– Det vælter ind over den danske grænse med ukontrolleret vildsvinekød, lyder det fra journalist Kjeld Hansen, der påpeger stort og måske overset “hul” i Danmarks planlagte værn mod afrikansk svinepest
Af Kjeld Hansen, Gylle.dk
Mens Miljø- og Fødevareministeriets jurister er travlt optaget af at skaffe de 80 mio. kr. til finansiering af det omdiskuterede vildsvinehegn mod Tyskland, vælter det ind over den danske grænse med ukontrolleret vildsvinekød.
Der er tale om privat import af hele vildsvin såvel som vildsvinekød fra eksempelvis jagt i ASF-smitteramte EU-lande og fra lande udenfor EU. ASF står for African Swine Fever.
Alene fra 2016 til 2017 eksploderede beslaglæggelserne af illegalt vildsvinekød fra lande uden for EU. Hvor de danske myndigheder opsnappede 281 kilo kød og kødprodukter af vildsvin i 2016, var tallet steget til 1790 kilo i 2017. Der er tale om en stigning på 537 procent, som fødevaremyndighederne ikke umiddelbart har kunne give en forklaring på.
Også fra EU-landene strømmer der vildsvinekød ind i Danmark, men da denne import ikke er ulovlig og ej heller skal kontrolleres ved den danske grænse, kender myndighederne ikke omfanget.
Kilde: Fødevarestyrelsen.
Ellemann-Jensen melder hus forbi
Disse nye oplysninger fremgår af et svar fra miljø- og fødevareminister Jacob Ellemann-Jensen (V) til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg, hvor MF Simon Kollerup (S) havde stillet spørgsmål nr. 219 den 21. november 2018:
”Vil ministeren redegøre for omfanget af privat import af hele vildsvin såvel som vildsvinekød fra eksempelvis jagt i udlandet? Vil ministeren i forlængelse heraf redegøre for, hvilke tiltag regeringen påtænker at tage for at begrænse importen af udenlandsk vildsvinekød med henblik på at begrænse spredningen af afrikansk svinepest?”
Ifølge Fødevarestyrelsen melder de danske myndigheder hus forbi. Det er myndighederne i de medlemsstater, som har et udbrud af f.eks. afrikansk svinepest, der skal sikre, at der ikke føres smittefarligt materiale – herunder kød – ud fra de områder, der er underlagt restriktioner i forhold til udbrud af smitsomme husdyrssygdomme.
Dermed er det ikke op til myndighederne i alle andre medlemsstater, at etablere lovgivning og systematisk kontrol mod indslæben fra de smittede områder.
Lovgivningen, som skal sikre mod indførsel af smitte fra tredjelande, er dels rettet mod den kommercielle import med bestemmelser om systematisk offentlig kontrol af alle sendinger ved EU’s ydre grænse og stop for importen af risikoprodukter fra områder med udbrud. Dels rettet mod privates indførsel af animalske produkter med bestemmelser om, at indførsel af kød, kødprodukter, mælk og mælkeprodukter fra tredjelande altid er forbudt (med meget få undtagelser som f.eks. Grønland og Færøerne).
Forbuddet mod, som privatperson at indføre kød og kødprodukter fra tredjelande, indebærer således tillige et forbud mod at indføre hele vildsvin og vildsvinekød. Omfanget af privates indførsel af hele vildsvin og vildsvinekød fra andre EU-medlemslande kendes ikke, da privat indførsel af fødevarer fra andre EU-lande til Danmark ikke registreres.
Hegnet lukker ikke import fra EU-lande
Opsætningen af det omdiskuterede vildsvinehegn langs grænsen mod Tyskland kommer altså ikke til at ramme strømmen af vildsvinekød og -produkter fra bl.a. Tjekkiet og Polen, der er et populært jagtrejsemål på grund af den gode vildsvinejagt. Her sætter myndighederne i Danmark al deres lid til de tjekkiske og polske kolleger.
Polen betegnes i professionelle jagtkredse som Europas bedste jagtland, hvor et 3-dages ophold med jagt på vildsvin sagtens kan løbe op i en pris på 8.000 kr. Og ifølge de danske fødevaremyndigheder er der intet tl hinder for at tage jagtbyttet med hjem, når blot de lokale myndigheder har sagt god for det.
Smittespredning
Afrikansk svinepestvirus er meget stabil i svinekroppe, kadavere, fersk kød og nogle svinekødsprodukter, hvor virus kan overleve op til 9 måneder.
Varmebehandling ved en temperatur over 70° C i 30 minutter ødelægger virus. Virus udskilles bl.a. via blod og fæces og kan overleve længe i disse.
Virus kan spredes ved direkte kontakt med inficerede svin, herunder vildsvin eller ved indirekte kontakt med bl.a. foder, strøelse og vand kontamineret med husdyrgødning, samt ved fodring med køkken- og madaffald, som indeholder virus. Forarbejdede fødevarer (f.eks. pølser), som er sikre for mennesker, kan godt indeholde smitsomt ASF virus.
Sygdommen spredes vestpå i Europa primært med vildsvin, men de store spring i sygdommens udbredelse skyldes menneskelig aktivitet, hvor mennesker har medbragt inficeret kød, som er blevet brugt til fodring.
