Vil man nedsætte risikoen for, at en hund reagerer aggressivt over for mennesker og hunde, er det vigtigt, at den unge hund socialiseres positivt på fremmede hunde og mennesker
Af Michael Sand
Artiklen er en del af serien JAGTHUNDENS TRÆNING.
De allerede publicerede artikler kan ses ved at klikke HER
Aggressivitet defineres af hundekyndige som en afstandsregulerende adfærd rettet mod eksempelvis mennesker, dyr eller andre hunde.
Ved at optræde aggressivt forsøger hunden af en eller anden grund at holde individer på afstand.
Hunden er et socialt rovdyr, og artsfællerne konkurrerer om mad, territorier og parringspartnere etc. Eksempelvis vil hunden via en aggressiv fremtoning forsøge at holde andre ude af haven, da den betragter det som sit område.
Hunden kan også optræde aggressivt, når den forsøger at skræmme andre væk fra sin mad, ligesom man ser hunde, der udviser aggressivitet, når de er sammen med deres fører. Det er dog ikke udtryk for en beskyttertrang, som mange tror. Hunden vil med sin fremtoning blot holde andre på afstand af sine ressourcer.
En hund kan dog godt være supersocial over for sine mennesker, mens den virker truende og aggressiv over for andre hunde. Derfor kan man næppe sige, at en hund generelt er aggressiv, kun at den er aggressiv i visse sammenhænge.
Aggressivitet kan således udløses af kendte og ukendte mennesker, af dufte eller af en oplevelse, som hunden har haft på et tidligere tidspunkt i sit liv.
Vil man nedsætte risikoen for, at en hund reagerer aggressivt over for mennesker og hunde, er det vigtigt, at den unge hund socialiseres positivt på fremmede mennesker og hunde, samt på hunde og mennesker, der ser anderledes ud end dem, som hunden er vokset op blandt.
Eksempelvis skal hunden præges på børn og voksne i alle aldre, ligesom den skal møde handicappede og mennesker med andre hudfarver. Andre typer hunde end dens egen race er også vigtige indslag i hundens opvækst. I modsat fald kan man risikere, at hunden laver udfald mod hunde eller mennesker, som ser anderledes ud, ganske enkelt fordi hunden føler sig usikker i situationen. Angreb er som bekendt det bedste forsvar.
Man kan dog ikke komme uden om, at nogle hunde bliver aggressive, fordi de tilegner sig for stor magt i familien. Det skyldes ofte, at de gennem tiden har haft succes med at optræde aggressivt. Sådanne hunde er altså det, der kaldes overlegne aggressive. Ofte er det børnene og den, som ikke arbejder med hunden, der bliver udsat for aggressivitetschikaneriet.
Problemet kan skyldes fejlhåndtering. Måske fordi hund og ejer har haft nogle slåskampe. En hund, der er blevet behandlet hårdhændet, vil tænke: Vil du i verden frem, må du være hårdhændet. Måske vil den ikke sætte sig op mod sin træner, men forsøge sig på lavere rangerende. Altså vil den prøve på børnene eller andre, som ikke arbejder med den.
Dominante hunde
Det dominante problem udvikler sig ofte, fordi man venter alt for længe, inden der skrides ind. Ofte sker der ikke noget, før det går galt. Derfor gælder det om at sætte ind, før hunden begynder at udvise de første tegn på dominant adfærd.
Hvis hunden ved indkald kun kommer, når den har lyst, hvis den trods forbud kravler i møblerne, eller hvis den maser sig gennem døren, før den får lov, er det alt sammen små signaler, der til sammen indikerer, at hunden blæser på systemet og indirekte udfordrer lederskabet.
Desværre forstår vi først hundens intentioner den dag, den pludselig knurrer eller viser tænder, når vi forsøger at flytte den fra sofaen. Men de blottede tænder er kun toppen af isbjerget. Det stikker meget dybere. For alle hunde er det naturligt at afprøve grænser og søge lederskab. Hunde tænker i overlevelse og vil altid søge den mest kompetente flokleder.
Hvis vi overser dens små udfordringer, prøver den blot endnu kraftigere. I stedet for at vente på situationen, skal man ændre hundens motivation. Hunden skal lære den grundlæggende glæde ved at samarbejde, hvilket i øvrigt er det mest naturlige for et flokdyr som hunden.
Bedst forebygges aggressivitet med ganske simple samarbejds- og lederskabsøvelser som sit, dæk, indkald, vente i dør med mere. Samtidig skal hele familien involveres i nogle sjove øvelser som for eksempel søge efter godbidder. Men ikke kun den, der arbejder med hunden, skal deltager i denne form for træning. Denne kan eventuelt betragte legen og skal kun blande sig, såfremt legen mod forventning ikke udvikler sig hensigtsmæssigt.
Simple øvelser
Når hunden efterlever sitopfordringerne, belønnes den med ros, klap og eventuelt lidt hundemad. Og man behøver ikke være bange for, at børnenes leg med hunden påvirker dens lydighed.
Pointen er, at børnene belønner hunden og dermed stiger i hundens anseelse. Alt foregår under lyst, og selvfølgelig skal man ikke give en seksårig lov til at hive i dressurlinen.
Eneste faremoment ved disse belønningsbaserede øvelser er, at hunden måske tager et halvt kilo på. Foderet, hunden bliver belønnet med, kan eventuelt tages fra hundens daglige foderration!
Hvis man alternativt vælger at kurere aggressivitetsproblemet med den hårdhændede metode, skal man være klar over, at nogle må betale prisen for denne løsning.
Hvis en hund eksempelvis bliver afstrafffet, når den puster sig op over for en fremmed hund eller et fremmed menneske, begynder den snart at forbinde fremmede og andre hunde med noget ubehageligt.
Resultatet bliver måske, at hunden reagerer endnu voldsommere næste gang, den er i en lignende situation.
Bedst er det, hvis man i stedet afleder hundens opmærksomhed ved at sige nej! Og så sætte eller dække hunden af, hvorefter den roses. Dermed opnår man, at hunden ikke puster sig op og indtager en truende position.
I stedet kan man rose den for at gøre noget rigtigt. Vigtigst af alt er dog, at situationen ikke efterlader negative forbindelse. Føreren har ikke tabt ansigt, og ved denne ikke-konfronterede handling er man kommet ud af problemet, før det opstod.
Derefter kan hunden møde den ukendte, mens man går i marken, hvor den er fri, og man selv er i bevægelse. Lad derimod aldrig meget stressede hunde møde hinanden i line foran jagthytten. Sekund for sekund puster de sig mere og mere op, og pludselig kan det gå galt. Først når de er faldet lidt til ro efter afdækningen, kan man overveje at slippe dem fri.