Der skal nu indføres adaptiv forvaltning på det store hjortevildt og dermed kastes jagtdanmark ud i et omkostningstungt forsøg uden tilstrækkelig politisk debat og afklaring
Nu skal indføres adaptiv forvaltning af det store hjortevildt
Kommentar af Netnatur
De Regionale Hjortevildtgrupper skal indstille forslag til adaptiv forvaltning af hundyr og kalve, men ikke til jagttider på då- og kronhjorte. Det fremgår af skrivelse sendt til grupperne fra Miljøministeriet. Men hvor er den offentlige debat om den nye adaptive administration af hjortevildtet? Er borgere og folkevalgte politikere klar over, at de nu kaster jagt-administrationen ud i u betrådt land? Og er de klar over, hvad dette medfører – omkostningsmæssigt og ressourcemæssigt? Og hvad med jægerne? Er jagtdanmark virkelig parate til denne form for borgerindragende og eksperimentelle forvaltningsform? Faktisk er principperne så uprøvede, at end ikke DCE – der rådgiver i spørgsmål om jagt – har haft tid til at oversætte beskrivelsen til dansk. I lighed med det netop forkastede forslag om arealkrav mangler der ganske enkelt en mellemregning, der viser, hvordan rådgivere og beslutningstagere kommer frem til, at adaptiv forvaltning er fremtidens vildtforvaltning. End ikke når det gælder erfaringer fra andre lande, har vi brugbart at læne os op ad? Vi kan vel ikke hente inspiration fra Holland, det mest gennemregulerede og jagtkritiske land i Europa? Eller fra USA, hvor jagt på offentlige arealer er fri og afskydning af hjortevildt reguleres via licenser?
Der pålægges medlemmerne af De Regionale Hjortevildtgrupper en tung opgave, når de skal sende deres forslag til fremtidens hjortevildtforvaltning til Vildtforvaltningsrådets hjortevildtgruppe (En underafdeling af Vildtforvaltningsrådet)
Indstillingen skal nemlig baseres på en adaptiv vildtforvaltning, da dette princip åbenbart har slået rod i Miljøministeriet, der skriver:
“Med afsæt i mødet mellem formandsskabet for de regionale grupper og den Nationale Hjortevildtgruppe den 29. august, hvor vi har startet processen med at udarbejde en adaptiv forvaltningsplan for kron- og dåvildt”
Men hvad er adaptiv forvaltning? Og er alle medlemmerne i de regionale hjortevildtgrupper skarpe på dette?
I givet fald må man meget gerne fremsende en klar definition til denne redaktion. info@netnatur.dk
Vi er nemlig stadig usikre på, hvad eksempelvis Danmarks Jægerforbund mener, når de taler varmt om adaptiv forvaltning og forpligtende samarbejde … Når det for os virker som sort snak, er der sikkert også andre, der har brug for mere klar og tydelig tale.
Hvorfor menes det at Adaptiv forvaltning skal erstatte vores nuværende forvaltning baseret på den såkaldte danske model, som tager udgangspunkt i tilpassede jagttider – nationale såvel som regionale + sprossefredninger samt mulighed for at regulere uden for den gældende jagttid, når der er behov for dette.
I videoklippet herunder, som faktisk er ni år gammelt, kan man se Tommy Christensen, formand for en ikke længere eksisterende jagtforening, ytre sig bekymret omkring begrebet adaptiv vildtforvaltning i forhold til det stationære vildt …
Den nu nedlagte Landsjagtforeningen af 1994, råbte vagt i gevær, da de erfarede, at adaptiv vildtforvaltning var ved at slå rod som en forvaltningsidé i forhold til hjortevildtet
På DCE´s hjemmeside har man under menu-overskriften Center for Adaptiv Naturforvaltning udarbejdet en hel side omkring adaptiv forvaltning. Denne er desværre på engelsk, men efter en hurtig oversættelse, findes det væsentligt at præsentere målsætning:
Adaptiv forvaltning vil samle forskere, borgere, organisationer, virksomheder og myndigheder og udvikle skræddersyede modeller for, hvordan man sikrer demokratiske styringsprocesser på tværs af sektorer og myndigheder.
Desuden vil man udvikle værktøjer til biologiske og samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger af ledelsesinitiativer.
Endelig skal man understøtte egentlige ledelsesprocesser, teste og samle erfaring i praktisk anvendelse af adaptiv ledelse og formidle erfaringer med adaptiv ledelse i praksis gennem foredrag, populærvidenskabelige artikler og guidelines. Resultater skal virke som præsentation for det internationale forskningsmiljø.
Er medlemmerne i De Nationale Hjortevildtgrupper i stand til at argumentere for denne fortolkning af begrebet adaptiv forvaltning, ja da er de naturligvis i deres gode ret til at nikke ja … eller nej til præmissen …
Er de i lighed med f.eks. denne redaktion usikre på, hvad det egentlig er, som der menes, bør de trække i bremsen og udbede sig forklaring og betænkningstid.
Hjortedebatten har kørt siden 2014. Ja faktisk startede den netop med begrebet adaptiv forvaltning, som Danmarks Jægerforbund – den gang, som nu – fremhæver som fremtidens forvaltningsform.
I følge den skrivelse, der nu er sendt ud til De Regionale Hjortevildtgrupper, (se uddrag herunder) skal grupperne sende deres forslag retur inden den 3. november 2023.
Er dette en acceptabel tidsfrist?
Det er trods alt en helt central beslutning, som medlemmerne af De Regionale Hjortevildgrupper skal tage stilling til …
Siger de ja til præmissen, må det forventes, at de ved hvad de siger ja til. Og som det ses i ovenstående er adaptiv vildtforvaltning noget helt andet end det vi altid har gjort – bare pakket ind i nye, smarte vendinger.
Det er også noget helt andet end dynamisk jagttid på kortnæbbet gås, der har svingende ynglesucces og desuden yngler inden for et mindre geografisk område, hvor man forholdsvis enkelt kan beregne sæson-størrelsen og derudfra beregne en bæredygtig og dynamisk jagttid, der kan tilpasses fra sæson til sæson.
Adaptiv forvaltning er meget mere … Er man i tvivl om denne påstand så læs DCE’s målsætning for forvaltningsformen en gang til. Please! For der står meget på spil.
Husk på at vildtbestande ikke bør betragtes som en husdyrbesætning, der skal optimeres til sidste blodsdråbe. Vi skal ikke leve af udbyttet og bør lade tvivl komme vildtet til gavn, når vi fastlægger jagttider … Skal der virkelig bruges en så kompliceret adaptiv arbejdsgang på en så simpel beslutningsproces?
Og er det nødvendigt ligefrem at invitere og inddrage andre borgere i spørgsmål om jagt – både regionalt og måske ligefrem på lokalt niveau? (Læs DCE definition herover)
Er jægerne i almindelig rustet til den debat?
Godt nok er jægerne i almindelig velsete. Men kan man gå ud fra, at det bliver samtale-parate medborgere, som der heldigvis er flest, der vil søge indflydelse i den adaptive forvaltningsmodel?
Er jægere i almindelighed i stand til at argumentere for de mere følsomme emner som andejagt i halvdårligt lys, brunstjagt i parringsperioden, regulering af dyreyngel, sommerjagt i yngletiden og – ikke mindst – værdien af fodring og jagt på udsat vildt? Sidst nævnte er et forhold som selv DJ-formanden hævder, er vanskelig at argumentere for.
Har regulering af bestandens størrelse og sammensætning mht køn og alder nogensinde været seriøst kontrolleret alene ved hjælp af jagttiderne?
Svaret hertil er nej. Jagttiderne har aldrig seriøst har været anvendt som middel til at styre hjortebestanden i mål …
Da den sparsomme debat om adaptiv vildtforvaltning på hjortevildt begyndte, ja da startede jagt på kronhjort de fleste steder den første september og sluttede ved udgangen af januar. Kan det undre nogen, at det satte sit præg på alder- og kønssammensætningen i bestanden?
Hvorfor retter man ikke jagttiden ind så den passer til den bestand der ønskes?
Undervejs har flere rejst spørgsmålet: Er målet, at vi skal i mål? Eller er målet noget helt andet?
Denne mistanke fik ny næring, da man undervejs i debatten om hjortevildtet flyttede målstolperne til noget, som end ikke lukkede dyrehaver, ser ud til at styre efter …
Oprindeligt hed det sig, at 5% af hjortene skal være otte år eller derover. Det var denne målsætning, som alle talte ud fra, når de fremlagde forslag, der skulle føre bestanden i mål. Men … denne målsætning blev undervejs flyttet. Nu skal 5% af hele bestanden bestå af hjorte over otte år.
Ja, du læste rigtigt …
Fra den ene dag til den anden blev det pludselig dobbelt så vanskeligt at realisere de mål med forvaltningen, som også DCE arbejdede ud fra i deres anbefalinger til nye jagttider for kronvildtet.
Er dynamiske målsætninger også en del af den adaptive forvaltningsmodels natur?
Det kan nok diskuteres. Til gengæld kan der næppe være to meninger om, at ordet “inddragende” spiller en helt central rolle i den adaptive forvaltningsmodel.
På DCE’s hjemmeside kan man løse følgende (her oversat fra engelsk til dansk)
Når vi forvalter naturen, er der mange – og ofte modstridende – meninger og behov at tage stilling til. Derudover er naturen, såvel som menneskers brug af den, i konstant forandring. Dette indebærer et behov for dynamisk, proaktiv og inkluderende naturforvaltning.
Center for Adaptiv Naturforvaltning vil udvikle og afprøve nye måder for naturforvaltning ved hjælp af en adaptiv tilgang. Det øger chancen for at opnå bæredygtige løsninger til gavn for både naturen og samfundet
Det kan dog virke paradoksalt, at der nu slås på tromme for en inddragende vildtforvaltning.
Kritikkere af Vildforvaltningsrådets planer har de sidste mange år følt sig alt andet end inddraget …
Ja selv samme råd, har via talsmand på de sociale medier for vane at råbe Fake News, og rejse grundlæggende tvivl om troværdigheden til de medier, som retter fokus mod rådets arbejdsgange …
Tidligere formand Den Nationale Hjortevildtgruppe betragtede åbenlyst kritikkere over en kam som støjsendere …
Til trods for begrebsforvirring er der næppe tvivl om, at forslagene om såkaldte tvangslaug eller forpligtende naboaftaler, udspringer af tankerne i den adaptive forvaltning.
Bemærkes bør det dog, at De Regionale Hjortevildgruppe kun skal forholde sig til jagttiderne på hundyr og kalve. Hjortenes jagttid er fastlagt og indledes cirka 1- 1,5 måned tidligere end den fagligt begrundede indstilling fra DCE, som via jagttegnsmidler er betalt for at udarbejde og anbefale bæredygtige jagttider.
Hvor vel-implementeret begreberne i adaptiv vildtforvaltning er i forhold til det politiske system uden for Vildtforvaltningsrådet, kan kun tiden vise …
Tidligere har fremtrædende politikere dog udtrykt sig kritik overfor tankegangen.
I videoklip herunder – optaget fra tilskuerrækkerne om en åben høring i Folketinget i 2016 om netop hjortevildtforvaltning, – kan man høre Søren Gade (V) og nuværende formand for Folketinget, udtrykke sig stærk kritisk overfor de nye forvaltningsprincipper …
Søren Gade (V) gav under åben høring i Folketinget i 2016 udtryk for, at der ikke er behov for en ny og løntung vildtadministration
Uddrag fra skrivelse sendt til De Regionale Hjortevildtgrupper ses gengivet herunder
Det må forventes, at enige indstillinger i den regionale gruppe i udgangspunktet indstilles til godkendelse. I den udstrækning, grupperne ikke er enige. Så er det yderst vigtigt, at gruppens eventuelt divergerende indstillinger til jagttider er beskrevet med tilhørende argumenter. På baggrund af indstillingerne vil den Nationale Hjortevildtgruppe udarbejde en samlet indstilling til Vildtforvaltningsrådet om hvilke jagttider der skal gælde i området.
Tidsplanen (der ikke kan fragives af hensyn til bekendtgørelsen)
Som nævnt skal alle indstillinger fra grupperne være indsendt til sekretæren for den nationale hjortevildtgruppe senest den 1. november 2023. Indsendelsen sker via den lokale sekretær for gruppen (Naturstyrelsen). Herfra mødes den nationale gruppe og indstiller de endelige jagttider til vildtforvaltningsrådet til deres møde den 13. december. Jagttiderne underskrives herefter af ministeren så de efter en offentlig høringsrunde kan træde i kraft den 1. juli 2024.
BILAG 1
Mål for kronvildt og dåvildt
- Kønsforholdet skal på det lokale niveau tilstræbes at være 1:1. Den Nationale Hjortevildtgruppe finder kønsforhold under 1;1,5 acceptable.
- På det lokale niveau skal alderssammensætningen af både han-og hundyr sikre, at der findes individer i alle aldersmæssige udviklingstrin
- Befolkningen skal sikres bedre muligheder for at opleve vildtet
- Bestandene skal spredes til egne, hvor de er ønskede af de respektive regionale grupper
- Bedre geografisk spredning
- Færre skader på mark og i skov
- Jagten skal udøves i overensstemmelse med vildtforvaltningsrådets etiske regler
- Forvaltningen skal være bæredygtig (krydsfelt mellem økonomiske, sociale og biologiske hensyn)
- Bæreevnen er biologisk overskredet, når eksempelvis:
- Dyrenes kondition er generelt nedadgående
- Reproduktionen i bestanden er væsentligt under det naturlige
- Der forekommer udbrud af tæthedsafhængige sygdomme
- Bæreevnen er økonomisk overskredet, når eksempelvis:
- Jordbruget kan dokumentere omfattende regionale skader på afgrøder og kulturer, og disse skader kun kan løses via øget hegning
- Den lokale bestand kun kan komme igennem en normal vinter i kraft af tilskudsfodring
- Bæreevnen er socialt overskredet, når eksempelvis:
- Almindelige borgere klager over omfattende skader fra vildt i haver og på anden ejendom
- Samme vejstrækning vedbliver med at udgøre en trafikal risiko pga. krydsende vildt på trods af afværgeforanstaltninger
- Når jægernes og lodsejernes handlinger er en trussel for andres målopfyldelse
- Artsspecifikke målsætninger
- Kronvildt – 5 pct. af den samlede bestand efter jagtsæsonen og før kalvesætningen, skal være hjorte på mindst 8 år
- Dåvildt – 5 pct. af den samlede bestande efter jagtsæsonen og før kalvesætning, skal være hjorte på mindst 6 år
- Målbarhed og tidshorisont
- Som udgangspunkt er det de regionale hjortevildtgrupper, der afrapporterer udviklingen i målsætningerne
- Vildtudbyttestatistikken og DCE generelt bidrager til opgørelser af bestandssammensætningen, etc., herunder målsætninger om antallet hjorte over en vis alder
- Målsætningerne følges løbende, herunder særligt af de regionale hjortevildtgrupper