Flere ulve som klimaværktøj? Nyt forskerforsøg kobler de store rovdyr til mere skov og mindre udledning af CO2
Skotland: Introducering af ulv indgår nu i klimadebat
Af Redaktionen
Et nyt forskerstudie fra Skotland peger på, at ulve i princippet kan få flere træer til at vokse ved at presse bestanden af kronhjorte ned. Dermed kan rovdyr pludselig blive en del af diskussionen om klima, naturgenopretning og vildtforvaltning.
Ulven er tilbage i store dele af Europa, og nu bliver rovdyret også trukket ind i klimadebatten.
Et forskerhold fra University of Leeds har undersøgt, hvad der kan ske, hvis ulve genindføres i fire områder i det skotske højland. Tanken er, at ulvene skal reducere tætheden af kronhjorte så meget, at skovene igen får mulighed for at forynge sig naturligt – og dermed binde mere CO2.
Studiet peger ifølge forskerne på, at en bestand på omkring 167 ulve i et samlet område på 12.167 kvadratkilometer kan være nok til at sænke hjortetrykket, så træerne får bedre vilkår.
Færre hjorte – mere skov
Baggrunden for studiet er, at store bestande af kronhjorte i dele af Skotland gennem mange år har hæmmet skovens naturlige udvikling. Når unge træer bliver bidt ned, bliver det vanskeligere for skoven at regenerere sig selv, og dermed bremses også det CO2-optag, som voksende træer står for.
Forskerne har derfor regnet på, om ulve kan udløse en såkaldt trofisk kaskade: Når et stort rovdyr påvirker bestanden og adfærden hos planteædere, kan det få konsekvenser hele vejen ned gennem økosystemet.
I dette tilfælde er teorien, at færre – eller mere forsigtige – kronhjorte vil give bedre muligheder for, at birk, fyr og andre træarter kan vokse op uden hegn, plantning og intensiv menneskelig styring.
Forskerne: Ulve kan indirekte binde store mængder CO2
Ifølge forskernes beregninger kan den øgede skovvækst i de udvalgte områder potentielt føre til et årligt optag eller en binding på omkring én million tons CO2.
Det er et opsigtsvækkende tal, og i studiet omsættes det til, at hver ulv i princippet kan forbindes med et CO2-optag på omkring 6.080 tons om året via den effekt, rovdyret kan have på hjortebestanden og skovens udvikling.
Det er dog vigtigt at understrege, at der ikke er tale om, at ulven i sig selv “fjerner CO2”. Effekten er indirekte og bygger på en model, hvor ændret rovdyrtryk påvirker hjortevildtet, som igen påvirker skovens evne til at forny sig.
Klimavinkel møder klassisk konflikt om ulven
Studiet føjer en ny dimension til ulvedebatten, men det ændrer ikke ved, at ulven i praksis også er forbundet med konflikter.
I store dele af Europa – og ikke mindst i Danmark – handler debatten om ulv typisk om husdyr, jagthunde, tryghed, regulering og lokal accept. Forslaget om at bruge flere ulve som et redskab i klima- og naturforvaltning vil derfor næppe blive mødt med udelt begejstring alle steder.
Samtidig er spørgsmålet, hvor overførbart det skotske studie er til andre lande og landskaber. Skotland har sine egne bestandsforhold, store højlandsområder og en lang diskussion om kronhjorte, skovrejsning og naturgenopretning. Det er ikke givet, at samme regnestykke kan overføres direkte til f.eks. danske forhold.
Ulven får en ny rolle i naturforvaltningen
Uanset om man ser ulven som problem eller som økologisk nøgleart, viser studiet, at store rovdyr igen bliver tænkt ind i forvaltningen på nye måder.
Ulven er ikke længere kun et spørgsmål om, hvorvidt den skal tåles i landskabet. Den bliver i stigende grad også koblet til større diskussioner om biodiversitet, skov, hjortevildt og klima.
Det vil formentlig styrke den internationale debat om, hvilken rolle store rovdyr skal spille i fremtidens natur – og hvem der skal betale prisen, hvis naturpolitiske mål kolliderer med lokale interesser, jagt, husdyrbrug og friluftsliv.
- Forskere fra University of Leeds har undersøgt, hvad der kan ske, hvis ulve genindføres i fire områder i det skotske højland.
- Formålet er at reducere tætheden af kronhjorte, som i dag hæmmer skovens naturlige foryngelse ved at æde unge træer.
- Modellen peger på en mulig bestand på omkring 167 ulve fordelt over 12.167 kvadratkilometer.
- Hvis hjortetrykket falder, kan skovene ifølge forskerne regenerere mere naturligt og dermed optage mere CO2.
- Studiet anslår, at den samlede effekt kan svare til omkring én million tons CO2 om året.
- Effekten er indirekte: Ulven binder ikke selv CO2, men kan påvirke økosystemet gennem jagttryk og ændret adfærd hos hjortevildtet.
Derfor ser forskerne på ulve og klima
Forskerne fra University of Leeds har undersøgt, om ulve kan få en indirekte klimagevinst gennem deres påvirkning af hjortevildtet. Udgangspunktet er, at store bestande af kronhjorte i det skotske højland mange steder hæmmer skovens naturlige foryngelse ved at æde unge træer.
I studiet arbejder forskerne med en model, hvor ulve genindføres i fire områder i det skotske højland. Her vurderer de, at en bestand på omkring 167 ulve samlet set kan reducere hjortetrykket så meget, at træerne i højere grad kan regenerere naturligt. Den øgede skovvækst kan ifølge beregningerne føre til et årligt optag på omkring én million tons CO2.
Forskerne understreger samtidig, at ulven ikke selv binder CO2. Pointen er derimod, at rovdyret gennem sin effekt på kronhjorte kan ændre dynamikken i landskabet og dermed forbedre vilkårene for skov og vegetation.
