Det strenge vintervejr lige nu er skæbnetid for den lille moustacheklædte skægmejse, der med sin tynde fjerdragt dør af kulde …
Af Ole Laursen, dn.dk
I de danske rørskove kan man møde flokke af en lille eksotisk fugl med et stort hængende overskæg. Det er skægmejsen, som på trods af navnet og et udseende, der mindre om mejser, ikke er en egentlig mejse, men mest i familie med lærkerne.
De første skægmejser kom til Danmark sidst i 60’erne fra udstrakte rørskove i Holland. Da deres levesteder blev kultiverede vandrede skægmejserne nordpå mod blandt andet Danmark, hvor de så slog sig ned i kolonier i de store rørskove langs fjorde, søer og i moser.
Siden den store skægmejse-invasion for 50 år siden, er det gået op og ned med den danske ynglebestand, men den er blevet en udpræget standfugl.
Skægmejsen er ikke til vintervejr
Skægmejserne er ikke helt klædt på til de kolde vintre i Danmark. Deres fjerdragt er tynd og forfinet.
Hvor musvitter og blåmejser har et lag dun, der gør det ud for termoundertøj, så er skægmejsen på mere bar bund under sine yderste fjer. Hvis vinteren bliver streng med lange, frosthårde perioder sker der massedødsfald i bestanden.
Varmere klima kan give flere skægmejser
Ligeså hurtigt går det dog fremad, når vejr og klima arter sig i skægmejsens favør, og vi må formode, at klimaændringerne i retning af mildere vintre og varmere somre vil føre til flere skægmejser.
Frugtbarheden og produktiviteten kan være meget høj hos en skægmejsefamilie. Hunnen lægger 5-7 æg, der ruges ud på under to uger.
Allerede 9-12 dage senere flyver ungerne fra reden. Og så er der klar til kuld nummer to.
I særligt gunstige år kan skægmejsen formentlig klare tre kuld i løbet af en sommer.
Som en af de få arter kan deres unger nå at få unger selv i samme yngleperiode. Skægmejsen kan på den måde blive forældre og bedsteforældre på samme sommer!
“Skifter mave” fra kødæder til planteæder
Skægmejsen er på enestående vis tilpasset et liv i skovene af tagrør året igennem. Det betyder, at fuglene så at sige skifter mave og menu to gange om året.
Forår og sommer, lever skægmejserne af de myriader af fluer, myg og edderkopper, som hører stueetagen i den fugtige skov af tagrør til, fordøjer de proteinrig dyrisk føde.
Men når tagrørene serverer frø om efteråret stort set i takt med, at insekterne forsvinder, får fuglene en helt anden mavefornemmelse.
Da bliver de små, vimse kødædere til vegetarer fra september-oktober til næste år. Det betyder, at skægmejserne må æde små sten, som kan male den svært fordøjelige planteføde til mejsemad, der kan optages af organismen.
Skægmejsen får en muskuløs mave fyldt med småsten, der bliver slidt vinteren igennem, inden menuen og maven igen skifter næste år.
Sådan ser skægmejsen ud
En lille mejselignende fugl med lang hale og gyldenbrune farver. Hannen har et karakteristisk lyst blågråt hoved med et sort og smalt “overskæg”. Den har gult næb, hvidt bryst og er brun og sort og har en lang hale, som er lige så lang som resten af kroppen.
Flugten inkluderer uregelmæssige buer med svirrende vingeslag lavt over rørskoven, inden skægmejsen dykker ned i selvsamme rørskov hvor den klamrer sig til tagrør. Ses ofte i små flokke lavt over rørskoven.
Stemmen består af et hæst og metallisk flugtkald: psching, der høres fra flokkene i rørskoven.
Her bor skægmejsen
Stort set alle større danske rørskovsområder huser bestande af ynglende skægmejser. Vejlerne i Nordvestjylland er Danmarks formentlig bedste yngleområde for skægmejsen.
I Københavns-området er Vestamager, Utterslev Mose og Gentofte Sø etablerede levesteder for skægmejsen.
