Norsk elgjæger modtager andet end lykønskninger for nedlæggelsen af en flot 21 takker, som viste sig at blive sæsonens største i hele Norge
Af Redaktionen
Nedlæggelsen af en stor elgtyr står højt på de fleste jægeres ønskeliste. Ikke mindst fordi de store elgtyre oftest kun nedlægges tilfældigt.
Selv de bedste revirer er forsigtige med at udstede garantier til trofæhungrende jægere, der ønsker et stort elggevir i samlingen.
Derfor er nedlæggelsen af en stor elgokse et noget tilfældigt højdepunkt som det langt fra er alle ihærdige elgjægere forundt at opleve.
Sidste år (2014) ramte jagtlykken den norske jæger Bjørn Tore Guin, da han nedlagde en store 21 takker.
Elgen modtog prisen som “årets elg” på Elverummessen og det tiltrak sig naturligvis dagspressens opmærksomhed.
Ikke kun lykønskninger
Men medieomtalen har ikke kun været forbundet med lutter lykønskninger.
“Helt utrolig dumt … stolt!!!?? Noe så dumt å ta ut den tørste og sterkeste elgen så den ikke får spredd genene sine. “
Sådan lyder det fra i en kommentar til Adressa Pluss.no artikel, da de bragte nyheden og billedet af den stolte jæger,
Debattøren mener, at udtaget skal tages fra den dårlige ende og skriver:
“Derfor TRENGER VI ULVEN.. den hadde aldri klart og ta dette eksemplaret og valgt et svakere individ.”
Debattøren er ikke ene om dette synspunkt, selv om holdningen naturligvis ikke er retvisende for den norske befolknings indstilling til jagt og trofæjagt. Men den aktuelle debat er domineret af kritiske røster.
“Det er en veldig dårlig ide”
Det skriver en debattør i samme tråd. Debattøren mener det er underordnet, at nogle vil betale tusindvis af kroner for at nedlægge en stor elg med et stort gevir.
“Ønsket om pleie av bestanden har iallfall gått ut av vinduet.?” skrives der.
En anden debattør strammer retorikken og tager decideret afstand fra trofæjagt som begreb.
“Hvorfor kunne ikke flere få se den flotte elgoksen i naturen? Trofejakt er motbydelig.”
Større ydmyghed skriver en anden debattør, der udviser en vis forståelse for jægerens lykke.
“Jeg forstår at jegeren er “happy” , men jeg kan aldri forså at det må utdeles en pris for et skutt viltdyr.
Debattøren er ikke modstander af jagt og fortsætter:
“Har selv vert på jakt, men har aldri følt stolthet over at jeg drepte et viktig element som bekler vår fauna.
Nødvendighet selvsakt, men med ydmykhet.”
En kvindelig debattør løfter trofæjagten op eller ned voil nogle måske sige på et mere psykologisk niveau og skriver følgende:
. Så er det på’n igjen med tåpelige trofèbilder i media når jakta setter inn og døde dyr skal skrytes av i ren penisforstørrelse.
Tråden sluttes af med følgende kommentar af en på ingen måde imponeret debattør, der skriver:
“På hvilken måte er dette en bragd? Det er vel lettere å treffe elgen jo større den er?”