– Miljøstyrelsen er heldigvis vågnet op i spørgsmålet om kitesurfing og fuglebeskyttelse. Det hævder Henning Kørvel, der retter kritik af DOF, som han anser som tonedøve i den aktuelle debat
Nu vil Miljøstyrelsen se på kitesurfing i reservater
Synspunkt af Henning Kørvel
Netnatur har skrevet om det flere gange, men i DOF er de tonedøve. Det er Naturstyrelsen heldigvis ikke. I 2024-udgaven af Vildtinformation lover Miljøstyrelsen, at man vil se reservaterne efter i sømmene i de kommende år, for da de blev oprettet i 1990-erne, var fx kitesurfing ukendt, men fordi der bliver kitesurfet i mange reservater, vil 92 vildtreservater blive gennemgået, og i samarbejde med brugergrupperne vil bekendtgørelserne efter behov blive revideret, så fuglene får den fred, som der i sin tid var formålet med udlægning af området til reservat.
Læserbreve, der ønskes optaget på netnatur.dk, kan sendes til info@netnatur.dk
De er ikke så tonedøve i Miljøstyrelsen, som man troede. Men det er derimod Flensted/Meltofte i DOF, der ensidigt slår på motorbådsjagt skadelighed for havfuglene, uagtet at havfuglejagt fra motorbåd skaber forbigående støj, og fuglene er tilbage i området, de blev forjaget fra, kort efter jagten.
Men fordi motorbådsjagt har eksisteret i Danmark i over 100 år, og der stadig findes havfugle, kan det konkluderes, at jagtformen ikke er til skade for deres trivsel og overlevelse.
DOF skal dog naturligvis have lov til at spilde deres kræfter på at hetze imod jagtformen, som i dag er en bagatel i forhold til 1970-erne, hor der var intens gang i både motorbådsjagt og skydepramjagt, og ingen er derfor enige med DOF i, at motorbådsjagt skal udfases, for i dag kan der fra motorbåd kun jages sortænder og edderfugleandrikker.
LÆS mere på netnatur.dk/ANDEJAGT
Efter at jeg har råbt vagt i gevær flere gange om kitesurfing, er Miljøstyrelsen i modsætning til DOF heldigvis vågnet op og ser forstyrrelsestrykket fra bl.a. kitesurfing på fiskeriterritorier i et klarere lys, end Flensted og Meltofte i DOF offentligt er i stand til.
I 2024-udgaven af Vildtinformation, der i dag er digital, skriver Miljøstyrelsen om kitesurfing, sejlads med paddle boards og havkajaksejlads som problematisk i vildtreservater (og Natura 2000-områder).
Disse søværts fritidsudfoldelser fandtes ikke, da mange nye vildtreservater (jagtfrie kerneområder) blev etableret i1990-erne, men for at reservaterne kan opfylde deres formål, at give fred til fugle, lover Miljøstyrelsen, at 92 vildtreservater i de kommende år skal gennemgå et eftersyn.
Gennemgang med brugergrupperne
Reservaterne blev i sin tid oprettet for at give fugle og pattedyr (sæler) fred for forstyrrelser, og Miljøstyrelsen vil nu i samarbejde med de relevante brugergrupper, hvor DOF, DN, Danmarks Jægerforbund, Landbrug & Fødevarer og Friluftsrådet er repræsenteret, se på bekendtgørelsen for det enkelte reservat, og man må så kunne forudse, at i de reservater, hvor kitesurfing og anden søværts fritidsaktivitet forstyrrer fugle og sæler, vil der blive udstedt forbud imod disse aktiviteter.
Miljøstyrelsen understreger, at det er vigtigt, at brugergruppens medlemmer er med i processen, og altså er opmærksomme på det forstyrrelsestryk, som fx kitesurfing lægger på et givent område, og der ligeledes er enighed om at begrænse denne aktivitet, når reservatbekendtgørelsen revideres, og det skrives ind i den, at kitesurfing, sejlads med paddle boards og havkajaksejlads er forbudt.
Det må så forudsættes, at brugergruppernes parters viden er opdateret, og parterne i modsætning til DOF ikke taler uden om ved at hetze imod motorbådsjagt, hvis uro i forhold til fuglene er forbigående, og det således er totalt irrelevant at debattere dette emne, som DOF endda for gud ved hvilken gang forgæves har klaget til EU over.
Miljøstyrelsen vil i de kommende år evaluere vildtreservaterne og foretage justeringer der, hvor brugergrupperne indser, at der er problemer, som der er behov for, at der bliver taget hånd om.
Man nævner ikke andre Natura 2000-områder, der ikke er udlagt som reservat, men hvor Natura 2000-statussen alligevel skal sikre ro til fuglelivet, men hvor uro fra kitesurfing imidlertid truer fuglenes trivsel, hvilket er tilfældet ved Ring Strand i Dybsø Fjord, der ligger i forlængelse af Dybsø Fjord Vildtreservat.
På trods heraf, så nævner en handleplan for 2022-2027 for Natura 2000-områder ikke kitesurfing som et problem i en rapport, der er udgivet af Miljøministeriet og Næstved og Vordingborg kommuner. Miljøstyrelsen er nu kommet på bedre tanker siden rapportens udgivelse.
Jeg håber imidlertid, at man også vil se på Natura 2000-områderne og på de områder i Danmark, som debattører i kommentarer til mine indlæg har nævnt, at der er problemer med kitesurfing, fx ved Lynæs, hvor der ofte er 80-100 surfere i gang samtidig, og de således forårsager stor uro i forhold til fuglene.
Hvis man ikke vil se på uroen i Natura 2000-områder, som ikke er udlagt som vildtreservat, bør de ikke opretholde status som Natura 2000-område, for hvorfor skal områderne dog være Natura 2000-områder, hvis man fra myndighedernes side ikke vil tage initiativ til, at der er ro til fuglene i disse områder, som Natura 2000-statussen forudsætter?
I stedet for bør områderne miste deres Natura 2000-status, og så kan kitesurferne surfe lige så meget, som de har lyst til, uden at nogen kan gøre indvendinger.
Man kan så diskutere, om byzoner med jagtforbud samtidig skal ses efter i sømmene, for hvorfor dog opretholde en byzone med jagtforbud, når fuglene bliver jaget bort af kitesurfere i området?









