– Går det rigtigt til, spørger danske jægere efter at have deltaget i den spanske drivjagt – monteria – i hegn, hvor der skydes flere hundrede stykker kronvildt og vildsvin? Svaret er nej. Der er øget put and take med i spillet, og jægere der ikke ønsker at udsætte sig for det, bør se sig godt før booking …
Af Henning Kørvel, 2012
Engang blev der på gode drivjagter – monterias – på fri vildtbane i Spanien som en tommelfingerregel nedlagt omkring 1,5 stykker klovbærende vildt pr. jagtdeltager. Og før der gik inflation i hegn i navnlig Sydspanien, blev der på store revirer kalkuleret med op til 85-90 skytter, idet der skulle mange til for at ringe arealet og forhindre vildtet – navnlig kronvildt og vildsvin i – at flygte ind til naboerne, nedlagt op til cirka 140 stykker vildt. Og det skal tages i betragtning, at der var tale om naturlige vildtbestande, og det pr. arealenhed kun er tilladt at afvikle én monteria pr. år.
På trods af, at der set fra officiel spansk side var styr på sagen, selv om det i høj grad er til debat, om monteria lever op til det etiske kodeks, der klæber sig til jagtudøvelse, så er afskydning af op mod 140 stykker klovbærende vildt på under fire timer immervæk et højt antal.
Navnlig uden for Spanien er det derfor heller ikke usædvanligt, at synspunktet er, at monteria er ren galimatias, selv om jagtformen også er farverig og fuld af folklore, men at der er et gran af sandhed i beskrivelsen, fås vished for ved at se på vildtet, når det bringes til samlingsstedet efter jagten, idet det er evident, at mange stykker vildt er skudt så elendigt, at sønderskudte køller, bove og rygge må skæres fra og kasseres.
Sideløbende hermed ses naturligvis – og heldigvis – også vildt, der er skudt ordentligt, men grundlæggende cementerer vildt, der bærer præg af at være skudt dårligt, at skydning til løbende vildt i et ujævnt klippeterræn, garneret med buske og træer, er udfordrende og kræver træning til løbende mål på skydebane, før en post på den farverige spanske drivjagt bookes.
Fravælg monteria, hvis …
Selv om den ægte vare – monteria på fri vildtbane – heldigvis stadig kan opleves i Spanien med den usikkerhedsfaktor med hensyn til størrelsen af jagtudbyttet, som knytter sig hertil, så må det desværre også konstateres, at put and take har fundet vej til monteria og bruges i øget omfang i mange af de talrige jagthegn, der er skudt op som paddehatte gennem de sidste 20-25 år, før det andalusiske styre sidste år fik nok og indførte en regel, hvorefter der i fremtiden kun vil blive givet tilladelse til at hegne revirer på minimum 2.000 hektar.
På denne type monteria er det ikke usædvanligt, at der af 20-40 skytter skydes op mod 250 stykker vildt i de cirka fire timer, jagten varer.
Det har fået panderynkerne frem hos flere danske jægere, der tager afstand fra jagt på put and take-vildt, der slippes fri i hegnet i alt mellem nogle få dage og indtil en måned eller derover før afviklingen af den planlagte monteria.
Alene begrebet put and take har en dårlig klang i mange danske jægeres øren, uagtet det også praktiseres i endog stor stil med hensyn til vildsvin i Ungarn og antiloper af forskellig art i såvel Sydafrika som Namibia.
Danske jægere, der har deltaget i monteria på put and take-vildt, har – efter chokket over at erfare den rette sammenhæng havde fortaget sig – været rystede over at se adfærden hos både kronvildt og vildsvin, der havde gået i hegninger hos en vildtopdrætter, før dyrene blev sluppet løs i jagthegnet og tydeligvis ikke var i besiddelse af vilde artsfællers skyhed over for mennesker og hunde, hvilket gav nogle nemme skud, men ikke den spænding, som drivjagt på naturligt vildt altid fører med sig.
En dansk jæger beskriver den jagt, han oplevede som et blodbad, men ses på det lovmæssige aspekt, ja, så har spanske vildtopdrættere med tilladelse til denne metier lovens ord for, at der ikke er noget til hinder for at sælge fangenskabeavlede vildsvin og kronvildt til monteria i et hegn. Og der er heller ikke noget til hinder for jagten, når blot lovkravet, at hegnet er på minimum 500 hektar, overholdes.
Det er så op til jægerne, om de ønsker at deltage i festen, selv om de ved, hvordan det hænger sammen, og et tilbud om deltagelse i monteria i Spanien kan være ensbetydende med jagt på fangenskabsavlet put and take-vildt.
Men hvis man ikke ønsker at bringe sig i den situation, at man – når man står midt i det – finder ud af, at man rent faktisk deltager i en jagt på put and take-vildt, så bør man før booking sikre sig, at den situation ikke opstår ved at spørge udbyderen, om der på den jagt, man har planer om at booke en post på, jages put and take-vildt og lade svaret afgøre, om tommelfingeren vendes opad eller nedad.
Udover øget anvendelse af put and take-vildt til monteria bringer Spanien sig på den efterhånden lange liste over lande, hvor vildt udsættes for manipulering med henblik på frembringelse af unaturlige store trofæer, der kan indbringe kæmpesummer i trofæafgift. Der kendes således eksempler på mindre hegn, hvor kronhjorte fodres med specialfoder, og der her afskydes hjorte med gevirer på indtil 250 CIC-point.
Der meldes også om hegn med råvildt i bl.a. Ciudad Real.
I et hegn her på kun 40 hektar skød en spansk jæger i 2008 en buk, hvis hovedprydelse er opmålt til 228,83 CIC-points og nu har status af national rekord, selv om den er produceret under hegn, og bukken er blevet fodret med et foderstof, som havde til formål at påvirke opsatsdannelsen i opadgående retning.
Når dette er muligt, så er det for nogle spanske jægere at se, fordi ordspillet, at verden vil bedrages og også bliver det, stadigvæk er aktuelt. Error, group does not exist! Check your syntax! (ID: 130)
