DCE nægter at svare på Netnaturs spørgsmål om kæbeundersøgelse. Derfor har vildtbiolog Egon Bennetsen som fagkollega selv samlet og konkretiseret en række spørgsmål med afsæt i nedenstående DCE rapporter
Tekst og foto: Vildtbiolog Egon Bennetsen
Spørgsmål til seniorforsker Peter Sunde, Ph.d., DCE
Kilder:
1 ) DCE Bæredygtig kronvildtforvaltning. Videnskabelig rapport nr. 106. 2014 Sunde og Haugaard
2 ) DCE Modeller for måling af udviklingen i andelen af ældre hjorte i danske krondyrbestande. Notat 2016. Sunde
3 ) DCE Forventede bestandseffekter af ændringer i jagten på krondyr Cervus elaphus. Notat 2016, Sunde og Haugaard
4 ) DNH’s hjorteplan – Det faglige grundlag a
5 ) DNH’s hjorteplan – Det faglige grundlag b
6) DNH’s hjorteplan – Det faglige grundlag c
7 DNH’s hjorteplan – Det faglige grundlag d
8) Hjortevildtdjursland.dk Lars Haugaard DCE
A) I kilde 3 hævdes det:
Det forhold, at en undersøgelse af alder for 11 hjorte nedlagt i Vest- og Nordjylland i jagtsæsonen 2015/16 ikke kunne afsløre én eneste hjort på over 8 år (Lars Haugaard, upubl. data), kan understøtte en formodning om, at den jagtlige dødelighed for hjorte overalt i landet er af samme størrelsesorden som på Djursland.
| 1 ) Hvordan kan et datamateriale på kæber af 3 hjorte – tre – sige noget som helst om den jagtlige dødelighed Nordenfjords, hvor der kun er tre måneders jagttid uden for brunsten (1/11 – 31/1) i modsætning til Djursland med 5 mdr. jagttid inklusive brunsten?
2 ) Hvordan kan at ekstremt spinkelt datamateriale fra Vest– og Nordjylland sige noget som helst om den jagtlige dødelighed i Region Sjælland, hvor man har jagttid 1/10 – 31/1, og hvor ejendomsstrukturen er helt anderledes end på Djursland? 3 ) Betyder det, at Sunde er helt ubekendt med, at der er data – YouTube videoer og trofæmålinger (Kilde 7), der indikerer, at den jagtlige dødelighed for hjortebestanden Nordenfjords er væsensforskellig fra den på Djursland? |
B) I kilde 3 findes denne figur:
Nordenfjords er der 3 måneders jagttid og i Region Sjælland er der 4 måneders jagttid.
| 1 ) Mener Sunde det er redeligt at medtage hjorte fra områder med mindre end 5 måneders jagttid i en figur, der postulerer at vise den relative månedlige fordeling over 5 mdr.?
2 ) Er Sunde enig i, at en tolkning ud fra figuren derved undervurderer afskydningen af hjorte i september og overvurderer afskydningen i november-januar i områder med 5 mdr. jagttid? |
C) I kilde 3 fremføres det:
Skal man tage udgangspunkt i tidligere fundne sammenhænge mellem ændringer af jagttiders længde og ændringen i høstudbytte i Danmark (som er forbundet med stor statistisk usikkerhed), vil en halvering af jagttidens længde i gennemsnit føre til 10 % reduktion i jagtudbyttet (Sunde & Asferg 2014).
Udtalelsen baserer sig på 63 eksempler på jagttidsændringer for 28 forskellige arter. Der tages ikke forbehold for halveringstidens placering eller halveringstidens længde.
| 1) Hvilket belæg har Sunde for at anvende dette gennemsnit som gældende for en enkelt art – her kronvildt?
2) Mener Sunde – på baggrund af ovenstående figur 1 og nedenstående figur 4 (Kilde 8) – at en jagttidshalvering vil give den samme reduktion i afskydning af hjorte (10 %) uanset om den placeres i første- eller sidste halvdel af jagtsæsonen? 3) Ud fra min praktiske erfaring og kendskab til kronhjortejægeres adfærd forventer jeg overalt i landet en væsentlig større aldersspecifik afskydning i aldersklasserne 4 år+ ved placering af 6 ugers hjortejagt i brunsten (1/9 – 15/10) end ved placering af 6 ugers hjortejagt uden for brunsten, (f.eks. 1/11 – 15/12). Er Sunde enig heri? 4) Mener Sunde – på baggrund af denne figur (EB) – at afskydningen af kronhjorte reduceres med 10% uanset halveringstidens længde? Figur EB D) I kilde 1 findes denne fig.5:
|
| 1.) Hvordan kommer Sunde og Haugaard frem til den høje præcisionsgrad for tandsnitsmetoden (R2-værdien på 0,919) ud fra datasættet i fig.5 (med eller uden de manglende 7 punkter)?
2.) Hvordan forklarer man, at der i fig. 5 angives en R2 værdi på 0,92 = 92 %, mens man i punkt 1, side 5, angiver samme R2 værdi til 97 %? 3.) Hvilken R2 værdi finder Sunde og Haugaard er den acceptable grænse for at anse metoden for tilstrækkelig præcis til at kunne anvendes som grundlag for fremtidens hjorteforvaltning? 4.) Der gøres i rapporten gældende, at tandsnitsmetoden kan fastlægge den faktiske alder med en usikkerhed på +/- 2 år. Er denne påstand baseret på ovenstående fig. 5?
5) I [Kilde 2] gør Sunde gældende, at tandsnitsmetoden kan fastlægge den faktiske alder med +/- 10%. Er denne påstand baseret på ovenstående fig. 5?
6) Da der i figuren mangler 7 punkter, ønsker jeg indsigt i de tilhørende tabelværdier, der bedes oplyst. |
| E) I kilde 1 findes denne fig. 6:
|
31/10 – 2016
Egon Bennetsen, Vildtbiolog, Cand.scient.
