Af Redaktionen
Muntjakken (Muntiacus reeversi) er en lille hjort, der stammer fra lande som Kina og Taiwan i Asien. Hjorten blev indført til forskellige dyreparker i Europa i det 20. århundrede, hvorfra den har spredt sig til naturen.
Muntjak: Udseende og adfærd
Muntjakkens pels er rødbrun, og den har tydelige, mørke tegninger i hovedet. Hannen har to karakteristiske horn og lange hjørnetænder på cirka 2-5 centimeters længde, der bruges i kampen om territorium og hunner.
Læs også: Muntjak som trofæ
En fuldvoksen muntjak er cirka 40-45 centimeter høj, og en nyfødt muntjak er ikke meget større end et stort marsvin. Hjortekalvene har hvide pletter i pelsen, og de dier normalt, til de er cirka fire måneder gamle. Hunnerne er kønsmodne, når de er seks måneder gamle, og hannerne når de er otte måneder gamle.
En voksen muntjak kan veje mellem 12-28 kilo, og hannen er både større og tungere end hunnen.
Muntjakker er såkaldte omnivorer, hvilket betyder, at de kan spise både planter og dyr. De lever dog hovedsageligt af planter, men kan også spise nedfalden frugt, svampe, fugleæg og ådsler.
Muntjakken kaldes også for den gøende hjort, da den udsender en gøende lyd, når den føler sig truet. Hannerne gør også, når de kæmper mod hinanden.
Læs også:
Naturstyrelsen: Bortskyd danske Muntjacs
Findes der (stadig) muntjak i Danmark?