Der skal ikke udsættes ulve på Sjælland, og her kan du læse hvorfor myndighederne afviser forslag
Nej til ulve på Sjælland – derfor blev ansøgning afvist
Af Redaktionen
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har givet afslag på en ansøgning om at indfange at ulvehvalpe i Jylland og udsætte dem i Gribskov i Nordsjælland.
Styrelsen vurderer, at en sådan reintroduktion hverken vil styrke ulvens bevaringsstatus eller kunne føre til etablering af en selvopretholdende bestand på Sjælland. Samtidig peges der på betydelige risici forbundet med både indfangning, flytning og udsætning af dyrene.
Risiko og manglende langsigtet effekt
I afgørelsen lægger styrelsen vægt på, at ulven generelt er i fremgang i Europa, og at en udsætning i Gribskov derfor ikke er nødvendig af hensyn til artens overlevelse.
Derudover vurderes det, at at ulvehvalpe ikke vil kunne danne grundlag for en levedygtig bestand eller sikre genetisk udveksling med andre bestande.
Muligheden for naturlig indvandring fra Jylland eller Sverige anses som meget begrænset, blandt andet som følge af klimaforandringer og manglende isdække på de indre danske farvande.
LÆS mere på netnatur.dk/ULV
HERUNDER kan læses svar til Peter Thisted, der har forfattet og indsendt ansøgning
Netnatur
Att.: Peter Thisted
Sendt til: pt@netnatur.dk
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø
Arter og Natur
J.nr. 2025 – 20196
Den 20. januar 2026
Afgørelse om afslag på ansøgning om udsætning af ulve i Gribskov
Ansøger, Peter Thisted, har den 17. september 2025 ansøgt Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) om dispensation fra artsfredningsbekendtgørelsen¹ samt dispensation fra bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtfanger ². udsætte dem i Nordsjælland, i området omkring Gribskov. Et udkast til afgørelsen har været i partshøring hos dig i perioden den 12. til den 19. januar 2026. Du er ikke kommet med bemærkninger til afgørelsen.
Afgørelse
SGAV meddeler Peter Thisted afslag på ansøgning om tilladelse til at indfange, opbevare og transportere ulve og til at udsætte disse i Gribskov. Se begrundelse for afslag under afsnittet Begrundelse for afgørelse.
Baggrund
Ansøger har i en mail den 17. september 2025 oplyst følgende:
”I henhold til Naturbeskyttelseslovens § 31, stk. 1, vil undertegnende gerne ansøge om udsætning at tidligere hjemhørende kunst i Danmark.
Det drejer sig om europæisk ulv (Canis Lupus). Vi ønsker i første omgang at indfange at hvalpe fra to danske ulve-kobler, som ikke er relateret familiært til hinanden. Udsætningen skal foregå i Nordsjælland i området omkring Grib Skov, hvor vi mener, at der er et tilstrækkeligt fint fødegrundlag for dyrene. Imødekommes ansøgningen, vil vi inddrage Institut for Bioscience, Peter Sunde i projektet.
Rent økonomisk forventer vi økonomisk støtte fra Aage V. Jensens Fonde til projektet.”
Et syn som dette bliver ikke aktuelt på Sjælland, da myndighederne i princippet afviser enhver debat om at udsætte ulve på Sjælland, da de skriver, at afgørelsen “ikke kan påklages til anden administrativ myndighed”.
Begrundelse for afgørelse
SGAVs vurdering er blandt andet foretaget på baggrund af IUCN anbefalinger for translokationer ( https://portals.iucn.org/library/efiles/documents/2013-009.pdf ).
¹ Bekendtgørelse nr. 521 af 25. marts 2021 om fredning af visse dyre- og plantearter og pleje
af tilskadekommet vildt, jf. ændringsbekendtgørelse nr. 1005 af 2. juli 2025
² Bekendtgørelse nr. 1652 af 19. december 2017 om udsætning af vildt, jagtmåder og
jagtredskaber
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø • Nyropsgade 30 • 1780 København V •
Tlf. 33 95 80 00 • CVR 20814616 • EAN 5798000877955 • mail@sgav.dk • www.sgav.dk
En translokation er en menneskestyret flytning af levende organismer fra ét område med udsætning til et andet. I dette tilfælde, hvor der ansøges om indfangning af at ulvehvalpe fra Jylland med udsætning i Gribskov, vil der yderligere være tale om en reintroduktion. En reintroduktion vil, jf. figur 13, er tilfældet, når udsætningen sker i kunstens naturlige udbredelsesområde, hvor der ikke er en eksisterende befolkning.
Formålet med en sådan flytning kan være at styrke artens bevaringsstatus, eller at genetablere naturlige økosystemfunktioner, det fremgår dog ikke af ansøgningen, om dette er det ønskede formål.
I den sammenhæng er det værd at bemærke, at ulven generelt er i fremgang i det meste af Europa, det er derfor ikke afgørende for artens bevaringsstatus at reintroducere ulven til Gribskov.
Ved en reintroduktion skal mulige bevaringsfordele afvejes med de mulige risici, der er forbundet med indfangning, flytning samt levevilkår for de udsatte dyr. Dette skal opvejes med alternative handlinger, der kunne understøtte det samme formål.
En reintroduktion vil altid medføre risici for de udsatte hvalpe. Dels i forbindelse med indfangning og flytning, der kan udsætte hvalpene for betydelig stress. Dels i forbindelse med udsætning, hvor de udsatte hvalpe skulle tillære sig et nyt område. At flytte til hvalpe til Sjælland vil hverken kunne etablere en levedygtig bestand eller muliggøre en løbende genetisk udveksling med nye individer
Det vurderes generelt ikke muligt at sikre en genetisk selvopretholdende ulvebestand på Sjælland, da en sådan bestand løbende vil suppleres med nyt genetisk materiale fra andre bestande for at overleve på lang sigt.
Tidligere så man jævnlige overisninger af de indre danske farvande, hvilket kunne bidrage til at sikre den genetiske variation – med klimaforandringerne ser vi imidlertid ikke længere disse overisninger, hvormed sandsynligheden for en naturlig genetisk udveksling med en jysk eller en svensk bestand vurderes meget lille.
På baggrund af ovenstående vurderer SGAV, at de potentielle bevaringsmæssige fordele ikke opvejer de risici og udfordringer ved en reintroduktion af ulv. Det vurderes, at en translokation eller reintroduktion af ulvehvalpe fra Jylland til Gribskov ikke vil leve op til IUCN’s anbefalinger til translokationer.
Det skyldes dels, at en reintroduktion ikke forventes at give nogen bevaringsmæssig gevinst for ulven, og dels at de potentielle risici forbundet med indfangning, flytning og udsætning af hvalpene ikke er tilstrækkeligt belyst. Derudover vurderes det ikke realistisk, at en selvopretholdende bestand kan etableres. SGAV finder derfor ikke grundlag for at tillade en translokation.
Regler
I tilfælde hvor der ansøges om udsætning af vilde dyr, jf. jagt- og vildtforvaltningslovens⁴ definition, kræver en eventuel udsætning en dispensation fra bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber, jf.
³ IUCN/SSC (2013). Retningslinjer for genindførelse og andre bevaringstranslokationer.
Version 1.0. Gland, Switzerland: IUCN Species Survival Commission, viiii + 57 pp.
⁴ Lov om jagt og vildtforvaltning, senest bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 639 af 25.
maj 2023 bekendtgørelsens § 14, stk. 1, hvoraf det fremgaar, at vildt ikke maa udsættes uden Tilladelse.
Såfremt der skal indfanges ulve, herunder ske transport mv., vil det kræve dispensation fra artsfredningsbekendtgørelsens bestemmelser.
Efter artsfredningsbekendtgørelsen § 14, stk. 1, gælder der for vildtlevende dyr, der er nævnt i bekendtgørelsens bilag 1, men ikke er markeret med understregning, et forbud mod forsætligt drab eller indfangning. Dette forbud gælder bl.a. for ulv.
I bekendtgørelsens § 19, fremgår det, at der i særlige tilfælde kan dispenseres fra bestemmelserne i § 14, stk. 1-2.
Visse sagsområder, herunder ovenstående regler, der hidtil er varetaget af det tidligere Miljøministerie, er ved kongelig resolution af 29. august 2024, overført til Ministeriet for Grøn Trepart, og varetages af SGAV.
Klagevejledning
SGAVs afgørelse efter hhv. bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber og artsfredningsbekendtgørelsen kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf. § 18, stk. 2 i bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber og § 33 i artsfredningsbekendtgørelsen.
