Vejen til bedre jagthunde

Er danske opdrættere af stående jagthunde ved at opfinde den dybe tallerken igen … og bør man anvende afprøvningssystemer, som allerede er udviklet? Det spørgsmål ser Lars Malmer nærmere på

Af Lars Malver Marts 2019.

Bedre jagthunde

Alt hundeavl starter med en tævehund, og en ejer som beslutter sig til at parre tæven med en bestemt hanhund. Opdrætternes beslutning om avl, er helt afgørende for hvilke hvalpe de fremtidige ejere får at træne og bruge til jagt. Derfor er det vigtigt, at avlsbeslutninger sker på et oplyst grundlag.

Ansvaret for avlen er ubetinget opdrætternes, men ansvaret for at tilvejebringe et fornuftigt beslutningsgrundlag, ligger hos specialklubberne måske gennem fælles organer og udvalg.

De vigtigste afprøvninger af vores hunde (stående jagthunde red.)  sker efter Fælles Markprøve Regler.

Jeg ser 3 grunde til at disse prøver giver et mildt sagt utilstrækkeligt beslutningsgrundlag for avl.

1)  Prøveresultaterne har meget lav informationsværdi

En hund der får 0 pr kan være en prima hund, der blot ikke har haft en fugletagning. Det kan også være en elendig hund, som ikke kan noget som helst. Og i øvrigt en masse mere. En præmiering på marprøve viser, at hunden har haft en fugletagning, og ikke har været ulydig.

Marprøve præmiering er et meget tyndt beslutningsgrundlag.

2) De afprøvede hundes egenskaber vurderes ikke systematisk.

Alt der har med hårvildt at gøre, bedømmes normalt ikke, bortset fra lydighed. Vi får heller ikke information om hunden er særlig stærk på nogle områder, eller om den har problematiske egenskaber, som kun en ekspert kan kompensere for. Generelt kan man sige, at markprøver kun handler om jagt for stående hund. Det er desværre en jagtform, som er stærk udfordret.

3) Alt for mange hunde afprøves slet ikke, og deres egenskaber er derfor helt ukendte.

Dette har ikke så meget med prøvesystemet at gøre, men er et stort problem. Kender vi ikke en hunds søskende, er det risikabelt at bruge den i avl, fordi den deler gener med hunde, der måske er helt umulige og/ eller har meget uheldige egenskaber

Jeg kunne godt nævne flere problemer, men dette rækker til mit formål …

Der er en løsning på disse problemer

Mange kontinentale race har en moderklub i Tyskland, som afholder avlsprøver, der alene har til formål at få informationer til brug i avlen.

De anvender samme prøvesystem, og dette har ca. 100 år på bagen, og er altså ens for Ruhår, Korthår, Kleiner og Grosser Münsterlænder og Weimaraner. Prøvesystemet hænger snævert sammen med racens Standard, hvor også det brugsmæssige mål med avlen af racen er beskrevet.

Hos Ruhåren anvendes prøvesystemet af de fleste af de lande, som er med i Verdensforbundet for Ruhårede Hønsehunde. (DD-WV), som har 28 medlemslande.

Kort fortalt består prøvesystemet af:

En unghunde avlsprøve (VJP) for hunde, der er max 18 mdr., og som afholdes om foråret. På prøven afprøves spor, næse, søg, stand, og førlighed. Endvidere registreres om hunden går med hals efter hårvildt på spor eller ved synskontakt, Skudfasthed, Evt. tandmangler, Øjenfejl, og andre grove eksteriørfejl.

En efterårsavlsprøve (HZP ), som er en prøve for hunde på max 2 år, hvor de samme ting afprøves som om foråret, plus vandarbejde og apportering fra slæb og fra vand.

På både VJP og HZP bedømmes hvert enkelt fag på en karakterskala, der går fra 0 til 12.

Fuldbrugsprøve VGP, som typisk aflægges året efter, når hunden er 2-3 år er et slags svendestykke for en hund, der er helt færdig dresseret . Prøven er vigtig, men bruges mindre i avlsarbejdet.

Hvilke avlsinformationer giver dette prøvesystem?

Nedenfor har jeg lavet et skema, der viser de informationer som typisk trækkes ud af prøvesystemet.

Det viser et FIKTIVT  kuld, hvor 6 unghunde er afprøvet.

Normalt vises de faktiske karakterer, men jeg har indekseret disse, for at det bliver lettere at se, hvad karaktererne betyder i forhold til racens gennemsnit. Indeks kender de fleste fra HD indeks. Indeks 100 svarer til racens gennemsnit.

Skemaet kan opfattes som en slags varedeklaration for de afprøvede hunde.

Normalt vil man også tage resultaterne fra HZP med, så får man også information om evnerne i vand, men ovenstående er tilstrækkeligt til at vise princippet.

Alle prøveresultater på VJP ( og HZP) offentliggøres kuldvis. En opdrætter kan altså finde resultaterne for alle de kuld, der er relevante for en avlsbeslutning, herunder de kuld som både faren og moderen var en del af.

Informationsværdi

Overordnet set, ser man i tabellen et usædvanligt ensartet kuld, med meget høje indeks i alle fag, bortset fra førlighed. Her er der et problem, eller en svaghed.

Hvis en af de afprøvede hunde senere skal bruges i avlen, ved ejeren, at hundens gode egenskaber ikke er tilfældige, men deles af dens kuldsøskende. Ejeren kan også se, at han skal være forsigtig med at avle med en partner, der også har udfordringer med førligheden.

En opdrætter, som har en avlshund, der er nært beslægtet med den fiktive far eller mor, kan hente inspiration i disse avlsinformationer, og f.eks. lave en avlskombination, som har mange gener fælles med, de her viste hunde.

En opdrætter der ønsker at styrke sporarbejdet i sit opdræt, kan overveje om en hund fra kuldet kan bruges i hans opdræt. Kan han på anden vis se, om de gode sporegenskaber især stammer fra faderen eller moderen i det viste kuld, kan denne hund eller en nært beslægtet være værd at overveje.

Opdrættere kan gøre sig mange andre overvejelse, de nævnte er blot en smagsprøve. F.eks. kunne tidligere slægtled, dvs. bedsteforældre og oldeforældre tages med i overvejelserne.

Min pointe er blot at avlen bør baseres på et oplyst grundlag.

Hvad sker der i  Danmark?

Mange har haft overvejelser, som de du har læst ovenfor. Flere klubber har lavet VJP og 5 racer  samarbejder om såkaldte UT/AT prøver, som ligger ret tæt op af de tyske VJP og HZP. Mange er også taget til Tyskland og har deltaget på tyske prøver.

Ruhårsklubben forsøgte sig for år tilbage med en ”Unghunde prøve” som indeholdt nogle af ovenstående elementer. Prøven slog ikke rigtig an, men havde også sine modstandere.

Mange opdrættere har anvendt tyske hanhunde, fordi de følte sig mere sikker på, hvad disse velafprøvede hunde indeholder.

Schweisshundeførerne har ret massivt efterspurgt tyske hunde, fordi de her kan finde hunde med mere sikre sporegenskaber.

Der er også i mange klubber modstandere af ”Tyske prøver”. Modstanden er ikke særligt artikuleret, og forekommer følelsesmæssig. De er villige til at gå langt for at forhindre andre i at lave VJP/HZP prøver.

Fremtids perspektiver.

Selv om jeg har sympati for de hundefolk, der arbejder med UT/AT prøver, forekommer det mig, at de er i gang med at opfinde den dybe tallerken igen. Eller at de går over åen efter vand.

Hvorfor ikke anvende det velafprøvede system, der ligger, og undgå 100 års børnesygdomme. Vi får så et prøvesystem, der er anerkendt i de fleste lande, og som virker.

På sigt kunne alle resultater indekseres, som vi kender det fra HD indeks, hvor man tager alle beslægtede hunde med i beregningen.

Lars Malver Marts 2019. Error, group does not exist! Check your syntax! (ID: 151)