtoperatører understreger, at de har færre klienter, og at deres camps må være de eneste på tusinde of acres af vild natur, og fordi deres klienters deltagerpris er højere, bidrager de med flere penge til bevarelse af levesteder og vildtbestande.
Den globale vildtlivsturisme ventes at ville vokse fra 128 milliarder USD i 2021 til cirka 220 milliarder USD i 2032.
Jagt beskytter områder imod anden udnyttelse
I november 2023 bekendtgjorde South Africas Department of Forestry, Fisheries and the Environment landets første skat for truede vildtarter.
Dette vil give alle skattebetalere – en privat farmer, en fond eller et firma – som udfører bevaringstiltag for truede vildtarter muligheder for at trække omkostningerne til dette fra i deres skatteregnskab.
Den umiddelbare fordel ved dette er som at blive ejer af 8.000 næsehorn i Sydafrika, som ikke bliver jaget. En næsehorns-farmer har fortalt, at han bruger 1,5 millioner rand (80.000 USD) årligt på bevæbnede vagter, som passer på hans 13 næsehorn over for krybskytter.
Verdens bankfolk har anerkendt, at der er en forbindelse imellem penge og bevarelse/beskyttelse af vilde dyr og deres levesteder. Gruppen, Substainable Finance Coalition arbejdede sammen med Sydafrikas DFFE for at skabe skatteincitamentet for truede arter. Dens erklærede mission er at skabe finansieringsløsninger til varige naturescapes, og dens mål er at bevare 100 millioner hektar, gavne 100.000 mennesker og ”låse” 500 millioner kroner USD i bevaringsmidler inden 2030.
I hotspots som Maasai Mara National Reserve i Tanzanias Ngorongorokrater og Ugandas gorillareservater er dyrelivsturismen fordoblet eller tredoblet i de sidste 15 år.
Knusningen af køretøjer til sightseeing på bredden af Mara-floden i Kenya under den berømte gnuovergang, vil kunne forstyrre den fortsatte migration.
I USA rapporterer Yellowstone National Park om rekord på 4,8 millioner besøgende i 2021. Bisongorings og bjørneangreb på besøgende bliver næsten almindelige.
Selv udenfor sådanne populære tilgængelige naturreservater frygter biologer, at voldsom naturturisme ændrer vilde dyrs adfærd med konsekvenser for fodring, avl, migration, prædation og bevarelse.
Og i ikke-turistområder påpeger forskere, at bortset fra de økonomiske konsekvenser kan forbud mod jagt åbne millioner af hektar vildmark for landbrug, minedrift, skovhugst, boring efter olie og naturgas og andre former for udvikling, hvilket også vil give øget krybskytteri.
Efterhånden som menneskelige befolkninger ballonerer og civilisation bliver altid mere kompleks, burde lovgiverne have lært, at generel lovgivning sjældent lykkes. En størrelse passer nemlig ikke til alle.
Tusinde vilde økosystemer rundt om i verden kan kræve nuancerede variationer af hundrede forvaltningsregimer, der hver især er omhyggeligt skræddersyet til et specifikt sæt omstændigheder og mål og Altid forstærker af løbende videnskabelige analyser og bakket op med samtykke fra informerede borgere.
De finansielle behov i hvert af disse økosystemer bør understøttes af en kombination af de finansieringsmekanismer, der er anført her, og andre der endnu ikke har set dagens lys. Punktafgifter, skatteincitamenter, investeringsfonde, velgørende donationer, bevaringsservitutter, lotterier og indtægter fra naturturisme, herunder jagt, er værttøjer i bevaringsværktøjskassen, der hver især er udvalgt til den bedste anvendelse i et givent scenarie.
LÆS mere på netnatur.dk/RIFFELJAGT
|
KLIK og gå til det undermagasin, som du ønsker. Undermagasinerne på netnatur.dk samler og organiserer nyheder og aktuelt indhol