Da Jes Erik Petersen forleden gik på jagt med sin riffel, var det i håbet om at kunne skyde en kronhjort. I stedet kom en mårhund forbi.
Af Redaktionen
De fleste mårhunde skydes fra grav eller fanges i fælder. Erfaringer fra de to mest mårhunde-plagede lande, Tyskland og Finland, viser således at 2/3 af de mårhunde der indgår i jagtstatistikken fanges i fælder trods intensiv jagt. Men der er stadig mulighed for at støde på en mårhund i forbindelse med anden jagt. Jes Erik Petersen sad således forleden med sin gamle Mauser 6,5×55 og ventede på en hjort i nærheden af Bøvlingbjerg, sydvest for Lemvig. Hjort var der ikke noget af, men efter en times anstand dukkede en mårhund op. Jes Erik Petersen fortæller: “Der var vel en halv times tid tilbage af dagen, da jeg pludselig fik øje på et dyr der kom imellem halmrillerne på den høstede hvedemark. Jeg har ganske vist aldrig set en mårhund før, men var slet ikke i tvivl da jeg fik kigget nærmere på den i kikkerten. Den bevægede sig kun langsomt og var helt tydeligt i gang med at søge føde på marken, der netop var høstet dagen forinden. Jeg opgav straks alt om hjortejagten og skød så mårhunden på omkring 70 meters afstand”.
Der er i området ved Lemvig både set og skudt adskillige mårhunde, og da der på Jes Erik Petersens revir er et sydgående vandløb, antager han at mårhunden er kommet sydfra.
Han fortæller videre at der var tale om en tæve og at vægten landede på 6,8 kilo, hvorfor han antager at der er tale om et ungt dyr.
Fakta om mårhunden:
- Oprindeligt udbredelsesområde er Japan, Sibirien, Manchuriet og Kina.
- De første mårhunde blev importeret til Rusland og Ukraine som pelsdyr. Allerede i starten i 1928 blev der udsat dyr, og man mener at der frem til midten af 1950erne blev udsat mindst 9.000 dyr, heraf mange i forbindelse med krigen.
- Fra Rusland og Ukraine har mårhunden spredt sig vestpå til Finland, Sverige og Norge. Sydpå har den spredt sig til Rumænien, Tjekkiet, Ungarn, Tyskland, Østrig, Bulgarien, Holland, Belgien Luxemburg, Frankrig og Danmark. I foråret 2010 er der foretaget observationer i både England og Skotland, hvilket naturligt nok har medført betydelig bestyrtelse i øriget.
- En mårhund er 25 centimeter høj og kroppen op mod en meter inklusive den 30 centimeter lange, kraftigt buskede hale. Vægten kan være op til 10 kilo, altså i samme vægtklasse som en ræv.
- Mårhunden er meget alsidig i sin fødesøgning og er stort set altædende.
- Den er en god svømmer og går ikke af vejen for en længere svømmetur.
- Den lever fortrinsvist i par eller i familiegrupper som besætter et territorium. Der kan være ét par mårhunde for hver cirka tre hektar i de allerbedste områder, selv om deres territorium ofte vil være ideelt omkring 40 hektar.
- Om vinteren forøger den sin kropsvægt voldsomt og anlægger en meget kraftig vinterpels, hvilket kan få den til at virke enorm.
- Den går ikke permanent i vinterhvile, men den kommer kun frem når vejret er godt eller sulten tvinger den.
- Et sygdomsudbrud i Tyskland har betydet en stagnation af vækstraten, men har ikke haft en permanent indflydelse på bestanden. Sygdommen har dog haft gunstig effekt på blandt andet grågæs der i den periode fik 25 % flere unger på vingerne.