Af Redaktionen
Allerede i 1934 blev skovmåren fredet. Alligevel er den stadig et af landets mest sjældne pattedyr. I vores nabolande, Sverige og Tyskland, trives skovmåren derimod bedre, og arten er jagtbar. Skovmåren er overvejende knyttet til mere uforstyrrede områder som større, ældre skove. Skovmåren er mindre tolerant overfor mennesker end husmåren, som i større grad kan bruge det intensivt udnyttede kulturlandskab.
Arealet af skove og plantager er steget lidt i de seneste årtier, men de nye beplantninger har kun begrænset værdi som levested for skovmår i de første mange årtier. Bestandene i de enkelte skove er mere eller mindre isolerede, og spredningen mellem skovene er forbundet med en risiko for, at mårerne bliver dræbt på det stadigt tættere og mere trafikerede vejnet. Blandt skovmårene i Jylland ses en lav genetisk variation. Det betyder at fremtidsudsigterne for den jyske bestand er usikre. Danmark er forpligtet til at sikre en gunstig bevaringsstatus for skovmåren jf. EF-habitatdirektivet. Skovmårbestanden overvåges ikke i dag, og der er ingen aktiv forvaltning af arten.
En hovedhjørnesten i en vidensbaseret forvaltning af skovmår vil være en systematisk overvågning af udbredelse og bestandsstørrelse. Desuden kan indsamling og undersøgelser af døde skovmårer give en mere nuanceret viden om bestandens status og udvikling. For at kunne lave en mere præcis og fleksibel forvaltning af skovmår mangler vi en mere detaljeret viden om territoriestørrelser og habitatkrav igennem hele året i forskellige skovtyper og effekter af forskellige skovdriftsmetoder.
Desuden bør der tilvejebringes bedre oplysninger om fragmentering af skovmårbestandene og artens spredningsevner i forhold til forskellige landskabsparametre samt konkurrence mellem skovmår og husmår. Hvis myndighederne vil gøre en mere målrettet indsats for at beskytte skovmåren, kunne man udarbejde en egentlig forvaltningsplan for arten. Forvaltningsplanen kunne fx omfatte: den systematiske overvågning af udbredelse og bestandsstatus, oplysningskampagner over for skovejere, sikring af egnede redesteder og klarlæggelse af forekomsten af utilsigtede drab på skovmår.
Rapporten om skovmår er udført for Danmarks Naturfredningsforenings som led i foreningens Projekt Skovmår, der er finansieret af Aage V. Jensens Fonde. Kontakt: Forsker Morten Elmeros, tlf. 2073 1575, elm@dmu.dk
Skovmårens biologi og levevis i Danmark. Elmeros, M., Birch, M.M., Madsen, A.B., Baagøe, H.J. & Pertoldi, C. 2008. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 62 s. – Faglig rapport fra DMU nr. 692. Sammenfatning | Hele rapporten i pdf-format (2.419 kB) Projekt skovmår (dn.dk)
