– Brugbare fine jagtvåben bør ikke destrueres, skriver Henning Kørvel, som understreger, at frit lejde-aktioner af flere forskellige årsager bør ændres
Politiet bør ændre frit lejde-koncept
Synspunkt af: Henning Kørvel
Politiet fik indleveret 35.531 effekter underfrit lejde-aktionen i november 2024, men fordi der indleveres kostbare, brugbare jagtvåben, bør konceptet for frit lejde-aktioner ændres, så politiet informerer familiemedlemmer om, hvilke våben de bør indlevere, og politiet bør endvidere fraråde indlevering af kostbare jagtvåben, som kan sælge på auktion, eller politiet bemyndiges til at gøre dette, så brugbare fine jagtvåben ikke destrueres.
Når der iblandt indleverede våben i politiets frit lejde-aktion i november 2024 var jagtvåben som en Holland & Holland side by side haglbøsse og en nyere Schultz & Larsen jagtriffel med Zeiss sigtekikkert, som i dagens priser er henholdsvis over 100.000 og cirka 50.000 kroner værd, giver det et signal om, at der er noget i vejen med konceptet for aktionen, når familier bag indleveringen ikke bliver vejledt om, at de hellere bør sælge våbnene på auktion, fordi det ikke giver mening overhovedet, at sådanne kostbare jagtvåben skal indleveres til politiet for at blive destrueres som et led i ”den seneste bandepakke”.
At politiet bare tager imod dem, og ikke siger noget om våbnenes værdi, ligner ”bondefangeri”.
Politiet har i alt fået indleveret 35.531 effekter, fordelt på våben, våbendele, ammunition og granater, hvilket er det højeste antal nogen sinde. I 2017 blev der indleveret 24.546 genstande.
Det er dog svært at indse, hvorfor antikke flintlåsvåben, luntevåben og blankvåben indgår i det spekter af våben, som politiet modtager fra folk, fordi sådanne våben ikke anvendes i bandekrige.
Det giver en ide om, at politiet forud for en ny frit lejde-aktion bør give udtryk for, at folk der er usikre på, om de skal indlevere våben til politiet, bør søge rådgivning hos jægere (kendere), så de ikke afleverer våben, som er uden betydning i forhold til en bandepakke.
Bander og kriminelle personer foretrækker ifølge dagspressen handy våben, som kan skjules på kroppen, hvilket vil sige pistoler og maskinpistoler, som tilmed han rumme flere skud end en repeter jagtriffel til maksimum fem patroner og en haglbøsse til to skud.
Det må altså først og fremmest være våben, som kriminelle personer bruger, der skal indleveres til politiet og ikke antikke våben, blankvåben og finere jagtvåben.
Det er ligeledes svært at forstå, hvorfor politiet ikke får ordentlig information af Justitsministeriet til at foretage en sondring, så man ikke modtager kostbare jagtvåben for at lade dem destruere.
LÆS mere på netnatur.dk/JAGTVAABEN
Hvorfor er vi blevet så fjollede i Danmark, at vi som led i en bandepakke skal aflevere kostbare, brugbare våben, så de ved indbrud i hjemmene ikke falder i kriminelle personers hænder, når de pågældende våben ikke er typiske for bandekriminelle personer, kan sælges på auktion og således indbringe penge til ejerne?
Politiet bør vejlede folk bedre
Hvad vil der være i vejen for, at politiet siger til uvidende familiemedlemmer, der kommer med en afdød fars eller søns jagtvåben, at ”det er synd at destruere dem, og at vi anbefaler, at I sælger dem i et auktionshus”. Det kan jo også ske, at en privat køber står i venteposition.
Alternativt bør politiet have lov til at afhænde kostbare jagtvåben på auktion, så de ikke bliver sendt til destruktion, for det giver ingen mening at destruere jagtvåben af en kvalitet som de, der bruges på praktisk jagt, eller for den sags skyld på skydebaner.
Det er tænkeligt, at Justitsministeriet ræsonnerer, at når man anmoder folk om som led i en bandepakke at aflevere våben og ammunition til politiet, at så kan politiet ikke tillade sig at sælge kostbare våben på auktion og stryge fortjenesten.
Jo, det kan politiet godt. Det praktiserer man jo i forvejen med beslaglagte biler, der sælges på bilauktioner, ligesom uafhentet hittegods sælges til fordel for politiets kasse.
Niklas Bendtners kostbare Porsche Taycan med 625 HK motor, der koster 2,4 millioner kroner fra ny, og ikke burde være beslaglagt, har trukket overskrifter, fordi det ikke er hverdagskost, at så kostbare biler bliver beslaglagt, og på Sjællandske Bilauktioner A/S scorede politiet over 1,3 millioner kroner for bilen, som forhåbentlig er velkomne i etatens kasse. Man har i hvert fald ikke hørt det modsatte.
På tilsvarende vis skal politiet have grønt lys fra Justitsministeriet til at enten at råde familiemedlemmer til at sælge våben i auktionshuse, eller politiet får ret til at gøre dette, hvis familiemedlemmer er indforståede med det.
Familiemedlemmer, der står med efterladtes jagtvåben, vil formentlig gerne vejledes om, at de er velkommen til at sælge kostbare jagtvåben på auktion, eller de ligefrem kan give politiet bemyndigelse til at gøre dette, så man undgår, at kostbare, brugbare jagtvåben destrueres.
Dette strider imod Justitsministeriets grundprincip, som det er at begrænse antallet af våben hos befolkningen, og at disse vil kunne stjæles af kriminelle personer og bruges til kriminalitet.
Men stop engang: Findes der statistik over antallet af våben, der stjæles i danske hjem, og kriminalitet, begået med stjålne jagtvåben?
Det giver sig selv, at kriminalitet begået med blankvåben er lig nul, og det rejser spørgsmålet: Hvorfor i himlens navn modtager politiet overhovedet blankvåben til destruktion i bandepakkens hellige navn?
Våben for millioner af kroner destrueres
Det ser ud, som om der i Folketinget, der har besluttet ”bandepakken”, sidder medlemmer, som lider af ”våbenforskrækkelse”.
Det var dog ulig mere fornuftigt, at politiet vejledte familiemedlemmer, der vil aflevere blankvåben til politiet, at de kan søge om en blankvåbentilladelse (gratis), og således lovligt bevare våbnet i stedet for at det skal havne i destruktionsmaskinen, eller et museum ønsker det indlemmet i sin samling, for museer får nemlig adgang til at gennemse de våben, der indleveres til politiet.
I hver af landets 12 politikredse vil de kostbare, brugbare jagtvåben kunne indbringe millioner af kroner til enten familiemedlemmer eller politiets kasse ved salg på auktion. Hvorfor lade hånt om dette?
Danske jægere har anslået 570.000 lovlige skydevåben til jagt fordelt på jagtrifler, salonrifler og haglbøsser, svarende til 9,9 våben pr. 100 indbyggere. Til disse føjer sig sportsskytters banerifler og pistoler, samt flugtskytters haglbøsser.
USA topper ikke overraskende med 393.300,000 skydevåben i amerikanske hjem.
Hvis vi kommer til at se en frit lejde-aktion igen i fremtiden, så vil det se godt ud, at konceptet bliver ændret, og politiet således vil vurdere de indleverede våben fra sag til sag, og at det – når kostbare jagtvåben indleveres – rådgiver familien bag indleveringen om, at man vil være bedre tjent med at sælge dem på auktion, men hvis de uventet ikke har lyst til dette, så bemyndiger politiet til at sælge våbnene, og pengene fra salget således havner i enten politiets eller leverandørens kasse.
Våbnene er jo i sin tid købt for surt tjente og beskattede penge, og man viser respekt over for dette ved at tillade, at de sælges på auktion, eller politiet tager sig af dette på samme måde, som man sælger beslaglagte biler.
Ifølge justitsminister Peter Hummelgaaard (S) kan en frit lejde-aktion naturligvis ikke stå alene, og regeringen har derfor med et bredt flertal i Folketinget i forening med den seneste bandepakke sat ind med en lang række andre initiativer for at komme bandekriminalitet i Danmark til livs.
Læserbreve, der ønskes optaget på netnatur.dk, kan sendes til info@netnatur.dk
