Med kløerne fremme tager René Rask Bruun til genmæle mod et vildtforvaltningsråd, der kritiserer jægerne, men selv havner i folkestyrets kritiske søgelys
Vildtforvaltning på vildspor
Synspunkt af René Rask Bruun
Vildtforvaltningsrådets formand Jan Eriksen har tidligere i en naturkronik i Jæger tilkendegivet, ”at kun hvis jægerne retter ind og holder streng justits i egne rækker, er de værdige til befolkningens tillid”.
Det er et velkendt træk at rette fokus på andre i håb om selv at gå under radaren, men er et vildtforvaltningsråd, der modarbejder samfundets demokratiske beslutninger, overhovedet værdige til vores tillid?
Jagten nyder fortsat bred folkelig accept og politisk opbakning, så det ville klæde Jan Eriksen i stedet at holde justits i egne rækker og minde medlemmerne om, at der er ingen over eller ved siden af Folketinget. De jagtpolitiske beslutninger Folketinget træffer, skal naturligvis efterleves.
Folketingets beslutning implementeres ikke
Den 7. december 2017 vedtog Folketinget en historisk lovgivning, der åbnede op for, at danske falkonerer atter kunne jage med deres rovfugle. Samtidig bestemte Folketinget, at reglerne omkring rovfuglehold skulle tilpasses den nye virkelighed. DOF’s mangeårige politiske mantra om, at rovfugleholdet skulle udfases, blev dermed omkalfatret.
Folketingets beslutning var kulminationen på en stigende mistillid til Vildtforvaltningsrådet, der var ude af stand til at behandle falkejagtsagen objektivt, og derfor blev den stemt igennem i Folketinget. Det var en politisk tilrettevisning fra Folketingets politikere, men desværre valgte Vildtforvaltningsrådet efterfølgende endnu engang at tage falkonererne som gidsler og modarbejde, at beslutningen omkring falkejagt og rovfuglehold blev fuldt implementeret, som det var tiltænkt af politikerne.
Sagsbehandling trækkes i langdrag
Det begyndte med, at man trak ændringerne af fugleholdsbekendtgørelsen i langdrag for på den måde at forhindre de demokratiske beslutninger i at blive til virkelighed, og man satte de mest afgørende henvendelser omkring rovfuglehold bagerst i køen.
Den urimelige og lange sagsbehandling skyldtes ikke manglende ressourcer hos Miljøstyrelsen. De havde nemlig rigeligt mandskab til at iværksætte en krævende lynkontrol hos den største falkeopdrætter i Danmark. Ikke for at lave en stikprøvekontrol, men derimod for at indfange samtlige fugle i deres ynglevoliere og tage helt nye DNA-prøver samt tjekke, at alle CITES-dokumenter var i overensstemmelse med lovgivningen.
Det skete til trods for, at Miljøstyrelsens egne udvalgte dyrlæger allerede tidligere havde udført dette arbejde, og der i forvejen lå fuldstændige data hos styrelsen, men man ønskede det gentaget for en sikkerheds skyld.
Den tilbundsgående undersøgelse viste, at der var 100 % orden i forholdene, så det blev ikke den rygende pistol, nogle måske havde håbet på, men i stedet en velfortjent fjer i hatten på en lovlydig falkeopdrætter.
Falkonererne har fuld forståelse for kontrollen, men finder det yderst betænkeligt, at der ikke var præcis den samme håndfaste og kompromisløse behandling af de største danske faunakriminelle ornitologer, der blev pågrebet for systematisk ægsamling. De slap for år tilbage med en begrænset anklage, fordi Miljøstyrelsen netop i det tilfælde afstod fra en fyldestgørende DNA-undersøgelse af deres ægsamlinger af frygt for de sigtedes erstatningskrav.
Ingen blodfornyelse eller jagt med hjemmehørende avlsfugle
Den mest katastrofale skærpelse kom oven på det møde, hvorpå Vildtforvaltningsrådet åbnede op for buejagt på det store hjortevildt. Imens buejægerne jublede, fik falkonererne meddelelse om, at der ikke længere ville blive givet tilladelse til blodfornyelse i de hjemmehørende rovfuglehold. Det har falkonererne ellers uden problemer kunnet opnå de sidste 28 år for at undgå indavl.
Endnu engang valgte Vildtforvaltningsrådet at modarbejde Folketingets beslutning om lempelser i rovfugleholdet. I stedet igangsatte de egenhændigt en direkte afvikling/indavl af de fugle, der er hjertet i vores UNESCO-anerkendte jagtform.
Miljøstyrelsen hævdede efterfølgende, at de allerede 18 måneder tidligere havde indført den nye regel, men at de beklageligvis havde glemt at informere de berørte falkeopdrættere. I bagklogskabens lys ligner det mere en nødvendig efterrationalisering for at skabe hjemmel for et helt urimeligt indgreb.
For at fuldende chikanen meddelte Miljøstyrelsen endvidere, at der ikke længere ville blive givet tilladelse til at tage hjemmehørende falke ud på jagt og så sætte dem sammen til avl igen efter jagt i udlandet.
Det ligner alt sammen noget, man ikke har oplevet siden minkskandalen, men med den vigtige forskel, at det ikke handler om folkesundhed eller smitterisiko. Det er udelukkende for at tilgodese DOF’s ønsker på bekostning af falkonerernes retssikkerhed og dyrevelfærden i rovfugleholdet.
Bekymrende fald i de vilde falkebestande på grund af fugleinfluenza
DOF er udmærket klar over, at man i resten af verden samarbejder tæt med falkonererne omkring rovfugleprojekter, og at det er overordentlig vigtigt at bevare den enestående genbank, som de danske rovfugleopdrættere besidder. Det var netop denne genbank og de fremsynede falkonerer, der opdrættede falke til udsætningsprojekter, som succesrigt sikrede vandrefalkens genindvandring i Skandinavien, Tyskland og Polen.
Danske opdrættere har leveret tæt på 300 vandrefalke, og i Tyskland er tallet langt over 1.000. Det første par vandrefalke, der ynglede i Danmark for snart 25 år siden, var begge falke fra udsætningsprojekter med falkonerer som donorer af falke.
Som ”tak for hjælpen” forlanger DOF nu, at samfundet stikker en kniv i ryggen på falkonererne, så de ikke fremadrettet kan blive til gavn for samfundet med deres specialiserede viden om opdræt og genudsætning af rovfugle. Det er alt andet end rettidig omhu, for naturen har mere end nogensinde behov for backup.
De seneste år har der været op imod 50 % nedgang i de vilde bestande af vandrefalke og jagtfalke på grund af fugleinfluenza. Ingen kan garantere, at der ikke pludselig viser sig en endnu farligere fugleinfluenza, og mange af DOF’s egne medlemmer og andre fugleinteresserede er naturligvis dybt bekymrede.
Det eneste, der giver mening, er derfor at bevare de nuværende rovfuglehold og dermed effektivt kunne genskabe en livskraftig rovfuglebestand.
DOF’s uredelige kampagne
Som kronen på værket lancerede DOF i slutningen af 2025 en storstilet Facebook-kampagne, hvor de med falske oplysninger forsøgte at få befolkningen til at donere penge til foreningen for at få stoppet holdet af rovfugle i Danmark. Heldigvis blev det taget kritisk ned af mange læsere, og kommentarerne tegnede et billede af, at DOF er lidt ude af trit med befolkningen.
For falkonererne var det dog skræmmende at se, hvor langt man vil gå for at tilsværte os. At denne tilgang til jagtens verden længe har været praktiseret, understreges af nedenstående citat fra en tale, der blev holdt til DOF’s jubilæum i 1981. Jægernes daværende formand Gustav Rønholt udtalte ved den lejlighed følgende:
”Lad mig nøjes med at give udtryk for en mild undren over, at de mange venlige og fredsommelige fuglevenner, som vi bestandigt møder under vores færden i vor fælles natur, vil blive ved med at finde sig i, at de i den offentlige debat bliver repræsenteret af en håndfuld fanatiske svovlprædikanter, der ikke tør se en sag fra mere end deres egen side. Disse tror tilsyneladende, at fugle trives bedst på en diæt af tryksværte og splid.”
Desværre er det netop dette faktum, der igennem årene har forkvaklet Vildtforvaltningsrådet og i dag står i vejen for en velfungerende, forenklet og fagligt funderet vildtforvaltning i Danmark.
Fremtiden for Vildtforvaltningsrådet?
Lad mig slutte, som jeg begyndte, med at citere Jan Eriksens egne ord til jægerne:
“Tillid er noget, man oparbejder.
Tillid er noget, man holder ved lige.
Tillid er en forudsætning for en god sameksistens med det øvrige samfund.”
Alt det har falkonererne leveret på siden Folketingets beslutning i 2017. Miljøstyrelsen har konkluderet på resultaterne af falkejagtens genindførelse efter de første fem år, og den viste, at der ikke er nogen negative følger af, at falkonererne i dag går på jagt med deres fugle og udlever den sidste rest af menneskets oprindelige liv i tæt favntag med naturen.
Vi har bevist en særlig værdi, når det handler om at genskabe de naturlige rovfuglebestande og opretholde biodiversiteten. Det ønsker vi fortsat at være samfundets gratis garant for, samtidig med at vi vil udøve og bevare falkejagten og formidle en bæredygtig UNESCO-anerkendt verdenskultur med de dybeste rødder i Danmarks historie.
Det er imidlertid uendelig trist og nedbrydende for den gensidige tillid, at vi lige siden genindførelsen af falkejagten har oplevet et Vildtforvaltningsråd, der krampagtigt forsøger at undertrykke en minoritet, hvis renæssance er Folketingets suveræne beslutning, men tydeligvis ikke kan rummes i rådets forplumrede magtspil.
Derfor er det nu op til politikerne at afgøre, om Vildtforvaltningsrådet med sin vrangvillige holdning til demokratiet i virkeligheden fortjener samfundets tillid, eller om politikerne selv må tage over for at få reetableret en vildtforvaltning, der fremadrettet kan genskabe tilliden og søsætte bæredygtige løsninger for jagten og vildtet i Danmark.
