Luftfotos rystede verden: Seks millioner dyr på vandring

Af Redaktionen. Opslagsfoto: Illustration

Et af klodens største naturscenerier har indtil for få år siden skjult bag ufremkommelige sumpe og næsten totale mangler på veje. Da forskerne kom i luften over Sydsudan, dukkede millioner af dyr frem under flyets vinger. I dag regnes Den Store Nilmigration for verdens største vandring blandt landlevende pattedyr.

Af Redaktionen

Der var ingen veje at følge og kun få menneskelige bebyggelser at orientere sig efter. Under flyet lå et tilsyneladende endeløst landskab af savanne, vådområder og sæsonoversvømmede græssletter, som gennem årtiers krig næsten havde været lukket land for omverdenen.

Men da flyet kom nærmere begyndte dyr at vise sig. Først som mindre flokke, men snart ændrede landskabet karakter. Tusinder af antiloper bevægede sig gennem græsset, og længere fremme fulgte nye flokke. Fra luften lignede de nærmest floder af dyr, der bugtede sig gennem savanneområdet.

Det var ikke et nyt dyr, forskerne havde fundet. Lokalbefolkningen havde naturligvis kendt migrationen gennem generationer, og biologiske undersøgelser fra begyndelsen af 1980’erne havde allerede dokumenteret meget store flokke. Men efter årtiers borgerkrig vidste ingen længere, om dyreriget stadig eksisterede.

Da biologen Michael Fay og et hold fra Wildlife Conservation Society i 2007 gennemførte den første større optælling fra luften i omkring 25 år, viste svaret sig under flyet. Migrationen var ikke forsvundet. Den var stadig enorm.

Et dyrerige, man frygtede var udslettet

Forventningerne før overflyvningen var ellers beskedne. Erfaringerne fra blandt andet Angola og Mozambique havde vist, hvordan langvarige krige kunne tømme store naturområder for vildt. Dyr blev skudt for at skaffe kød, mens elefanter og andre værdifulde arter blev jaget for at finansiere krigene.

Sydsudan havde været præget af konflikt gennem årtier, og derfor frygtede forskerne, at de store flokke øst for Nilen havde lidt samme skæbne.

I stedet anslog Wildlife Conservation Society efter flyvningerne i 2007, at mere end 1,3 millioner hvidørede kobber, tianger og Mongalla-gazeller fortsat bevægede sig gennem området. Alene bestanden af hvidøret kob blev i første omgang anslået til mere end 800.000 dyr.

Læs mere på netnatur.dk/AFRIKA

Den amerikanske biolog og National Geographic-forsker Mike Fay satte sig for at kortlægge Afrikas natur og menneskets aftryk på kontinentet fra luften. Krig og politiske hindringer holdt længe hans fly ude af Sydsudan, men da han og hans kolleger endelig fik adgang, ventede et overvældende syn: enorme dyreflokke bevægede sig gennem det næsten ukendte landskab. Opdagelsen blev startskuddet til målrettede overflyvninger, hvor forskerne begyndte at tælle de kolossale bestande og kortlægge deres vandringer.

Fundet blev dengang sammenlignet med at opdage et biologisk Eden. Et af Afrikas største dyreriger havde overlevet næsten ubemærket, mens resten af verden hovedsageligt forbandt regionen med krig, sult og politisk uro.

Alligevel viste det sig senere, at selv den opsigtsvækkende optælling kun havde afdækket en del af historien.

Seks millioner antiloper

I foråret 2023 gennemførte African Parks og Sydsudans regering den hidtil mest omfattende undersøgelse af Boma-Badingilo-Jonglei-landskabet. To fly gennemfløj et område på 122.774 kvadratkilometer – næsten tre gange Danmarks landareal – og kameraerne tog billeder med få sekunders mellemrum.

Resultatet blev omkring 330.000 fotografier, som blandt andre nyuddannede fra University of Juba var med til at gennemgå. Da dyrene var talt og beregningerne afsluttet, stod det klart, at den tidligere vurdering havde været alt for lav.

Næsten seks millioner antiloper bevægede sig gennem området. Omkring fem millioner var hvidørede kobber, mens optællingen desuden omfattede cirka 350.000 Mongalla-gazeller, knap 300.000 tianger og omkring 160.000 Bohor-rørbukke.

Dermed var migrationen næsten tre gange så talrig som den berømte vandring af gnuer, zebraer og gazeller gennem Serengeti og Masai Mara. I juni 2024 kunne African Parks og Sydsudans regering derfor præsentere området som hjemsted for verdens største kendte migration blandt landlevende pattedyr.

Det betyder ikke, at migrationen også er verdens længste. GPS-mærkede hvidørede kobber har bevæget sig omkring 2.000 kilometer, mens nogle rensdyrbestande vandrer længere. Sydsudans naturfænomen er enestående på grund af antallet af store pattedyr, der deltager.

Regnen sætter landskabet i bevægelse

Dyrenes vandring følger ikke en enkelt, fast rute som en vej gennem landskabet. Den Store Nilmigration er snarere et vidtstrakt kredsløb, hvor flokkene reagerer på regnen, oversvømmelserne og fremvæksten af frisk græs.

Bevægelserne strækker sig mellem Boma National Park tæt ved grænsen til Etiopien, Badingilo National Park længere mod vest og de enorme græssletter og vådområder i Jonglei. Nogle dyr fortsætter ind i Gambella i Etiopien, inden de senere vender tilbage.

Boma-Badingilo-landskabet dækker omkring 112.000 kvadratkilometer – mere end to en halv gange Danmarks areal. Området omfatter to nationalparker og de afgørende korridorer mellem dem. I 2026 blev det optaget på UNESCOs verdensarvsliste som Sydsudans første verdensarvsområde, mens den praktiske beskyttelse og forvaltning varetages i et samarbejde mellem Sydsudans regering, lokalsamfundene og African Parks.

Det er netop landskabets størrelse, der har gjort migrationen mulig. Dyrene har gennem årtusinder kunnet flytte sig efter de skiftende betingelser uden at blive standset af byer, intensivt landbrug, hegn og tætliggende veje.

Krigene har kostet både mennesker og dyr dyrt, men konflikterne har samtidig bremset den udvikling af landskabet, som andre steder i Afrika har opsplittet de store migrationsruter. Det er et paradoks: Den politiske ustabilitet, der gjorde området farligt og utilgængeligt, var samtidig med til at holde store dele af det fri for moderne infrastruktur.

Det betyder dog ikke, at dyrene har været beskyttet. Kommerciel handel med vildtkød, våben, befolkningstilvækst og ukontrolleret jagt udgør fortsat et alvorligt pres. Hertil kommer planer om veje, olieudvinding, minedrift og mere intensivt landbrug. Selv et dyrerige med seks millioner antiloper kan bryde sammen, hvis forbindelsen mellem dets vigtigste græsningsområder bliver afskåret.

Fra skjult dyrerige til UNESCO verdensarv

Opdagelsen har ændret det internationale syn på Sydsudans natur. Landet rummer ikke alene en stor bestand af antiloper, men også et sammenhængende økosystem med blandt andet elefanter, giraffer, bøfler, løver og leoparder.

I 2022 indgik Sydsudans regering en tiårig aftale med African Parks om forvaltningen af Boma og Badingilo nationalparker. Arbejdet omfatter overvågning fra luften, satellitsporing af dyr, bekæmpelse af krybskytteri og samarbejde med de mennesker, som lever i og omkring migrationslandskabet.

I juli 2026 fik området sin hidtil stærkeste internationale anerkendelse. UNESCO optog Boma-Badingilo Migratory Landscape på verdensarvslisten, og området blev dermed Sydsudans første verdensarvssted.

Sydsudan er i øjeblikket ikke egnet til almindelig foto- eller jagtturisme. Landets naturpotentiale er enormt, men sikkerheden, infrastrukturen og myndighedskontrollen er endnu ikke tilstrækkelige til en normal turistindustri.

Udpegningen omfatter Boma og Badingilo nationalparker samt de vidtstrakte flodsletter, vådområder, skovsavanner og græsområder, der forbinder dem. Det er afgørende, for dyrene kan ikke beskyttes alene inden for parkernes grænser. Migrationens overlevelse afhænger af hele det landskab, som flokkene bevæger sig igennem.

Turismens store, men vanskelige mulighed

Sammenligningen med Serengeti er nærliggende. Millioner af mennesker forbinder Tanzania og Kenya med den store gnuvandring, mens kun få uden for naturbeskyttelsens verden har hørt om Sydsudans endnu større migration.

På papiret rummer området derfor et enormt potentiale for naturturisme. En ansvarligt udviklet turisme kan skabe arbejdspladser, indtægter og et økonomisk incitament til at bevare dyrene og deres levesteder.

Men vejen dertil er lang. Sydsudan er fortsat præget af væbnede konflikter, svag infrastruktur og alvorlige sikkerhedsproblemer. Det tabte dyrerige er fundet igen, men det er endnu ikke et almindeligt rejsemål, og en ukontrolleret udvikling kan i sig selv blive en trussel mod det, turisterne ønsker at opleve.

Sydsudans enorme dyreflokke deler landskabet med en næsten komplet samling af Afrikas store rovdyr. Her findes både løve, leopard, gepard og afrikansk vildhund, mens hyæner også følger de vandrende antiloper gennem savannerne og vådområderne.

Den vigtigste opdagelse fra luften var derfor ikke blot, at millioner af dyr havde overlevet. Det var erkendelsen af, at verden endnu råder over et næsten intakt migrationslandskab i en målestok, som mange havde troet hørte fortiden til.

Spørgsmålet er nu, om Sydsudan og det internationale samfund kan beskytte det, inden veje, jagt og økonomisk udvikling lukker de ruter, som dyrene har fulgt gennem årtusinder.

Fire arter bærer den store migration

Den hvidørede kob (Kobus kob leucotis) udgør med omkring fem millioner dyr langt hovedparten af migrationen. Den kendes især på hannernes mørke pels og de markante hvide partier omkring ørerne og øjnene, mens hunnerne er lysere.

Tiangen (Damaliscus lunatus tiang) er en nær slægtning til topien og bidrager med knap 300.000 dyr.

Den mere lokalt udbredte Mongalla-gazelle (Eudorcas albonotata) tæller omkring 350.000 dyr.

Bohor-rørbukken (Redunca redunca) kan tælles i cirka 160.000 individer og er den mindst talrige af migrationens fire dominerende arter. Læs jagtberetning om Reedbuch

Arterne følger ikke nødvendigvis præcis samme rute eller bevæger sig samlet, men deres sæsonbestemte vandringer indgår i det samme enorme økologiske system.

Sydsudan stadig Ikke sikkert

Sikkerhedssituationen i Sydsudan er i august 2026 meget alvorlig og forværret. Landet står ikke formelt i en landsdækkende borgerkrig, men udviklingen vurderes flere steder som en reel risiko for, at konflikten igen breder sig.

Både Storbritannien og USA fraråder alle rejser til hele Sydsudan. Advarslerne omfatter risiko for væbnede sammenstød, kidnapning, voldelig kriminalitet, landminer, meget begrænset lægehjælp og risiko for, at lufthavne eller grænser lukker med kort varsel.

Det er især vigtigt i forhold til Den Store Nilmigration, fordi en stor del af Boma-Badingilo-landskabet ligger i eller støder op til Jonglei.

Mens millioner af antiloper har overlevet årtiers krig, er Sydsudans elefanter blevet reduceret dramatisk. Krybskytteri efter elfenben har presset en bestand, der i 1970’erne blev anslået til omkring 79.000 dyr ned til under 1.000, selv om det eksakte tal virker uklart, da forskere ikke har adgang til alle områder …

Sikkerhedssituationen i Sydsudan er i august 2026 beskrevet som meget alvorlig og forværret. Landet står ikke formelt i en landsdækkende borgerkrig, men udviklingen beskrives af FN som en risiko for tilbagefald til omfattende krig.

Både Storbritannien og USA fraråder alle rejser til hele landet. Advarslerne skyldes væbnede kampe, kidnapninger, voldelig kriminalitet, landminer, vilkårlige tilbageholdelser og meget begrænset mulighed for konsulær hjælp.

Jonglei, hvor en stor del af migrationslandskabet ligger, er blandt de mest ustabile områder. Kampene mellem regeringsstyrker, oppositionsstyrker og lokale militser er taget til siden slutningen af 2025. Mere end 200.000 mennesker er blevet fordrevet, og hospitaler samt nødhjælpsinstallationer er blevet angrebet eller ødelagt.

Bøfler findes fortsat i blandt andet Boma-Badingilo-landskabet, men bestandene er blevet voldsomt reduceret af jagt efter bushmeat. African Parks oplyser, at bøfler i dele af området næsten er forsvundet.

Sydsudan og jagtturisme

Kommerciel jagtturisme vil være endnu vanskeligere at organisere end fotourisme på nuværende tidspunkt, fordi den kræver transport af våben, længere ophold i terrænet, sikre lejre, troværdige myndighedstilladelser og mulighed for at udføre trofæer. Dertil kommer, at almindelige rejseforsikringer ofte begrænser eller helt afviser dækningen, når der rejses imod en officiel frarådning.