Før man anlægger vildtplantninger, er det vigtigt at have gjort sig nogle overvejelser om, hvor man vil plante, hvordan man vil plante og hvad man vil plante
Af Redaktionen
Overvejelserne er vigtige uanset om man kun vil plante lidt, eller om man vil plante meget på en ejendom
Man skal – om muligt – altid starte med at plante i nærheden af lokaliteter, hvor vildtet i forvejen opholder sig.
Man får sjældent særlig meget ud af at anlægge en vildtplantning midt på en stor mark og med flere hundrede meter til nærmeste hegn, skov eller andet naturareal. Hvad enten der plantes levende hegn eller remiser, skal plantningerne helst kunne fungere som ledelinier og “trædesten” for vildtet.
Vildtplantningerne skal “rulles” ud over terrænet. Brug eventuelt perioder med sporsne til at finde ud af, hvor vildtet færdes.
Plantningerne skal så vidt muligt altid tilpasses den landbrugsmæssige dyrkning. Hvis dyrkningsmetoderne ikke passer i forhold til plantningen, kan det på et eller andet tidspunkt gå ud over planterne.
I planlægningsfasen skal man overveje renholdelsesmetoden. Dette har særlig betydning for rækkeafstanden. Renholdelsesmetode, rækkeafstand og plantningens design skal passe sammen.
Man bør også overveje, hvordan plantningens placering i terrænet kan øge de jagtlige kvaliteter.
Dårlig designet remise
Selve udformningen af plantningen bør tage hensyn til både det biologiske og landskabelige. Plantninger højt i terrænet skal i særlig grad anlægges under hensyn til det omgivende landskab.
Plantningen skal opfylde vildtets krav og samtidig falde naturligt ind i landskabet. Dette kan man opnå, gennem valget af steder man vil plante på, valget af planter og måden vildtplantningen bliver opbygget på.
Man skal så vidt muligt vælge hjemmehørende danske arter og arter der i forvejen gror og trives i det pågældende område – de vil også klare sig bedst.
Til de hjemmehørende arter er der knyttet en lang række insektarter, hvilket giver fasan- og agerhønsekyllinger samt småfugle gode muligheder for at finde føde.
De hjemmehørende arter er tilpasset det danske klima.
I ansøgningsskemaet og i hæftet “Træer og buske til skovbryn, læhegn og vildtplantninger” kan du finde oplysninger om de enkelte buske og træers egnethed jordbundsforhold, vind, lys, salt m.m. Hæftet omtaler også arter, der ikke ydes tilskud til efter vildtplantningsordningen.
I ansøgningsskemaet kan du se, hvilke arter der ydes tilskud til efter vildtplantningsordningen.
Plantning på arealer dækket med græs
Plantning på arealer, der er dækket af græs, kan ofte være problematisk. Det tætte græsdække gør både plantning og renholdelsen af beplantningen besværlig.
Græsset konkurrerer hårdt med planterne om vand og næring, og græsset betyder, at planterne ofte bliver skadet af mus.
Hvis plantning på udyrkede arealer skal lykkes, kræver det en større indsats med renholdelse end på dyrkede arealer. Plantninger vil derfor næsten altid lykkes bedst på dyrkede jorde.
Plantning ved eller omkring vandhuller
Det vil ofte være en fordel med vand i vildtplantningen.
Mange vildtplantninger anlægges da også omkring vandhuller. Det er meget vigtigt for vandkvaliteten og livet i vandhullet, at der ikke plantes for tæt til vandhullet. Der skal kunne komme lys og luft til vandhullet.
Man finder normalt den rigeste flora og fauna i fritliggende vandhuller.
Afstanden mellem vandhullet og plantningen skal være mindst 10 meter. Nærmest vandhullet må der kun plantes lave buske.
Træer må kun plantes nord for vandhuller og i en afstand til vandhullet på minimum 30-40 meter.
I mindre plantninger omkring vandhuller skal der derfor kun anvendes buske.
Hvis formålet med ens vandhul er at skabe de bedste betingelser for vandfugle, padder og insekter, bør man helt undlade plantning omkring vandhullet.
I næste artikel fortsættes med selve designet af vildtplantningerne.
LÆS OGSÅ: Vildtplantning 1
LÆS OGSÅ:Vildtplantning 3
LÆS OGSÅ: Vildtplantning 4
LÆS OGSÅ: Vildtplantning 5
Kilde: Miljøstyrelsen