Det er helt afgørende, at hunden er stoplydig og kan bremses på kommando og sit- eller dækøvelser er afgørende for al jagthundedressur
Af Michael Sand
Artiklen er en del af serien JAGTHUNDENS TRÆNING.
De allerede publicerede artikler kan ses ved at klikke HER
I princippet er det ligegyldigt, om hunden sætter sig eller smider sig på maven i samme øjeblik, signalet når den. Vigtigst er det, at den stopper og ikke flytter sig fra stedet, før den modtager en ny ordre.
De fleste hunde lærer både kommandoen dæk og sit, selv om nogle hundeejere foretrækker, at hunden kun lærer at sætte sig, når den evt. stoppes med fløjten. Derved har de øjenkontakt med hunden, når den befinder sig på længere afstande.
En hund, der er lagt af, har ikke så god synskontakt med sin fører, hvis den bremses i en høj brakmark etc. I praksis vil også den dæklydige hund, der stoppes i uoverskueligt terræn, strække sig for at bevare synskontakten til føreren.
Det er navnlig trænere af stående hunde, som foretrækker dækkommandoen.
Kommandoen dæk betyder normalt, at hunden skal lægge sig ned på bugen med oprejst hoved. Dog ses der stadig dressører, som foretrækker, at hovedet placeres mellem poterne. Metoden er en kraftig pacificering af hundens egen vilje, og med øvelsen tvinger man den til at underlægge sig trænerens overmagt.
Indøvning af øvelsen sit er mere ligetil, og en hund, som er sat af, er stadig i stand til at observere, hvad der foregår omkring den.
Af og til fremføres det, at en hund, som ligger ned, er et skridt fjernere fra at forlade stedet end en hund, som bare sidder. Det kan ikke helt udelukkes, at der kan være en snert af sandhed i dette, men i sidste ende handler det mere om trænerens vilje og konsekvens, end det handler om valg af metode.
Foretrækkes kommandoen dæk frem for sit, skal man under alle omstændigheder lære hunden kommandoen sit, da mange øvelser er afhængige af, at hunden kan sætte sig på kommando.
Indlæring af sit
En af de første ting en hvalp lærer, er ordet sit. Ordet læres let under den daglige omgang med hunden. F.eks. i tilknytning til fodring, hvor skålen med mad holdes højt hævet over hvalpen. De første gange vil den springe begejstret rundt om benene, mens den tigger om mad. Efterhånden går det dog op for den, at adfærden ikke har den ønskede reaktionen. Maden bliver ved med at svæve uden for rækkevidde. I fortvivlelse sætter den sig på et tidspunkt. I samme øjeblik dumper skålen ned som en gave fra oven.
I reglen erfarer hvalpen lynhurtigt, hvilken handling der udløser belønningen og vil efter et par fodringer straks slå bagdelen i jorden, så snart den ser og lugter madskålen.
Der er ingen grund til at anvende berøring af hunden, og naturligvis skal man ikke sige sit, da hunden ikke har den fjerneste idé om, hvad det betyder. Først når hunden hver gang sætter sig i forbindelse med fordring eller evt. ved overrækkelse af en godbid, siger man sit og lader den dermed lægge to og to sammen. Den højt hævede hånd med madskålen bliver ligeledes et signal til sit, og senere vil den hævede hånd alene forbindes med handlingen sit.
Indøvelsen af sit i forbindelse med fodring har den fordel, at kommandoen bliver forbundet med noget behageligt.
Når hunden skal gennem en dør, lader man den erfare, at døren til verdenen på den anden side først åbnes, når den sætter sig. Også her kobles kommandoen sit på i samme øjeblik, den erfarer, hvilken nøgle, der så at sige udløser en åben dør.
I reglen lærer hvalpen meget hurtigt betydningen af ordet og den hævede arm, og glæden lyser ud af den, første gang den helt tydeligt har forstået, hvad der forlanges af den. Dag for dag cementeres kommandoen, og snart lærer hunden, at den også skal blive siddende, indtil den modtager kontraordre. Igen er madskålen og den lukkede dør glimrende redskaber.
Gør hvalpen mine til at springe på madskålen, så snart den sænkes fra højderne, hæves skålen atter bort fra hunden. Hurtigt erfarer den, at madskålen kun bliver der, hvis den forholder sig fuldstændig rolig. Først på kommandoen ja, må den gå til bords. Tilsvarende lukkes døren igen, hvis hvalpen springer af sted, i samme sekund, den aner en åbning. For god orden skyld skal det nævnes, at man naturligvis må undgå at klemme hvalpen i døråbningen.
Når hvalpen er rimelig dygtig til sætte sig, kan man forsigtigt bevæge sig væk fra hunden. I begyndelsen dog kun et halvt eller helt skridt. Og man skal hurtigt træde tilbage til hvalpen igen.
Går det godt, kan øvelserne og intervallerne i afstand og tid øges dag for dag. Går det knap så godt, kan det overvejes at sætte dressurremmen på hunden.
Derved har man mulighed for at holde den tilbage. Husk at sit og dæk altid skal afløses af en kontraordre. Enten ved at man siger fri eller kalder hunden hjem.
