Det er ikke korrekt, at Naturstyrelsens projekt med udpegningen af en halv million livstræer betyder, at landets ældste træer skal fældes, som det fremgår af et debatindlæg bragt af Altinget …
Af Naturstyrelsen
I en længere årrække har det været en del af forvaltningsgrundlaget i Naturstyrelsen, at der skulle efterlades tre-fem træer per hektar til død og forfald til gavn for biodiversiteten i skovene. I 2014 blev det besluttet, at det skulle være fem træer per hektar i alle statens skove. Det skal der stadigvæk, og det ændrer udpegningen af livstræer ikke på. Det eneste, der er nyt, er, at Naturstyrelsen fornylig har opfordret alle danskere til at hjælpe med udpegningen af såkaldte livstræer ved hjælp af en app.
Når det gælder de såkaldte flådeege i Nordsjælland, har praksis heller ikke ændret sig. Der findes omkring 3.000 flådeege tilbage på Naturstyrelsens arealer. Siden 1980 har der ligget en aftale om at bevare flådeegebevoksningerne, hvor der kun i særlige tilfælde fældes træer i bevoksningerne i mindre omfang til for eksempel rekonstruktionen af vikingeskibe.
Fysisk og digital mærkning af træer
Livstræ-udpegningen har som et væsentligt formål at sikre kontinuitet mange år frem. Dette bliver netop muligt med en både fysisk og digital mærkning af træerne. Alle kan sende et forslag til livstræer via appen ”Livstræer”. Træerne registreres og vises på digitale kort på Naturstyrelsens hjemmeside. Hvis træet godkendes som et livstræ, markeres træet ude i skoven med et metalskilt.
Livstræ-projektet og den medfølgende app er en smartere og mere inddragende måde at udpege fem træer per hektar. Formålet er især at tilgodese dyr og planter knyttet til gamle træer og dødt ved, dvs. sikrer biodiversiteten ved løbende at øge antallet af levesteder og trædesten i form af gamle og meget gamle træer i skovene, samt mængden af dødt ved.
Derfor har gamle træer også førsteprioritet, når Naturstyrelsen tager stilling til de forslag til livstræer, der kommer ind fra befolkningen.