Et bukkelam, der mangler 12-15 centimeter på højre bagløb, ser ud til at være i god kondition, men bukkelammets skæbne er helt overladt til naturen
Tekst og foto: Henning Kørvel
Et bukkelam, der mangler 12-15 centimeter på højre bagløb, blev født på Enø i 2021, men selv om det blev spået, at det ikke ville klare vinteren igennem, gjorde det spådommen til skamme. På trods af sit handicap ser lammet nemlig ud til at være i god kondition. Hvis det levede på et sted med jagt, så ville det blive ”sorteret fra”, men fordi der ikke drives råvildtjagt på Enø, er dets skæbne overladt til naturen, og det bliver spændende at følge det videre forløb.
Penslen lader sig ikke fornægte, og på hovedet har bukkelammet ”Skravlet” to små knopper.
Jeg har givet lammet dette navn, fordi det mangler de nederste 12-15 centimeter af højre bagløb, hvilket resulterer i, at dets gang umiddelbart ser usikker ud, fordi højre bagside af kroppen for hvert skridt synker det stykke ned, som mangler af bagløbet, før den kan støtte på løbet, der er uden klov (og biklov).
Bukkelammet blev født på Enø på Sydsjælland i sommeren 2021. Moren fik også et rålam, men det handicappede lam blev ikke givet mange chancer for at klare vinteren igennem, da det blev spottet, og videofilm af det sammen med moren lagt på Youtube.
”Det vil gå til i vinter”, lød spådommen, men sådan kom det altså ikke til at gå. Faktisk ser lammet ud til at være i kropsmæssig god kondition, fordi der på levestedet er meget føde, men handicappet er tilsyneladende så ressourcekrævende, at der kun er ”energi” tilbage til to små knopper i panden, som man end ikke ved udvisning af den bedste vilje kan betegne som opsats, men derimod giver betegnelsen ”knopbuk” mening.
Hvis lammet havde levet på et sted med råvildtjagt, så ville det være blevet skudt i efteråret, og hvis det ikke lykkedes, så ville det blive skudt i bukkejagten i år ud fra den betragtning, at det i kraft af handicappet, og den ringe opsatsdannelse ikke er værd at gemme på.
Men fordi der på Enø ikke drives jagt på råvildt, men derimod kun på ræve, samt ænder og gæs på Enø Overdrev, så må naturen gå sin gang, hvilket jeg er tryg ved.
Naturen er nemlig ofte bedre til at finde løsninger for handicappede dyr end vi mennesker, fordi vi jægere pr. tradition gerne ”bruger pegefingeren” i stedet for at give et handicappet dyr en chance for at overleve på egne præmisser.
Er moren mon instinktivt bevidst om handicappet hos dets bukkelam? Hun er i hvert fald omsorgsfuld og har konstant tjek på sine lam.
Om hun direkte er bevidst om, at bukkelammet har et handicap, er ikke til at vide, men hun sørger godt for begge sine lam, og hun sørgede ydermere for, at ingen af hendes lam, og således heller ikke det handicappede, blev taget af ræve i sommeren 2021.
The show must go on
Råen med de to lam, hvoraf det ene er Skravlet, følges sammen med en anden rå og en buk, som endnu kun har sat op som gaffelbuk.
Bukken menes at være den, der havde territorium i rørskær og haver på den østlige side af Enø, orienteret imod Gavnø, og som sidste år var seksender og havde en knækket forsprosse på højre stang og en knækket bagsprosse på venstre stang.
I 2021 stødte dens territorium op til territoriet for ”Tovbukken”, som ikke er set siden engang i efteråret, men om den stadig er i live, er uvist.
Bukken, der færdes sammen med de to råer, og altså råen med de to lam, heraf Skravlet, p.t. (februar) ser ud til at ville skifte revir, og måske tager det nordøstlige hjørne – ”Næbbet” – som sit nye territorium, men den tager det ikke fra en anden buk, fordi dets hidtidige hersker – ”Næbbukken” – som det blev antaget, var cirka 10 år gammel, er blevet ledigt, fordi Næbbukken angiveligt døde en naturlig død i efteråret/vinteren 2021.
Andre bukke på Enø er også døde. En blev således fundet druknet i en svømmepøl, og en anden buk blev fundet død i en have med sår på ryggen, men ellers i god kondition.
Desuden er andre bukke igen angiveligt kørt ihjel på Enø Kystvej, og skelettet af en buk er fundet på det nordlige engareal.
Den er angiveligt en ældre returbuk, men fordi den ene stang er knækket, kan det indikere, at den kan være ramt af en bil, men har været i stand til at bevæge sig ud på engen, hvor den er faldet om.
Mandefaldet hos bukkene ventes at ville medføre, at nogle territorier nødvendigvis må få nye herskere i foråret 2022. Bukkene vil være plads i løbet af marts, og når opsatserne fejes i april, så vil fordelingen vise sig.
Nogle territorier vil naturligvis gå til deres hidtidige herskere. Jeg er dog lige så spændt på at se, hvordan de nu har sat op, som jeg er på at se nye pladsbukke på afdøde bukkes tidligere enemærker, for et er nemlig helt sikkert:
”The Show Must Go On”.
Det ser halsbrækkende ud, når “Skravlet” går, fordi højre bagkrop synker 12-15 centimeter ned for hvert skridt, for at det kan støtte på løbet.
Moren er omsorgsfuld for det handicappede bukkelam, men om hun er instinktivt bevidst om dets handicap, er uvist.
Begge lam er endnu fortrolige med bukken, som dens mor og en anden rå følges med, men spørgsmålet er, hvordan det vil se ud, når bukken fejer og bliver territoriehævdende.
Moren til de to lam og en smalrå følges med denne buk, som menes at være den, der i 2021 havde en knækket forsprosse på højre stang og en knækket bagsprosse på venstre stang.
