Det har været et varmt efterår for Danmarks Jægerforbund, og her lister vi fem af de mest opsigtsvækkende beslutninger, behandlet her på sitet …
Af Michael Sand
Danmarks Jægerforbund har mere eller mindre monopol på alle forhandlinger, der vedrører jagt. Derfor er det også altafgørende, at forbundet fremstår professionelt, troværdigt og frem for alt demokratisk. Desværre har flere sager i det forgangne år trukket profilen i den modsatte retning. Herunder har vi listet de fem mest opsigtsvækkende.
Inden man læser og forhåbentligt forholder sig til synspunkterne, bedes læseren bemærke, at ikke alt er sort eller hvidt. Jægerforbundet kan også se tilbage på en rækkes succeser i året, der snart er gået. Derfor har vi bedt formanden Claus Lind Christensen sende os et indlæg, hvilket vil meget gerne vil sige stor tak for.
Formandens tilbageblik kan læses i artiklen “Succes i Danmarks Jægerforbund 2013” og skal naturligvis holdes op imod den kritik, der herunder rettes mod forbundet og dets gøren og laden i 2013.
Husk dog, at kritik altid skal modtages med tak. Hvert et ord er kærligt ment …
Kobbersagen. Krudt eller gris? Hvad lugter der mest af i toppen af Danmarks Jægerforbund
Det er spørgsmålet efter forbundets frifindelse af landbrugets ukontrollerede forbrug af tungmetallet kobber. Forbundets holdninger kom som et chok. Især da man ved, at får og kaniner kan dø ved indtagelse af ganske få mængder kobber. Derfor er tilsætning af kobber i smågrisefoder mistænkt for at skade den danske fauna. Især den særligt store mængde kobberholdig gylle, der sprøjtes ud på markerne, mener flere fagfolk kan være årsagen til råvildtsygen.
Derfor er det også ganske overraskende, at Danmarks Jægerforbund stemte nej til at undersøge, om der er sammenhæng mellem landbruges udledning af kobber og det syge råvildt, som især opleves på Fyn og pletvis på Sjælland. Hvorfor er man modstander af undersøgelsen? Der er trods alt kun tale om en undersøgelse. En undersøgelse, der enten kan frifinde landbruget for mistanken eller dokumentere sammenhængen mellem råvildtsyge og de store mængder kobber fra smågrisebesætningens gylleudledning.
De øvrige grønne organisationer, repræsenteret i Vildtforvaltningsrådet, var ellers indstillet på iværksætte en undersøgelse. Men jægernes største organisation og eneste repræsentant i rådet var af en anden opfattelse. De stemte sammen med landbrugets interesseorganisationer. Derfor er kobbersagen årets ubetinget største skandale. Også selv om beslutningen ikke har tiltrukket sig nær så stor opmærksomhed som skandale nummer 2. Domicilsagen.
Domicilsagen. Demokrati eller demokratisk kup
Her på sitet er vi ikke i tvivl. Turbo-behandlingen af Jagtens Hus ligner et demokratisk kup, og derfor puster sagen om Jagtens Hus også kobbersagen i nakken som årets største skandale.
Ønsket om at samle forbundets to afdelinger under ét tag har været et ønske i årevis. Men da hovedbestyrelsen endelig var klar med et forslag til et nyt domicil, gav de kun demokratiet tre uger til at forholde sig til planerne. Også selv om de konkrete byggeplaner er helt ukendt for de fleste medlemmer. Medlemsbladet Jæger har f.eks. været tavs og har ikke nævnt byggeplanernes indhold med et ord. Heller ikke selv om byggeriet vil vende op og ned på organisationen. Ikke mindre end 60 millioner skal domicilet således koste. 40 millioner skal hentes via kreditforeningslån og evt. tilskud fra diverse fonde.
Her på sitet vil vi ikke p.t. kommentere på, om Jagtens Hus er en god eller dårlig beslutning. Det overlader vi til medlemmerne at tage stilling til. Men det forudsætter, at medlemmerne er informeret. Og det er de ikke i tilstrækkelig grad.
Hovedbestyrelsen vil for enhver pris undgå debatten og forsøger at holde planerne så tæt til kroppen som muligt. Kun de delegerede er informeret. Desuden kan medlemmer med login til forbundets hjemmeside i et lukket forum læse mere om planerne. Ikke ligefrem en kommunikations-strategi, der understøtte forbundets eget ønske om mere åbenhed.
Den 4. januar 2014 skal de delegerede mødes på et ekstraordinært repræsentantskabsmøde. Stemmes der ja til forslaget, vil der ikke alene være tale om årets største demokratiske kup. Det vil være den største skandale i hele forbundets historie. Skal fremtidens jægere trækkes med en gældspost på 40 millioner, er det en absolut forudsætning, at spørgsmålet lægges ud til debat blandt medlemmerne. Her er det ikke nok at klamre sig til vedtægterne og det repræsentative demokrati.
Forsikringssagen. Er kulturen i DJ sund eller syg?
Det spørgsmål sidder man tilbage med, når man har læst bogen om et vådeskudsoffers kamp mod et sammenspist system – ukendt for de fleste.
Udgivelsen af Palle Overgaard Sørensens bog “Fra vådeskudsoffer til whistle-blower” bragte således atter danske jægeres forsikringsforhold op til debat i efteråret 2013.
Ikke mindre end 12,5 år måtte Palle Overgaard Sørensen vente på højesterets afgørelse, efter at han var blevet ramt i ryggen af et skud hagl på kort hold. Vådeskuddet, og ikke mindst den langsommelige sagsbehandling, satte vådeskudsofferet i en økonomisk meget uheldig situation. Men ikke kun økonomisk tærede det på ressourcerne. Også mentalt blev offeret kastet ud i en udmattelseskrig, der ville have knækket de fleste. Under sagsbehandlingen vendte forbundet således vådeskudsofferet ryggen og lukkede bl.a. ned for al faglig og juridisk assistance til deres medlem.
Forklaringen, hvor brutal den end måtte være, ligger sandsynligvis lige for. Danmarks Jægerforbund er medejer af det forsikringsselskab, der skal udbetale forsikringssummen.
I Danmarks Jægerforbunds vedtægter står der givetvis ikke noget om, at der skal ydes juridisk bistand til medlemmer. Men givetvis heller ikke noget om, at de med alle midler skal bekæmpe besværlige medlemmer, der forlanger mere end hvad “man” i selskabet mener er rimeligt. Står forfatterens ordlyd til troede, blev han udsat for et sandt karaktermord af advokaten tilknyttet Dansk Jagttegnsforsikring A/S
Guldnål-skandalen – et prik i et gammelt, betændt sår
Vi har ikke tidligere her på sitet omtalt den kontroversielle guldnål, der i 2013 blev givet til forbundets første formand Kristian Raunkjær. På den ene side en ganske ubetydelig happening og en anerkendelse af de gode ting, som formanden nåede at udrette i de år, hvor han sad i formandsstolen. Men der er også en anden side af guldnålen, som vi her på sitet anser som en af årets største skandaler.
Den tildelte guldnål var nemlig en våd klud i ansigtet på de mange, der tog kampen op mod det pamperi, der kendetegnede perioden indtil 2006, hvor formanden trådte af.
Her på sitet blev der skrevet ikke mindre end 47 artikler om Jægerforbundssagen. Skriverierne stod på i cirka 9-10 måneder og lagde stort set sitets lille redaktion ned. Det var en periode kendetegnet ved et ualmindeligt højt stressniveau, og negativt indtægtsniveau. Det var en periode, hvor hele vrangen af forbundets organisationskultur blev vendt ud og en periode med kimende telefoner, vrede mails og et forum på Netnatur, der var ved at eksplodere af raseri. (Det var før Facebooks tid).
Langt de fleste artikler blev produceret før KPMG-rapporten, der mest af alt var en intern forundersøgelse, sivede ud af lokalerne og blev delt jæger og jæger imellem. På det tidspunkt var beslutningen truffet. Formanden blev offerlammet, hvilket også var det eneste sted, ansvaret kunne placeres. Men det var kun formanden, der trak sig, selv om ansvaret burde fordeles kollektivt mellem alle i bestyrelsen. Undladelsens synd er også en synd, når man påtager sig et tillidshverv.
Vi indstillede skriverierne og besluttede at give forbundet fred, da formanden var trådt tilbage. Jægerforbundet skulle have ro til at genfinde sig selv oven på skandalen.
Var der nogen, der fortjente en guldnål, var det dem, der vovede pelsen og gik ind i kampen for at rette op på en organisationskultur, der var kørt helt af sporet. Og for at dette ikke skal misforstås, er det ikke Netnatur, der her fisker efter anerkendelse og nåle i guld. Det vil vi meget gerne se os fri for. Men der var andre enkeltpersoner, der viede en stor del af deres liv på at rette op på forholdende.
Disse personer er gået i glemmebogen, og det var disse, der burde få oprejsning og applaus for den kamp, de tog. Ikke en højt betalt formand, der havde mistet grebet om sin egen organisation.
Men formanden fik ikke nålen for det dårlige, han har gjort, men for det gode, hævdes det.
Da vi her på sitet tog det første step ind i det, der senere blev til Jægerforbundssagen, var det med det klare formål, at vi ville være i stand til at se alle i øjnene, når røgen havde lagt sig, og kampen var forbi. Ingen personforfølgelse, vi går kun efter toppen og det øverste ansvar, var målsætningen. Også den tidligere formand vil vi i dag være i stand til at se i øjnene og hævde, at vi gav ham berettiget og velbegrundet kritik, som han altid fik mulighed for at forholde sig til, inden det blev publiceret.
Jægerforbundssagen er nu mange år siden. Der har været stor udskiftning i hovedbestyrelsen, og siden er der kommet ikke blot en men to nye formænd til. Derfor vil det også være nemmest at vende det blinde øje til guldnålen og lade fortiden hvile. Men signalværdien er så åbenlyst skandaløs, at guldnålsagen er kommet med i skandalernes top 5. Havde den omtalte formand stået ved sit ansvar og med højtrejst pande trukket sig tilbage, havde det måske været en anden sag. I stedet blev han listet ud af bagdøren, måske, måske ikke, med lovning om, at han igen en dag vil komme til ære og værdighed og få forbundets højeste udmærkelse, hvis han lod sig ofre. Guldnålsagen har fået et gammelt sår til atter at væske.
Beredskabsskandalen – Er DJ et levn fra fortiden eller jægernes bedste garanti for jagt til næste generation?
Hvordan forholder Danmarks Jægerforbund til en debat, der raser i et tempo, som forbundet slet ikke er i stand til at følge med i?
Danmarks Naturfredningsforening har netop publiceret et notat om jagt. Hvor er Jægerforbundets modsvar? Notatet kommer næppe ud af den blå luft. Men forbundets hjemmeside udmærkede sig med tavshed i dagene efter, at danske jægere fik syn for sagen og for alvor kunne se, hvad jagten er oppe imod.
Først flere dage efter at vi her på sitet skrev om DN’s jagtplaner vågnede forbundets redaktionen op og publicerede – ja tro det eller ej – et link til en ekstern jagt-hjemmeside, der modsat Netnatur er faldet i nåde hos forbundets web-redaktion …
Når forbundet ikke har et beredskab på et så massivt angreb på jagten, giver det ikke meget håb for fremtiden. Hvordan skal de da forholde sig til den debat, der raser på de sociale medier. Hvordan sikrer de sig, at tillidsfolk og personale, ikke trækkes ind i en smæde-kampagne og svines til med navns nævnelse på f.eks. Facebook?
Svaret herpå kan vi ikke hjælpe med. Ikke desto mindre bliver det et af forbundets helt store udfordringer. Vil man vælge strudse-strategien og lade, som om man ikke ser, hvad der sker på de sociale medier. I den forbindelse virker fortiden skræmmende.
Historisk har Netnatur således aldrig haft en stor stjerne hos den øverste ledelse i forbundet. Faktisk har web-redaktionen vendt det blinde øje til sitet, selv om Netnatur i dag er jægernes absolut mest foretrukne jagtmedie med 116.000 besøg i december måned alene. Først når vi “hjælper” med at publicere nyhederne, vågner de op og sender os en dummebøde. Men den sag lader vi ligge, fejlen var trods alt vores egen. Og vi glæder os i stedet over, at webredaktionen trods alt er klar over, at vi eksisterer …
Med disse ord ønsker vi Danmarks Jægerforbund godt nytår. Husk at hvert et ord er kærligt ment og udtrykt i ønske om at Danmarks Jægerbund vil lægge sig i selen og udvikle sig til den moderne, demokratiske og fremtidsorienterede organisation, som danske jægere har fortjent.
Hvorvidt et Jagtens Hus til 60 millioner kroner er det bedste beredskab over for de udfordringer, vi står overfor, vil vi herfra lade medlemmerne tage stilling til.
Vores generelle råd er dog, at forbundet arbejder hårdt på at gøre sig selv overflødig. Forbundets helt overordnede mål er ikke organisationens vækst og trivsel med prestigebyggeri og mange ansatte. Målet er jagtens sag. Og jagtens sag er ikke nødvendigvis identisk med Danmarks Jægerforbunds sag.
I den forbindelse er tilliden sat på prøve, men vi tror dog på, at forbundet fremover vil være i stand til at skelne. Jagtens sag er én ting. Danmarks Jægerforbunds en anden. Ikke altid hænger de to sager sammen. Jagtens sag er altid den vigtigste.
Må beslutningen om Jagtens Hus og alle øvrige beslutninger i Danmarks Jægerforbund blive truffet i den ånd. Da kan forbundet også fremover blive en helt afgørende aktør i kampen for danske jægeres muligheder for fortsat at gå på jagt.
Godt Nytår
