Hvor farligt er tyrefægtning egentlig for dem, der deltager i den kontroversielle form for “blodsport”, der går ud på at udmatte og aflive en voksen kamptyr under rituelle forhold?
Tyrefægtning: Hvor farligt er det egentlig?
Af Redaktionen
Det kræver mod, at stå ansigt til ansigt med en voksen og aggressiv kamptyr, men hvor farligt er tyrefægtning egentlig for dem der deltager i det rituelle skuespil, der går ud på at udmatte og aflive tyre opdrættet specielt til formålet?
Faktisk viser statistikken, at dødsfald under tyrefægtning er relativt sjældne, men både tyrefægtere (matadorer) og tilskuere har mistet livet i arenaer gennem tiden. “Kun” omkring 534 dødsfald blandt professionelle tyrefægtere er registreret siden 1700-tallet. Det viser tilgængelige informationer.
Dette skal ses i lyset af, at der på verdensplan dræbes mellem 180.000-250.000 tyre under rituel tyrefægtning. Alene i Spanien slippes omkring 35.000 tyre fri i de spanske arenaer, hvorfra stort set ingen slipper fra i live …
Når tyrefægtning i dag er blevet en langt mere sikker “sport” for deltagerne skyldes udvikling af sikkerhedsforanstaltninger, som har har reduceret antallet af dødsfald betydeligt, selv om alvorlige skader og dødsfald stadig forekommer.
F.eks. døde Victor Barrio i 2016, som den første professionelle matador i en spansk arena i over 30 år.
Det er dog ikke kun selve tyrefægteren eller matadoren, der udsætter sig selv for risiko. Også Picadorer og banderilleros (medhjælpere) er udsatte under kampene, men dødsfald blandt hjælpere er sjældnere end blandt matadorerne.
LÆS også: Tyrefægtning mister EU-tilskud
I de lande, hvor tyrefægtning stadig er tilladt, som f.eks. Spanien og Frankring og lande i Sydamerika dræbes omkring 180-000 – 250.000 tyre under traditionelle tyrefægtningsarrangementer …
Tyrefægtningens tre faser
Tyrefægtning er en traditionel praksis, der involverer en kamp mellem en matador og en tyr. Denne begivenhed, kendt som en corrida, er opdelt i tre hovedfaser, som hver har specifikke ritualer og formål.
1. Indledning (Tercio de Varas)
I den første fase træder tyren ind i arenaen, hvor matadoren og hans assistenter bruger kapper til at vurdere tyrens adfærd og temperament. Formålet er at studere dyrets reaktioner og bevægelser. Derefter introduceres picadorerne, som er ryttere bevæbnet med lanser. De stikker tyren i nakken for at svække den og få den til at sænke hovedet, hvilket er afgørende for den videre kamp.
2. Midtfase (Tercio de Banderillas)
I denne fase går banderilleros ind i arenaen for at plante farverige spyd, kaldet banderillas, i tyrens skulderparti. Disse spyd svækker også tyren og formålet er at gøre tyren mere aggressiv og få den til at fokusere på matadorens bevægelser.
3. Afslutning (Tercio de Muerte)
Den sidste fase er den mest dramatiske og kaldes dødens akt. Matadoren bruger en rød kappe, kaldet muleta, til at udføre en serie kunstneriske bevægelser, der demonstrerer kontrol og elegance. Formålet er at udmatte tyren før det endelige stød med en klinge, kendt som estocada. Hvis stødet rammer korrekt, dør tyren hurtigt.
Selvom tyrefægtning fortsat er en vigtig kulturel begivenhed i mange lande, er den også genstand for stor kritik. Modstandere argumenterer for, at tyrefægtning er grusom og unødvendig, mens tilhængere ser den som en kunstform og en fejring af tradition. Debatten har medført forbud i flere lande og regioner, men tyrefægtning lever videre i andre områder som en forankret del af den lokale kultur.
Tyrefægtning i Portugal
I Portugal adskiller tyrefægtning sig fra den spanske version, da lovgivningen beskytter tyrene mod at blive dræbt i arenaen.
I portugisisk tyrefægtning, kendt som “tourada”, bliver tyren ikke slået ihjel foran publikum. I stedet fokuserer forestillingen på ryttere (kaldet “cavaleiros”) til hest, som bruger dekorerede spyd (banderillas) til at sætte i tyren for at vise deres dygtighed og kontrol. Efter denne del af forestillingen går en gruppe mænd kaldet “forcados” ind i arenaen og forsøger at kontrollere tyren ved at gribe den med hænderne.
Efter forestillingen bliver tyren ført ud af arenaen, hvor den typisk aflives på slagteriet. Selvom tyren ikke dræbes i selve arenaen, er kritikken stadig stor, da den ofte lider skader og stress under showet.
Der er stigende debat i Portugal om et forbud mod tyrefægtning, og flere byer har allerede afskaffet traditionen eller forbudt opførelsen af nye tyrefægtningsarenaer.
