Tovbukken er død

Tovbukken på Enø på Sydsjælland, der blev kaldt sådan, fordi den havde en stump tovværk om halsen, er død

”Tovbukken” på Enø på Sydsjælland, der blev kaldt sådan, fordi den havde en stump tovværk om halsen, er død. Den døde i uge 32, og dens død er ligeså mystisk, som hvordan den har fået tovværket om halsen. I 2021 havde den territorium på den østlige eng, men flyttede i foråret 2022 til et mere fredeligt sted i midten af sommerhusområdet, hvor den efter at have oplevet endnu en gang brunstløjer, afgik ved døden. Dødsårsagen er ukendt.

Tekst og foto: Henning Kørvel

Jeg har set den i vinter- og sommerdragt, og jeg har set den som territoriehævdende buk tage livtag med naboen. Det blev dog åbenbart for meget for ”Tovbukken”, der herefter flyttede til et mere fredeligt territorium i midten af sommerhusområdet på Enø, hvor dens enemærker bestod af et par haver og noget af det brede brandbælte.

Tovbukken blev set her i brunstperioden i år, hvor den sloges med en anden buk. Fordi den kun var fire år gammel, og den tilsyneladende var velnæret og trivedes godt, kom det som et desto større chok for mig, da John i midten af uge 32 ringede til mig for at fortælle mig, at Tovbukken er død.

Han havde fået det at vide af andre beboere i sommerhusområdet. Bukken lå død i en have, men den lugtede fælt, og han har derfor ikke selv set den afdøde buk, men stoler på andre beboeres udsagn, at Tovbukken ikke er iblandt os længere.

Tovbukken havde navn efter, at den havde et tov af hamp om halsen. Hvordan det har fået viklet tovet om sin hals, er ikke klarlagt, men mystisk var det, at den i en tovende bar på en kastestang, hvilket leder til mistanken om, at den kan have fået tovet om halsen, fordi det kan tænkes, at den for at komme af med kastestangen, mens den sad på hovedet, kan have gnedet den imod et hegn, hvor tovværket har siddet og derved har fået det om halsen.

Første gang bukken blev set med tovværk om halsen var i vinteren 2020. Tovværket var dengang to tre meter langt, og den slæbte det efter sig. Jeg så Tovbukken første gang i foråret 2021, og på det tidspunkt var tovværket slidt så kort, at tovenden hang ned fra halsen og lige akkurat kunne nå ned til jorden.

Fordi tovet ikke sad stramt om halsen, har bukken ikke følt ubehag ved at have det om halsen. Den levede et helt normalt bukkeliv, men mange mennesker der var bekymrede for dens ve og vel har ikke desto mindre ringet til Dyrenes Beskyttelse, som har sagt, at så længe bukken trives med tovet om halsen, så ville foreningen ikke gøre noget ved sagen, men noget andet var, hvis den pludselig viste tegn på at være i nød.

Der er blevet gættet på, at bukken har fået tovet om halsen ved, at drenge har lassoet den, men fordi den tanke er absurd, er der ingen tiltro til den, fordi det er mere sandsynligt, at bukken selv har fået tovværket om halsen, fordi den har fået vikset sig ind i det på for eksempel et hegn.

Nu er Tovbukken desværre gået hinsides. Men fordi den lugter, og ingen har lyst til at røre ved den, bliver det aldrig opklaret, hvordan den har fået tovværket om halsen. Ikke, at med bestemthed ville blive opklaret, men det kan vel heller ikke udelukkes.

Jeg håber inderligt, at Tovbukkens død trods alt er naturlig. Fordi den i brunsten har kæmpet med andre bukke, og sikkert også har sørget for, at dens gener føres vider, kan kan man ikke helt udelukke, at den kan være død efter at være stanget ihjel.

Den kan således være død efter, at rivalen har punkteret dens lunger eller mavesæk. Hvem ved!

Den mulighed eksister også, at det er torvet, der er blvet dens skæbne eftersom halsen i brunsten øges i tykkelse kan torvet have strammet så meget, at bukken har manglet luft og således er blevet kvalt.

Jeg håber imidlertid ikke, at den har lidt, men at døden hurtigt har taget bukken, der vil blive husket af mange mennesker på Enø, fordi den var helt sin egen.

Fra foråret 2021 så ”Tovbukken” sådan ud, idet tovet var slidt af i længden, og stumpen kun nåede ned til jorden. Bemærk kastestangen, der hænger i tovet nede under bukkens hals. Ingen ved, hvordan bukken har fået tovet o m halsen, men et gæt er, at den har viklet sig ind i det, og noget tyder på, at det kan være sket, da den kastede den forrige opsats.

Tovbukken blev territoriehævdende som trteårig, og den ses her (til højre) i færd med at smide rivalen – Bukken med den lange forsprosse – ud af sit territorium.

Tovbukken sloges jævnligt med nabobukken, og et kvalificeret gæt går på, at slagsmålene blev for mjeget for Tovbukken, der i foråret 2022 flyttede til et mere fredeligt territorium i midten af sommerhusområdet.