Jack Hansen har observeret rovterner med unger i Nivå Bugt den 17.07., og rejser nu spørgsmålet: Hvornår trækker rovterner sydpå og er ungerne ved Nivå klækket på Saltholm, i Sverige – eller et helt andet sted?
Rovterner – hvornår trækker de egentlig?
Tekst og foto: Jack Hansen 15.08.2022
Den 17.07.2022 observerede jeg rovternepar med unger i Nivå Bugt. Jeg nåede dog ikke at registrere om disse unger (der stadig tiggede mad hos forældrene), var flyvefærdige, men jeg tror bestemt, at de var det. Det fremgik af den spændende og uhyre nyttige dofbasen.dk, at også flere andre havde set rovterner hér (formentlig de samme) 4 dage før den 17.07.
Der stod én voksen fugl med 2 unger inde i strandengen og helt ude i strandkanten til højre for odden sås endnu en voksen fugl med 1 unge. Muligvis var der derude yderligere én eller to unger, hvilket i så fald kunne tyde på, at der var 2 ynglepar med unger dén dag i Nivå Bugt – fordi rovterner lægger 3 æg.
Det ville vel være spændende, dersom disse unger var født et andet sted på Sjælland end på Saltholm, men mon ikke de kommer fra Sverige eller Saltholm?
Man ved nemlig at ynglende rovterner kræver helt uforstyrrede forhold, og en ornitolog fortalte dernede i dag, at han i sidste uge (uge 31) så nok 20 rovterner i Nivå Bugt – så det er nok mere sandsynligt, at de sete rovterner den 13.-17.07. er tidligt trækkende fugle (- hvilket ellers siges at foregå hovedsageligt i august til slutningen af september, med begyndende træk sidst i juli).
Hvis sådan, ville Nivå Bugt være en meget tidlig rasteplads for rovterner og nok tilfældig valgt – og hvilket måske kan fortsætte.
Man kan læse at ungerne er flyvefærdige efter 35-45 døgn og at rugetiden er 26-28 døgn (link). Og hvis man vælger at æggene er lagt ca. 61 dage før den 17.07., er æggene lagt medio maj, og hvor man ved at rovterner lægger æg fra midten af maj til midten af juni.
Observationerne passer altså meget godt med hvad man ved, og kan måske stemme med at ungerne er født på Saltholm eller i Sverige, og er fløjet til Nivå Bugt sammen med forældrene – men denne tur, hvis fra Saltholm, ville jo være mod nord, og er dette almindeligt eller sandsynligt?
Hvis disse fugle kommer fra Sverige (og æggene dér lægges fra midten af maj til midten af juni), må det vel siges at være meget tidligt at rovterneforældre med unger ses i Nivå Bugt den 13.-17.07., da det menes at trækket sydover fra Sverige starter ultimo juli, at hovedtrækket foregår i august – og fordi de svenske rovterner plejer at gøre ophold i de mange fiskerige svenske søer inden de drager videre mod vinterkvarterene.
Nivå Bugt 17.07.2022. – Voksen rovterne, hér nærmest flygtende fra én af dens tiggende unger. Denne unge er nok omkring 61 til 73 dage gammel, og i sin første vinterdragt.
Så er de sete rovterner med unger allerede den 13.-17.07. i Nivå Bugt født i Sverige? – eller på Saltholm? – og er der tale om et meget tidligt efterårstræk? – eller er ungerne muligvis født et andet sted?
For bedre at kunne forstå hvad jeg egentlig så i Nivå Bugt denne dag, har jeg i det følgende forsøgt at finde, udvælge og strukturere det væsentligste om rovterner fra forskellige kilder, og jeg viser herefter blot andre hvad jeg fandt.
I videst muligt (rimeligt) omfang linkes til referencer, og sidst i dette læserbrev fremgår anvendt litteratur.
Der synes (efter min opfattelse) at fremgå noget uenighed om grundlæggende biologiske data i sete litteratur (vedrørende rugetid, ungernes flyvefærdighed og om alle, eller kun en del ikke ynglende fugle (ungfugle på 3-5 år) bliver i overvintringsområderne – samt divergenser vedrørende levealder og vingefangs mål).
Nivå Bugt Strandeng 17.07.2022. – Voksen rovterne helt til højre og 2 unger.
Udseende og levealder
På verdensplan findes 44 ternearter. Rovternen (Hydroprogne caspia) er i Familie: Mågefugle og Underfamilie: Terner.
Rovterner er verdens største terneart, i størrelse lidt mindre end en sølvmåge og lidt større end en stormmåge. Den betegnes som en mellemstor fugl. Den virker tungest og mest massiv fortil og kan se ud til at have tyngdepunktet liggende langt fremme.
Voksne fugle har sorte ben og skarpt orange/rødt, kileformet spidst næb. De helt unge fugle har orange ben og har mere orange og kortere næb. Næbbene er fuldt udvoksede ved et års alder.
I dens ret tunge direkte flugt, som mere ligner mågeflugt (især sildemågens) end terneflugt, ses langsomme afslappede vingeslag og fuglens vingefang er 130-145 cm. (link). I Politikkens store fuglebog fremgår dog et vingefang på 96-111 cm.
Flugten virker ikke så elegant som de øvrige terners flugt og dens lange vinger synes noget i kontrast med fuglens korte, stumpe hale. Man kan måske undre sig over, at rovternen (som er en langdistanceflyver) kan holde en flyveretning. Dog kan den sprede halen kraftigt ud i vifteform og vride halen.
Vingernes undersider har et bredt mørkt parti med tydelige sorte vingespidser og på oversider er vingespidser kun ganske lidt sorte. De på undersiden sorte vingespidser gør, at rovternen i flugten kan minde om en flyvende sule.
Den har forholdsvis stort hoved med sort kalot med kort strittende nakketop og dens korte, stumpede hale er tydeligt kløftet og benene virker knap så korte som hos andre ternearter.
I vinterdragten har voksne fugle en spraglet gråbrun kalot på issen, ligesom hos ungerne.
Ungfuglene har sommerfuglelignende mørke tegninger på ryg og skuldre.
Fuglens længde er ca. fra 47 til 53 cm., og den vejer ca. 575-775 gram.
Gennemsnitsalderen bliver anset til 12 år, og dokumenteret højeste alder er 30 år (link). Dog ses i Politikkens store fuglebog at levealder er op til 10 år.
Nivå Bugt 17.07.2022. – Sikkert en træt forældrefugl, med udsigt til en lang tur til Afrika. Denne fugl må være 3-5 år eller mere og gennemsnitsalderen for rovterner er 12 år og højeste dokumenterede alder er 30 år, men også alder er der uenighed om i forskelligt litteratur.
Stemme
Rovterner har en skurrende, kraftig lyd, der ofte skærer igennem andre tilstedeværende fugles stemmer. Lyden kan nok forveksles med fiskehejrens eller skovskadens.
Når forældre, unger og gamle fugle mødes høres en uddraget ra-ra-ra-ratschau. Dette sker i forbindelse med et buk på jorden eller i luften. Fuglene kalder i flugt med en lydhør, dybt ru kree-ark. Ved fare har rovternen et gentaget rare-ra, og den angriber andre terner med en skarpt graap. Ungfuglenes tiggetone består af et gennemtrængende klid-vi, eller iih. (link).
Føde
Rovterner er kendt for at foretrække at fiske i ferskvandssøer, men fisker også i brakvandsområder og saltvandsområder.
I ferskvand er føden fisk som aborrer, skaller og vandinsekter, og i saltvand er det makreller, sild, krebsdyr, laks, blæksprutter og vandinsekter.
Da rovternen er større end de øvrige ternearter og har et betydeligt større næb, koncentrerer den sig derfor om noget større byttedyr end de øvrige ternearter. Det siges at rovternen kan tage fisk på op til 25-30 cm. – Undersøgelser viser at rovternen æder 12 fiskearter.
Fra 10-15 meters højde (altså forholdsvist højt) spejder rovternen med ”svirrende” vinger og med nedadrettet næb efter byttedyr, og dens styrtdyk er ofte så kraftigt, at fuglen kan forsvinde under vandet i nogle sekunder.
Det forekommer også at rovternen spiser andre fugles æg og unger og endda ådsler samt stjæler mad fra andre terner og måger (link).
Nivå Bugt 17.07.2022. – Ungerne var ind imellem meget aktive og skulle smage på alt. Da denne unge blev udklækket, vejede den omkring 70 gram og var i dundragt. Dundragten er fældet og nu ses dens første vinterdragt.
Udbredelse og bestandsudvikling
Rovternen findes over det meste af jorden fra Europa, Kina, Rusland og det centrale Asien, Australien, New Zealand til Nordamerika – alle steder dog med spredte og lokale forekomster.
Den findes således på samtlige kontinenter ynglende rovterner, undtagen Sydamerika og Antarktis.
Russiske bestande forekommer ved Sortehavet og Det Kaspiske Hav.
På verdensplan menes at findes ca. 50.000 ynglende par (link). Tallene er i de fleste regioner stabile og verdenspopulationen kategoriseres i bevaringsstatus som livskraftig (LC) af IUCN.
I Europa har den en udpræget østlig udbredelse, nemlig i Østersøområdet, hvor den oftest ses langsØstersøens (Det Baltiske hav) nordlige kyster og ved kysterne i den Botniske Bugt i Finland, Sverige og Estland. – En udveksling af fugle sker regelmæssigt i Østersøområdet.
I begyndelsen af 2000 blev østersøbestanden anslået til cirka 1.700 ynglende par, hvoraf ca. 600 i Sverige.
Antallet af ynglefugle falder konstant i Europa. Bestanden af rovterner har været i markant tilbagegang i Østersøregionen gennem flere årtier og den svenske bestand alene er halveret fra ca. 1000 par i 1970erne til ca. 500 par i 2014. I Finland ynglede ca. 2.500 par i 1979 og i 2017 kun ca. 1.000 par (link).
Siden da er kolonierne blevet færre i Sverige, men de tilbageværende kolonier er i stedet tiltaget i individantal. Eksempelvis anslog man i 2005 at en tredjedel af den svenske bestand ynglede i én eneste fuglekoloni på en klippeø i Uppland, og fra året 2004 til 2005 mindskede antallet af kolonier i Sverige fra otte til syv.
Man mener dog nu at tilbagegangen i bestandene i Sverige og Finland er aftagende, således at disse bestande nu kan betegnes stabile, men stadigvæk Sårbare.
Den danske bestand udgør den vestligste del af artens europæiske udbredelsesområde.
Under 1. verdenskrig forsvandt bestanden af rovterner fra Vadehavsområdet i Danmark pga. militær aktivitet i området. Indtil 1918 ynglede helt op til 300-400 par rovterner i den dansk-tyske del af Vadehavet, se www.netnatur.dk/rovternen-fremgang-dansk-ynglefugl/.
Tidligere forsvandt mindre bestande på f.eks. Hesselø, Nordre Rønner ved Læsø, Samsø og Tunø.
Rovternen blev i Danmark betragtet som uddød i midten af 1900-tallet.
Bestanden har i Danmark fra 2004 til 2019 været i nærmest konstant vækst, og rovternen menes nu at kunne betragtes som en veletableret dansk ynglefugl. Bestanden og ynglebestanden er dog fortsat lille og begrænset til få lokaliteter, og da ”den nærmest konstante vækst” ses i et absolut beskedent antal individer, kan dette hurtigt vende.
Arten antages at være under langsom spredning i Danmark, men er i Rødlisten af 2019 i kategori Kritisk truet.
Observationer i Danmark
Rovternen er en sjælden trækgæst i Danmark og i alt sås omkring (2019) omkring 40-130 fugle årligt i hele landet. – Til sammenligning har vi i Danmark ca. 4.000 par splitterner.
De fleste fugle ses oftest sensommer (ultimo juli) og efterår (august og september) og undertiden i småflokke langs kysten i og ved laguner og i større søer.
Rovternen er altså en sjælden gæst i Danmark. Hér ses den altså næsten kun (udover vores få ynglefugle) på træk mellem yngleområder ved Østersøen og den Botniske Bugt, og vinterkvartererne i Afrika – altså efterårstrækket, hvor den raster hér undervejs.
Terner observeres bedst i sidste del af rugetiden eller tidlig ungetid, dvs. fra midten af maj til midten af juni, hvilket bør foregå på afstand. Rovterner er mere sky end andre ternearter, så det er nok sjældent at man kommer til at se dem på tæt hold, og meget stor forsigtighed og tilbageholdenhed skal udvises ved ynglepladser, både i og udenfor fuglebeskyttelsesområder.
Ikke kønsmodne rovterner (under 3-5 år), som ikke er unger, ses ikke i Danmark, da disse (ifølge f.eks. bogen: ”Fugle Felthåndbogen, Lars Gejl 2010”) siges at forblive i vinterkvartererne i landene syd for Europa. – I henhold til dette er man så nok sikker på, at ser man rovterne i Danmark er fuglen kønsmoden, ligesom en dununge naturligvis vil være født i Danmark og en ungfugl set f.eks. 17.07. er sandsynligvis født i Danmark eller i det øvrige Skandinavien.
Der må dog måske konstateres uenighed om hvorvidt alle ungfugle (1 til 3-5 årige) bliver i vinterkvartererne, da der i anden litteratur (link) kan læses at: ”Det forekommer at unge rovterner bliver tilbage i overvintringsområdet” (altså ikke alle).
De fleste rovterner ses i det østlige Danmark, mest regelmæssigt på Sjælland og Bornholm. Gode lokaliteter er dog også Køge Bugt, Vestamager, Vestsjælland og Tipperne ved Ringkøbing Fjord.
De ses også spredt og tilfældigt på flere andre lokaliteter, som det ses i udtræk af registrerede sete rovterner pr. f.eks. 03.08.2022, i henhold til dofbasen.dk:
København: Dele af Kongelundsstranden, Gentofte sø & Brobækmose, Vallensbæk og Ishøj Strandenge, Ølsømagle Revle og Klydesøområdet.
Nordsjælland: Holløse Bredning og Nivå Bugt og Strandenge.
Vestsjælland: Gyrstinge Sø.
Storstrøm: Gedser Odde.
Fyn: Tryggeled Nor & Salme Nor.
Vestjylland: Tipperne
Nordvestjylland: Bygholm Vejle, Vestsø.
– altså rovterner registreret set i 6 landsdele (afdelinger) den 03.08.2022, ud al i alt 13.
Se også rovterneobservationer på f.eks.: http://nordjyllandsfugle.dk/.
Se også: https://dofbasen.dk/Status – Saltholm og Peberholm.
Se også: http://www.dof-bornholm.dk/.
Nivå Bugt 17.07.2022. – Rovternen med sine to unger. Rovterners prædatorer hvad angår voksne fugle er hovedsageligt mink, men også hornugle er set tage voksne og unger. Store mågearter, mink og havørne er nok ungernes største prædatorer.
Rovternens ynglebiologi
Rovterner yngler først i en alder af 3-5 år. Han og hun har ofte samme alder og danner ynglepar flere år i træk. Parrene holder altså sammen i en lang periode, men dør den ene sker normalt ny pardannelse. – Forældrefuglene overvintrer ikke nødvendigvis sammen, men mødes først på foråret ved ynglepladsen (link) som de forlod.
Ynglepladser er normalt lokaliseret i salt- og brakvandsområder.
De yngler gerne i kolonier (op til 200 par i Sverige) eller noget mere sjældent 2-3 par der yngler sammen, og man regner i Sverige med at ca. 90 % lever og yngler i kolonier, og at langt størstedelen af de resterende ynglepar yngler solitært. – Rovternerne yngler hvert år på de samme ynglepladser, med mindre disse ynglepladser forlades, f.eks. som følge af forstyrrelser, oversvømmelser eller for mange angreb af prædatorerne.
Det er set, at en hel rovternekoloni, ved forstyrrelser, er flyttet til et andet sted langt fra den forladte koloni. – Dette medfører omlagte kuld med mindre mulighed for succes.
Afstand mellem rederne i kolonierne er mellem 0,7 og 4 meter fra hinanden.
I Sverige yngler den kun på flade, uforstyrrede sten- og sandøer (oftest helt vegetationsfrie) i havet, beliggende uden for kysten eller i yderskærgården.
I Nordamerika yngler arten i store indsøer og ved havkyster, inklusive de Store søer.
Inden æglægning om foråret forsyner hannen hunnen med mad (frieri- madning), hvilket man mener giver hunnen et vigtigt ekstra energitilskud, givende æg af god kvalitet.
Normalt er antallet af kuld kun 1. – Ved mislykkede kuld kan rovternen dog lægge nye æg (omlagt kuld), men yngleresultatet bliver da forringet.
Æggene er oftest hvidagtige eller blegt grågrønne med små sorte og brune pletter. Størrelse i mm.: 44 (40-46) x 64 (55-72).
Rovternen lægger 2-3 æg fra omkring midten af maj til midten af juni, afhængig af vejrlig. Begge køn skiftes til at ruge og reden ligger direkte på jorden og er ofte omkranset af fiskeben, og foret med plantedele (f.eks. tang og græs) og grus.
Rugetiden er i gennemsnit ca. 26-28 dage (link), men der er noget uenighed herom, da der andet sted fremgår en rugetid på ca. 20-22 dage (link).
Når ungerne udklækkes vejer de omkring 70 gram og bærer først en dundragt, som de derefter fælder til første vinterdragt. – Det sker at den yngste unge dør af sult eller trampes ihjel i reden.
Rovternen kan optræde meget aggressivt mod rovdyr når den forsvarer sine unger. Rovterner siges også at være ganske dygtige til at forsvare sig mod f.eks. kjover, som vil stjæle deres fangst, dette mere målbevidst og stædigt jo tættere på ynglepladsen de kæmpende fugle er eller kommer.
Efter 3 døgn kan ungerne forlade reden.
Ungerne fodres regelmæssigt i 25-30 dage af begge forældre, og forældrene kan hente føden op til 60 Km fra ynglepladsen, og ofte i store ferskvandssøer, eller i lavvandede kystområder. De voksne transporterer føden til ungerne i næbbet eller, ved de mere kystsøgende fugle (langvejstransporter), i kroen.
Rovternen tager hånd om sine unger i længere tid end mange andre ternearter, da ungerne mades af forælderen yderligere et antal måneder, sommetider hele vejen indtil familien har nået vinterkvarteret.
Ungerne er flyvefærdige efter 50-60 dage (link), (i anden litteratur kan læses 35-45 dage (link)) – hvorefter ynglepladsen forlades og fuglefamilien flytter (i hvert fald i Sverige) til større indsøer i et antal uger, inden trækket til overvintringsstederne.
Hvis kuldet er stort (3 unger) opsplittes det således at hver forælder tager hånd om en eller to unger.
Nivå Bugt 17.07.2022. – Den hyperaktive og nysgerrige unge. Når denne unge i august eller september (i efterårstrækket) flyver til overvintringsstedet sammen men forældrene, bliver den dér formentlig indtil den 3-5 år efter er kønsmoden, hvorefter den trækker til ynglepladsen hvor den blev født (- men dette er der uenighed om i forskelligt litteratur).
Yngleområder og levested generelt
Yngleområder er de store søer og oceankyster i Nordamerika, og der ses lokale yngleområder i Europa, Afrika, Asien, New Zealand og Australien.
Rovterner har en begrænset yngleudbredelse i Europa, hvor der kun er ynglebestande omkring Østersøen,Sortehavet og det Kaspiske Hav. Antallet af ynglefugle falder konstant i Europa.
I Europa er yngleområderne langs Østersøens nordlige kyster og ved kysterne i den Botniske Bugt (altså Sverige, Finland og Estland).
I f.eks. Sverige yngler den ofte, i kolonier eller parvis, i Skærgården på græsklædte eller vegetationsfrie revler og i den yderste skærgård – sædvanligvis højt oppe på et skær.
Man kender også til, at et ynglepar eller 2 har valgt yngleplads iblandt kolonier af andre ternearter, hvilket jo giver en vis beskyttelse mod prædatorer.
Generelt er svenske rovterners levested på utilgængelige revler og skær, men den søger mest sin føde i ferske søer.
Yngleobservationer i Danmark:
I Danmark har vi 7 ynglende ternearter, hvoraf den største er rovternen.
Frem til begyndelsen af 1900 ynglede rovternen flere steder i landet, hovedsageligt i det danske og tyskeVadehavsområde – men blev herefter en mere spredt og tilfældigt observeret ynglefugl.
I 1919 gjorde man ynglefund på Hirsholmene og på Saltholm i 1931 og 1944 (link).
Se flere rovterneobservationer på f.eks.: http://nordjyllandsfugle.dk/.
Se også: https://dofbasen.dk/Status – Saltholm og Peberholm.
Se også: http://www.dof-bornholm.dk/.
I de seneste år er der herhjemme gjort flere ynglefund på Saltholm, efter at arten ellers var betragtet som uddød i midten af 1900-tallet.
I 2008 observerede Skov- og Naturstyrelsen ynglende rovterner i det lukkede fuglereservat på Saltholm. Se: https://jyllands-posten.dk/nyviden/ECE3958924/ – dette for første gang siden 1944, hvilket blev betragtet som en sensation, og anset som en genindvandring af ynglende rovterner.
Siden har der årligt været observeret mindst et ynglepar på Saltholm.
I 2009 var der igen 1 ynglepar på Saltholm, i 2010 var der 2 par samt 1 yngleforsøg på Øksneholm i Roskilde Fjord,og i 2011 var der hele 5 ynglepar på Saltholm. I 2012 var der 8 ynglepar på Saltholm.
Disse nye ynglefund var meget overraskende, fordi arten ellers havde været i markant tilbagegang i Østersøregionen gennem flere årtier.
Der blev i 2019 registreret hele 29-34 ynglepar af rovterner i Danmark, heraf 20-24 par på Saltholm, på hele 8 lokaliteter. Der blev derudover også registreret enlige par på Saltholm. – De øvrige ynglefund udenfor Saltholm blev gjort følgende steder (link):
Præstø Fjord, Ulvshale, Nyord og Jungshoved Nor: 4 ynglepar på 2 lokaliteter.
Smålandsfarvandet nord for Lolland: 2-3 ynglepar på 3 lokaliteter.
Hyllekrog-Rødsand: 1 ynglepar på 1 lokalitet.
Sydfynske Øhav: 1 ynglepar på 1 lokalitet.
Endnu (efter 2008 og til nu) er der ikke registreret ynglende rovterner i Jylland, men der blev i 2019 registreret et ynglepar på Fyn i det Sydfynske øhav.
Nok alle, eller i hvert fald de allerfleste af de senere års observerede yngleforekomster befinder sig inden for fuglebeskyttelsesområder, hvilket nok skyldes at rovternen er ret sky og meget følsom overfor forstyrrelser. Dersom vores ynglefugle er en spredning fra Sverige, har fuglene nok bragt denne skyhed med sig fra de fredelige og uforstyrrede svenske skærgårde.
Det er på det seneste (2019) blevet konkluderet, at efter at have været fraværende som ynglefugl fra 1944 til 2008, kan rovternen nu betragtes som en veletableret dansk ynglefugl (link) – også selvom bestanden og ynglebestanden fortsat er lille og begrænset til få lokaliteter.
Nivå Bugt 17.07.2022. – Den hyperaktive unge tiggede hver gang den fik øje på mor eller far. Begge forældre ruger og fodrer unger, og ungerne kan forlade reden allerede efter 3 døgn. Ungerne kan flyve efter 35-45 døgn, men dette foreligger der uenighed om i tilgængelig litteratur.
Status og trusler
Rovternepopulationen er i de fleste regioner stabile og verdenspopulationen kategoriseres som livskraftig (LC) af IUCN .
På verdensplan menes at findes ca. 50.000 ynglende rovternepar (link).
Dog regnes rovternepopulationen i Europa som Sårbar, og den er på den danske rødliste 2019 klassificeret Kritisk truet. – Arten antages dog at være under langsom spredning i Danmark og værende en veletableret ynglefugl (link), men da både sete antal fugle og sete antal ynglefugle er vældigt små, er der nok fortsat behov for bevågenhed og forsigtighed.
Klimatiske forhold som langvarige voldsomme tørkeperioder i 1970érne og 80érne i visse af artens overvintringssteder, har formentlig reduceret bestanden betydeligt, ligesom anvendelse af miljøgifte som DDT i vinterkvarterene har været under mistanke.
Der er høj ungedødelighed da rovterner som jordrugende fugl, i forholdsvis lav eller ingen vegetation, er meget udsatte for rovdyr, især hvad angår unger, og hvor mink (og også menneskets regulering af mink (jagt på mink)) i nærheden af ynglepladser anses at være meget belastende for både voksne fugle og unger.
Også enhver anden form for forstyrrelser (da rovternen anses ret sky og sart overfor forstyrrelser og angreb) kan hæmme artens ynglesucces, ligesom oversvømmelser kan være ødelæggende.
F.eks. kan tilsyn med kreaturer i nærheden af rovternens ynglested eller ynglekoloni, også gøre meget skade og føre til at ynglestedet eller kolonien helt forlades.
Vigtigt at bemærke sig er, at DOF har opfordret til fred og ro på ynglelokaliteterne indtil 15. august – fordi flere rovterner ofte yngler sent på sæsonen, enten fordi fuglene har lagt om, eller er ankommet sent fra vinterkvartererne, se: www.netnatur.dk/rovternen-fremgang-dansk-ynglefugl/.
De store måger (svartbag og sølvmåge) menes at tage mange unger, og hvordan dette stiller sig med f.eks. ræv, mårhund og øvrige dagrovfugle ved jeg ikke. Det er set at hornugle tager voksne fugle, ligesom det også er registreret at havørne kan specialisere sig i at tage rovterneunger.
Det mistænkes også at visse tarmparasitter kan udgøre en trussel for rovternebestanden (link).
I rovternernes vinteropholdssteder drives der jagt på arten, f.eks. i Sydeuropa og i Centralafrika, og ved lufthavne bliver der nok også ind imellem skudt rovterner.
Der foreligger ingen undersøgelse af trusler mod rovterners ynglesucces i Danmark, men det må antages at forstyrrelser, oversvømmelser og prædation gælder i Danmark, såvel som i andre lande. Desuden er der eksempler på, at rovterner er blevet skudt i forbindelse med fuglebekæmpelsen i Københavns Lufthavn (link).
Nivå Bugt 17.07.2022. – Også helt ude ved kystlinjen sås i strandkanten rovterner, så der var enten dén dag 2 par rovterner med unger i Nivå Bugt – eller disse hér sete fugle i strandkanten var den anden forældrefugl med én unge (- da hver af forældrefuglene ved store kuld tager sig af (beskytter, fodrer og træner) én eller 2 unger, og måske sådan at forældrefuglen med én unge passer den mindste eller svageligste unge).
Overvintring
Rovternen er en trækfugl og langdistanceflyver, hvor størstedelen af rovterner fra Østersøen, overvintrer især i tropisk Vestafrika syd for Sahara og i Centralafrika. Et mindre antal af rovterner fra Sortehavsområdet overvintrer også i Middelhavsområdet.
I Europa påbegynder den efterårstrækket i slutningen af juli og med størsteparten af trækket i august. Forårstrækket (til ynglepladserne) sker i Skandinavien i april eller maj.
I Danmark ses rovternen på trækket, især på efterårstrækket, hvor den raster undervejs.
De relative fåtallige asiatiske populationer overvintrer dels i Afrika og dels omkring Sri Lanka og i Indien.
Den nordamerikanske bestand flytter sydpå i løbet af vinterhalvåret; mange overvintrer i Vestindien og i det nordlige Sydamerika.
Afrikanske og australske rovterner bliver tilbage året om (trækker ikke), men kan også bevæge sig korte strækninger.
Rovterner trækker helst over land, langs kontinentets flodsystemer til rastepladserne i Middelhavet. Senere, omkring marts og november krydser den over Sahara, på sin vej til overvintringspladserne i Vestafrika.
Forældrefuglene overvintrer ikke sammen, men mødes først igen om foråret ved ynglepladsen (link).
Der må konstateres uenighed om hvorvidt alle ungfugle bliver i vinterkvartererne, da det i nogle bøger (”Fugle Felthåndbogen, Lars Gejl 2010”) fremgår så vidt jeg forstår: at (alle) ungfugle opholder sig i vinterkvartererne syd for Europa, indtil de bliver kønsmodne – og i anden litteratur (link) kan læses at: ”Det forekommer at unge rovterner bliver tilbage i overvintringsområdet” (altså ikke alle).
Kilder og anvendt litteratur:
Med dét nye formål at relatere de i nævnte litteraturs udvalgte anførte informationer til dette læserbrevs indhold, struktur og observationer af nyhedsmæssig art og karaktér.
Rovterne (Hydroprogne caspia) | Dansk Ornitologisk Forening (dofbasen.dk)
https://dofbasen.dk/atlas/guides/Generelt/Fuglekalenderen%20til%20Atlas%20III%202014-2017.pdf
https://dan.wikitrans.net/Skr%C3%A4nt%C3%A4rna (hvor øvrige kilder fremgår)
https://www.naturbasen.dk/art/379/rovterne
https://novana.au.dk/fugle/fugle-2018-2019/ynglefugle/ynglefuglearter/rovterne
https://www.netnatur.dk/rovterner-yngler-i-det-sydfynske-oehav/
https://www.netnatur.dk/rovternen-fremgang-dansk-ynglefugl/.
– samt fra min samling af nyere og ældre fuglebøger, og alt som jeg opfatter dette og efter min mening, og der tages forbehold for eventuelt fejlagtigt eller ikke opdateret materiale.
