At kritisere en jægers hus, børn, kone, ja selv bilen, slipper man for det meste godt fra, men at kritisere hans valg af riffelmærke og kaliber er en helt anden sag
Af Ib Nordentoft Andersen (arkiv)
Hvis en udenforstående ved et tilfælde overhører en gruppe riffeljægere diskutere deres individuelle valg af riffelfabrikat og kaliber, kunne han let få indtrykket af, at være havnet midt i en politisk diskussion.
Argumenter og modargumenter bølger frem og tilbage, men som ved politiske møder opnås der sjældent en troværdig konklusion undtaget mellem ejere af samme riffelmærke eller kaliber.
Får man så disse jægere på tomandshånd, viser det sig ofte, at deres valg, både af kaliber og riffelmærke, ofte skyldes et sammenspil af tilfældigheder.
Især førstegangskøbere forklarer for eksempel, at det pågældende våben var: “Det billigste i butikken”. “Har arvet det af min far”. “Ekspedienten sagde, det var en god riffel”. “Jeg kan få billig træningsammunition”. “Den så smart ud”. “Jeg brugte kaliberen som soldat, så den må da være god”. “Min ‘ven’ ville godt sælge sin billigt”.
Men når så jægeren først har haft sin riffel et stykke tid og er blevet fortrolig med dets individuelle funktioner og særheder, begynder han at finde fordele og ulemper ved den. Og da han føler sig ansvarlig for valget af lige netop dette våben, er det naturligt at fordele, både reelle såvel som indbildte, bliver kraftigt fremhævet og manglerne fortiet.
Magasin eller ej
Har riflen løst magasin fremhæves det som en indlysende nødvendighed især ved hyppig skift fra såt til såt, mens ejerne af rifler med faste magasiner påpeger, at man aldrig glemmer eller taber et fast magasin.
Rettrækkerrifler roses for deres hurtige repetering, mens modstanderne påstår det lyder som sammenkoblingen af to godstog, men får til gengæld at vide, at deres gamle mausersystemer slasker som en garagedør med brækkede hængsler.
De individuelle sikringssystemer kaldes alt lige fra ”Bubber afladning” til ”faldaftrækkere”, der skyder, når man taber geværet. Og evnen til lynhurtigt at skifte fra én kaliber til en anden, er også en absolut livsnødvendighed, da man jo let risikerer, at der kommer en flodhest brasende lige i hælene på ræven.
Sandheden er desværre nok, at stort set alle rifler på markedet, hvad enten de koster 3.000 kroner eller spidsen af en jetjager, er i stand til at klare den danske riffeljagt på råvildt og ræv, der jo trods alt udgør hovedparten af riffeljagten.
Men lad for alt i verden være med at sige det til nogen, for slyngelstuernes hjemlige atmosfære ville ikke være den samme, hvis sandheden slap ud.
