I 2016 fyldte CIC’s regler for opmåling af europæiske jagttrofæer 85 år. Reglerne, der erstattede Bieger- og Nadler-formler, så dagens lys på verdens første jagtudstilling i Berlin i 1937, der også indskriver sig i verdenshistorien som den mest spektakulære af slagsen
Af Redaktionen
I jagtens verden når institutioner og ordninger som regel ikke at få ret mange år på bagen, før de udfases eller bliver justeret. Alligevel findes der undtagelser fra reglen, og én af dem gælder for reglerne fra det internationale jagtråd – CIC – som europæiske jagttrofæer bliver opmålt efter.
De opmålingsregler, der findes og bruges den dag i dag, er nemlig ikke ændret væsentligt, siden de blev udarbejdet og vedtaget på verdens første internationale jagtudstilling i Berlin i 1937, som under stærk nazistisk påvirkning også blev den hidtil mest spektakulære af sin art.
Selv om opmålingsreglerne, vedtaget af de 22 nationer som deltog i udstillingen, og som afløste de hidtidige tyske Bieger- og Nadler-formler, ikke er blevet rørt, siden de blev udarbejdet, så er medaljekravene for råbukkeopsatser derimod blevet justeret op og ned et par gange. På udstillingen i Berlin blev medaljekravene for bukkeopsatser fastsat, således at der skulle 140 point til guldmedalje, 130 til sølv og 120 point til bronzemedalje.
Tyske opsatser
Kravene blev fastsat på baggrund af kvaliteten af tyske bukkeopsatser på det tidspunkt, men på jagtudstillingen i Düsseldorf i 1954 blev kravene sænket til det nuværende niveau, hvorefter der skal 130 point til guldmedalje, 115 til sølv og 105 til bronzemedalje. Disse medaljekrav må anses for at være mere i overensstemmelse med europæiske bukkeopsatser, end de 10 point højere medaljekrav fra 1937 var udtryk for. I det mindste blev medaljekravene på henholdsvis 130, 115 og 105 point efter revurdering bibeholdt uændret på såvel jagtudstillingen i Budapest i 1971 og Plovdiv i Bulgarien i 1981.
På både lokale og regionale jagtudstillinger har der dog været anvendt andre medaljekrav. På en jagtudstilling i München i 1963 blev der således opereret med en skala, hvorefter der skulle 115 point til guldmedalje, 105 point til sølv og blot 95 point til bronzemedalje. På en udstilling i Kiel i 1968 blev kravene endda sænket yderligere, så der blot skulle 110 point til guldmedalje, 100 point til sølv og 90 point til bronzemedalje. Også på en dansk jagtudstilling i Bramming i 1980 blev der anvendt et lavere krav til guldmedalje, nemlig 125 point, mens kravet til sølv- og bronzemedalje var uændret henholdsvis 115 og 105 point.
Ungarn forrest i førerfeltet
Vendes blikket imod bukkeopsatser, opmålt til 150 point og derover, så ligger Ungarn i toppen, og alt andet lige, så var en ungarsk bukkeopsats på 228,68 point fra Matronvásár fra 1965 verdensrekord, indtil den i 1983 blev slået af den stadig gældende verdensrekord på 246,90 point fra Wittsköfle Gods i Skåne i 1983.
Lige efter Ungarn følger Rumænien, og ikke overraskende figurerer eks-præsident Nicolae Ceausescu, der blev henrettet ved revolutionen i Rumænien i 1989, på førstepladsen med en bukkeopsats på 211,67 point fra 1976. På tredjepladsen over lande med flest bukkeopsatser over 150 point kommer Polen, som ellers ikke generelt kendes for mega bukke, men derimod for bukke, der er meget lig gode danske bukke på plus/minus 100 point. Målt i ligeledes antal opmålte bukkeopsatser over 150 point indtager Tyskland fjerdepladsen, mens Sverige ikke overraskende følger lige efter som nummer fem. Lidt overraskende ligger Tjekkiet næsten på linje med Sverige – overraskende, fordi der ellers er langt mellem store bukke i landet, som har en råvildtbestand og en råvildtafskydning lig den danske.
I antallet af opmålte bukkeopsatser over 150 point skrabes bunden af Danmark, hvor rekorden stadig tegnes af en bukkeopsats på 172,2 point, båret af en buk, der 1. juni 1996 blev skudt af tidligere Codan-direktør Peter Zobel i Nørreskoven på Tåsinge.
Bundskraber
Danmark skraber bunden sammen med Schweiz, Østrig, Belgien, Frankrig, Italien, Spanien og Eks-Jugoslavien. Men da det fra Bukkeopsatsernes Top-10 også er kendt, at opsatskvaliteten i Danmark er for opadgående, vel sagtens på grund af en bedre selektering, og bukke flere steder får lov til at blive ældre, før de høstes, så er det i dag heller ikke til at vide, hvor Danmark på den lange bane vil befinde sig på den europæiske rangliste.
Derimod er der ikke noget i sol, måne og stjerner, der i skrivende stund tyder på, at medaljekravene for råbukkeopsatser vil blive sat op, idet synspunktet er, at de stadig matcher det generelle kvalitetsniveau for europæiske råbukkes hovedprydelser.