Af Redaktionen
– Skal der virkelig indføres kontrolleret jagt på kron- og dådyrkalve” uhøstede afgrøder, spørger Goran Adielsson, der er ordførende for Sveriges Yrkesjägareförbund, som er en sammenslutning af svenske professionelle jægere, en slags pendant til de Danske Herregårdsjægere.
Spørgsmålet rejses i Svenska Dagbladet og skal ses i lyset af landbrugets ønske om at regulere de voksende bestande af kron- og dåvildt for dermed at reducere skader på mark og skov.
De professionelle jægere i Sverige mener ikke der er behov for at gå så drastisk til værks. Goran Adielsson peger på, at markeskader kan løses med langt mere simple midler og understreger desuden, at det store hjortevildt er en ressource snare end et problem.
– Tiderne har ændret sig. Dyreliv og biodiversitet ses i dag som en national ressource med mange facetter.
– Tidligere betød vilkårlig jagt, at det store hjortevildt var tæt på udryddelse i store dele af Sverige. Dels fordi man ønskede mad på bordet og dels fordi man ønskede at beskytte afgrøderne.
– Er vi på vej tilbage til den tid, lyder spørgsmålet fra Goran Adielsson som peger på følgende tre punkter, som kan blive konsekvensen, hvis man vælger at bortskyde nyfødte kalve:
1. Fjernelse af en nyfødt kalv vil påvirke hinden eller dåens mælkeproduktion. Mælken bliver tyk med risiko for smertefuld betændelse i yveret.
2. Et skud nyfødt kalv kan ikke anvendes til konsum, men bliver smidt væk.
3. Hinden eller dåen vil søge længe efter den skudte kalv i afgrøden.
Blandt de fremsendte forslag kan man desuden læse, at forslagsstillerne ønsker at nedlægge unge hundyr i forårsperioden. Men også dette forslag falder i dårlig jord hos de professionelle jægere.
– Jagt på hundyr i marts-april betyder, at er det er vanskeligt at skelne en då fra et ungdyr. Dette indebærer risiko for at drægtige hundyr nedlægges.
Forslag i modvind
Forslaget har da også mødt massiv modstand.
Svenska Dagbaldet oplyser, at førende forskere fordømmer forslaget som både uetisk og dårligt udtænkt.
Heller ikke landmændene ser ud til at bakke op om forslaget. Langt de fleste jordbesiddere betragter de stærke bestande af hjortevildt som en ressource, der skal forvaltes klogt og etisk korrekt, lyder det.
Mange af LRF medlemmer har desuden reageret imod ledelsen af deres egen organisation, da de hævder, at der udelukkende fokuseres på den negative side, som vildtet spiller for driftøkonomien.
De fleste landmænd ser dyrelivet som en ressource med stor affektionsværdi og vildtskader kan og bør løses mindre drastisk, hævdes det.
Dette synspunkt bakkes op af de profesionelle jægere i Sverige.
– Vildtforvaltning har en årlig omsætning på omkring 4 milliarder svenske kroner og det kan udvikles yderligere. Både til udendørs rekreation og som økoturisme er vildtets bidrag til biodiversiteten væsentlig, slutter Goran Adielsson.
{module Nyhedsbrevbanner}
