Ses bort fra ”enlige svaler” i form af stærke bukke i seks-syv-årsalderen, hvor returstadiet for bukkes hovedprydelser normalt indtræder, så er majoriteten af de bukke, hvis skalpe figurerer i danske trofæoversigter for de yngstes vedkommende tre år og majoriteten fire-fem år
Af Henning Kørvel
Danske bukkejægere med brysthår må formodes at have at have tvivlet på, om de kunne tro deres egne øjne, da de – mens Berlingske endnu fandt det umagen værd at fylde jagtstof i spalterne – kunne læse en mageløs historie op til bukkejagtens premiere, hvor ”kloge-åge”, der velsagtens havde skudt nogle få bukke uden egentlig at vide hvorfor og formentlig uden eksakt kendskab til alderen på dem, udbredte sig hæmningsløst om, at danske bukke ikke var tjenlige til afskydning, før de var seks-syv år.
Vedkommendes råd kan ikke have bygget på årelang erfaring, visualiseret af en svulstig samling stærke hovedprydelser fra bukke i den aldersgruppe, som han uimodsagt fik stillet spalteplads til rådighed til at udbrede sig om, alle andre end ham burde stræbe efter at nedlægge.
Nej, budskabet var snarere – forståeligt eller det modsatte – rettet mod trenden i godsjagten, konsortierne, hvor det er mere end velkendt, at der i flere af dem er et hårdt pres på bukke, og en buk skal være ekstremt heldig, hvis den skal nå at runde toårs dagen for fødselen, før den ombringes, fordi alle konsortiets 10 eller 15 medlemmer skal have ”ild i krudtet” og hver især skyde en buk, uagtet reviret rettelig kun kan levere fire-fem egentlige trofæbukke, samt nogle dårligt opsatte eller kropsmæssigt underudviklede unge afskudsbukke.
Selv om det var den trend, ”kloge-åge” langede ud efter, så bliver den af ham anbefalede alder for bukke, før de afskydes, ikke mere velvalgt af den grund; for hvis vedkommende havde researchet emnet, før han lod tryksværten udpensle sin lommefilosofi i avisens spalter, så ville han have vidst, at det for lang tid siden er dokumenteret, at stærke danske bukke – kapitalbukke – er yngre end hans anbefalede alder for afskydning, nemlig blot treårige for de yngste vedkommende, mens majoriteten er fire-fem år.
Ikke dermed være fastslået, at vejen til stærke hovedprydelser så ikke er at lade bukke i ethvert revir få noget alder, før de afskydes.
For den tese gælder naturligvis stadigvæk. Men tesen ændrer blot ikke ved det faktum, at det allerede på verdenshistoriens ubetinget mest spektakulære jagtudstilling
… i Berlin i 1937 blev konstateret, at majoriteten af de mest kapitale tyske bukkeopsatser blev leveret af bukke på kun tre år, mens vi i Danmark på det tidspunkt havde erfaring for, at maksimum-opsatserne blev båret af bukke i fire-fem års alderen.
Herefter vil de fleste bukke fra det sjette eller syvende år begynde at sætte tilbage – gå retur, og ses helt bort fra, at den berømte verdensrekord fra Widtsköfle Gods i Sverige fra 1982, der blev anerkendt som verdensrekord det følgende år, var syv-otte år gammel, da den blev skudt af godsejer Carl Georg Stjernswärd, så er danske kapitalbukke i almindelighed altså ikke seks-syv år, for da er de fleste på retur.
I tråd hermed hedder det sig da også, at den svenske verdensrekord ifølge Widtsköfles ejer selv og godsets skytte skulle have haft en større opsats året før, den blev skudt i 1982.
Undersøgelsen viser, at ud af 1.217 aldersbedømte bukke af et samlet materiale på 1.828 opmålte bukkeskalpe, havde 65,7 procent været mellem tre og fire år, da de blev nedlagt.
I ligeledes tråd med den danske erfaring på tidspunktet for den spektakulære jagtudstilling i Berlin var der blandt de oven for nævnte 1.217 opsatser fra aldersbedømte bukke kun 50 – skriver halvtreds – for hvilken alderen enten blev fastslået på grundlag af kæben til seks år, eller Vildtbiologisk Station havde fået denne alder oplyst af indsenderne af opsatserne.
Overvurdering af guldbukkenes alder
Selv om jægere ofte overvurderer en nedlagt buks alder, så mente Vildtbiologisk Station dengang ikke desto mindre, at der var god overensstemmelse mellem aldersfordelingen for bukke, hvis alder blev skønnet af jægerne, og aldersfordelingen for bukke, hvis alder alene blev vurderet af Vildtbiologisk Station.
Med det forbehold, at et lille ukendt antal bukke kan bære stærke opsatser i en alder af seks år og derover, så viser opmålingen af danske bukke for også de, der optages i ”Bukkeopsatsernes Top-10” – uagtet oversigten skammeligt forsømmer at oplyse bukkenes alder – at råbukke udvikler en stadig stærkere opsats i de første år af sit liv for så – i gennemsnit – at sætte stærkest op som fireårig.
Herefter holder denne størrelse i nogle år, før bukkene begynder at sætte tilbage – gå retur, hvilket som allerede anført almindeligvis sker i seks-syv-årsalderen, men ingen regler uden undtagelser, idet det er set, at bukke på seks år og derover har båret stærke opsatser. Det samme er såmænd set for bukke på kun to år.
Men undtagelserne rokker ikke ved, at der er tale om enten enlige eller nogle få ”svaler”, og størsteparten af de danske kapitalbukke er mellem tre og fem år
LÆS også: