Af WWF
Det ekstremt truede sumatranæsehorn er nu faretruende tæt på udryddelse. Siden 2008 er antallet af det sjældne dyr halveret, så der i dag kun er under 100 eksemplarer af arten tilbage. Det viser nye tal fra bevaringsorganisationen IUCN.
Næsehornet er kendt som det særeste næsehorn, blandt andet fordi det miaver som en kat.
Sumatranæsehornet findes nu kun på de indonesiske øer Sumatra og Borneo. I sidste måned blev det erklæret uddødt i Malaysia, da det ikke var blevet registreret i to år.
Sumatranæsehornet er det mindste af de tre asiatiske næsehorn. Mens der er omtrent 3.000 indiske næsehorn tilbage, er der kun 60 javanæsehorn tilbage, efter der tidligere i år blev registreret tre nye kalve.
– Vi befinder os i en alvorlig krise for en lang række store ikoniske dyrearter – sumatranæsehornet er én af dem. Ulovlig jagt efter dyrenes værdifulde horn og ikke mindst skovrydninger skubber arter som denne ud over kanten. Det er alvorligt for arten og for hele det skovøkosystem den lever i, siger ekspert i truede arter og seniorbiolog i WWF Verdensnaturfonden Thor Hjarsen.
For både de afrikanske og asiatiske næsehorn er det gældende, at de trues af krybskytteri. Næsehornet fra det asiatiske næsehorn er i endnu højere kurs end hornet fra det afrikanske.
Mange – primært i Sydøstasien – tror fejlagtigt, at hornet kan kurere alt fra tømmermænd til kræft og impotens.
– Med FN’s nylige resolution om bekæmpelse af krybskytteri og såkaldt wildlife crime, må vi forvente at både den danske regering og EU gør sit til at sætte fokus på problemet og ikke mindst hjælpe til med at redde disse unikke dyrearter og deres levesteder, siger Thor Hjarsen.
Samtidig trues mange sumatranæsehorn af, at hunnerne mister evnen til at få unger, forklarer Thor Hjarsen:
– Der er nu så få sumatranæsehorn, at det går ud over hunnernes frugtbarhed. Hunner og hanner møder hinanden så sjældent, at parring sker meget uregelmæssigt. Og det betyder ud over meget få unger, at der kommer knuder i hunnernes æggestokke – hvorved frugtbarheden af de sjældne møder mellem hun- og hannæsehorn bliver endnu mindre.
