Efter et 2020, det hidtil bedste år i et kvart århundrede for den hvide stork i Danmark, tager den folkekære trækfugl tråden op. Også i år er der syv sikre ynglepar, men der er udsigt til flere
Af Jan Skriver, dof.dk
Trods et usædvanlig koldt og regnfuldt forårsvejr, der forsinkede ankomsten af hvide storke og flere andre arter af trækfugle, tegner ynglesæsonen ikke værst for Danmarks bestand af storke.
Syv par storke er sikre og med en realistisk mulighed for et eller to par mere, er optimismen på vegne af den danske storkebestand intakt. Også selv om majs kulde har kostet fire storkeunger livet.
– Tendensen fra sidste år, hvor vi så en tydelig genindvandring af den hvide stork til Danmark, er fortsat selv i et år, hvor vejrguderne i den grad har været imod storkene. På den baggrund må vi konkludere, at fremgangen i bestanden, som vi oplevede i 2020, har bidt sig fast, siger Hans Skov, der er Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) storkeekspert, som i mere end fire årtier har fulgt udviklingen i den danske bestand tæt.
DOF og foreningen Storkene.dk har samarbejdet om at opsætte redeplatforme, der kan friste hvide storke til at flytte ind. Det har haft en gunstig virkning.
– Vores strategi med at etablere en ”mur” af storkereder i det sønderjyske grænseland for at tiltrække storke syd fra har vist sig at være rigtig. I dag er der fem par storke i grænselandet, hvor der i 2019 kun var et par. Det gælder om at opbygge en sammenhængende storkebestand i Sønderjylland, som så gradvist kan sprede sig nordpå i Jylland. De få isolerede par mod nord i Jylland og på Sjælland har svært ved at få nye mager, når de gamle udebliver. I Sønderjylland er der en helt anden dynamik i bestanden, hvor manglende mager hurtigt erstattes af nye storke, siger Hans Skov.
Det hænger blandt andet sammen med, at bestanden af hvide storke i Holland de senere år er steget til omkring 1.500 par, mens de nordtyske delstater Niedersachsen og Slesvig-Holsten oplever en tilsvarende voldsom vækst i bestanden. Det betyder, at de bedste ynglelokaliteter umiddelbart syd for Danmark er ved at være optaget, så overskuddet af storke herfra nu må søge længere nordpå, oplyser DOF’s storkeekspert.
Bedst i vest, værst i øst
Generelt har dén storkebestand i Europa, som benytter sig af den vestlige trækrute størst succes, mens artsfællerne på den østlige trækrute fra Østeuropa over Bosporus-strædet og videre gennem Tyrkiet og Mellemøsten til Afrika har trængselstider.
– Storke fra Danmark, Holland, Tyskland og Frankrig nøjes nu om dage i stor stil med at overvintre i Sydeuropa, i særlig grad i Spanien og Portugal. På den måde undgår fuglene et farefuldt træk til Afrika syd for Sahara. De er derfor ofte i bedre kondition end tidligere, når de om foråret flyver nordpå mod ynglepladserne, siger Hans Skov, der påpeger, at flere bestande af storke østpå i Europa i stigende omfang lider under intensivering af landbrugsdriften i retning af monokulturer med få afgrøder.
– I disse år sker der for eksempel en ændring af landbruget i det tidligere Østtyskland, som for årtier siden var et meget rigt storkelandskab. Deres landbrug kommer til at ligne vores, og så går storken tilbage i antal, siger Hans Skov.
Føde i våde ådale med høslæt
I mange år har storke i Danmark sultet i højsommeren, når afgrøderne tårnede sig op og skabte en mur uden mad set fra en storks synsvinkel. Det har derfor i mange tilfælde været nødvendigt at fodre ynglefuglene, hvis de skulle have unger på vingerne.
I våde ådale med høslæt kan storkene finde rigeligt med føde, men områder med høslæt eller græsning af større dyr er blevet markant færre i det danske landskab, siger Hans Skov, der generelt betegner det danske kulturlandskab som ugæstfrit set fra en hvid storks synsvinkel.
– Storke finder føde i områder, hvor vegetationen ikke er over 10 centimeter høj. Hvis et område gror til i pilekrat eller høje græsser, er der ikke noget at komme efter for storke. Derfor skal der ske en form for høslæt eller afgræsning, hvis man skal øge fødemulighederne for den hvide stork. At vi i disse år får besøg af flere og flere storke, som er klar til at etablere sig på de hundredvis af reder, som er sat op, burde animere os til at gøre en ekstra indsats for at skabe et mere storkevenligt landskab, hvor parrene kan brødføde sig selv hele sommeren, siger Hans Skov, der oplyser, at der i det sønderjyske planlægges biotopforbedringer på flere af de lokaliteter, hvor storkepar har slået sig ned.
I området ved Smedager er 25 vandhuller blevet gravet eller renoveret for at forbedre storkens muligheder for at finde sin naturlige føde.
Danmark er et fattigt storkeland
Efter år 2000 husede Danmark ganske få par storke og enkelte tilløb til etablering af ynglepar.
I 2008 sluttede en epoke med ynglende danske storke i en ubrudt tidslinje. Da havde storken ynglet i Danmark uafbrudt siden 1400-tallet i en bestand, der toppede midt i 1800-tallet med op imod 10.000 ynglepar.
DOF’s storkeekspert påpeger, at den hvide stork stortrives umiddelbart syd for den dansk-tyske grænse, uden at det er nødvendigt at fodre parrene på vejen mod flyvedygtige unger.
– Forklaringen på de mange storke og den store frugtbarhed syd for det danske landskab er enkel. Landbruget syd for Danmark bliver drevet ekstensivt og storkevenligt med vedvarende græsarealer, høslæt og kreaturer i det fri. Det danske industrilandbrug levner ikke føde nok til storke. Storken forsvinder, når det varierede landbrug med husdyrhold bliver afløst af moderne mekaniserede storbrug med monokulturer af vidtstrakte kornmarker, raps og majs, der bliver sprøjtet og gødet intensivt, siger Hans Skov.
FAKTA OM STORKENS BESTAND
I 1974 blev verdens bestand af hvide storke skønnet til at tælle cirka 155.000 par.
Samme år var der 40 par storke i Danmark.
Omkring 2004/2005 var bestanden på verdensplan vokset til omkring 233.000 ynglepar.
Klimaændringer har fået storken til at yngle cirka 400 kilometer længere mod nord.
I 1830 lå storkens nordgrænse ved Estland, i dag yngler storken på Den Karelske Halvø nord for Skt. Petersborg.
Og i 2015 ynglede hvid stork første gang i Finland, hvor et par fik to unger.
I Slesvig-Holsten syd for den dansk-tyske grænse yngler rundt regnet 400 par hvide storke.
I Niedersachsen, delstaten mod nordvest i Tyskland, er bestanden af storke vokset fra 361 til 1.350 par i løbet af cirka 20 år.
Et stigende antal hvide storke fra Vesteuropa har droppet Afrika som vinterkvarter.
I stedet er Spanien og Portugal blevet hjemsted for op imod 80.000 storke om vinteren.
At storken nu overvintrer i Europa, har øget fuglens overlevelse og medført flere ynglende storke i Vesteuropa.
DANMARKS STORKEPAR I 2021:
Storkeparret i Gundsølille ved Roskilde, der har ynglet i området siden 2014, har en unge.
I Ganløse er der et storkepar, som endnu ikke yngler.
De sjællandske storkepar har rødder i et skånsk storkeprojekt, hvor hvide storke er blevet opdrættet på storkefarme med henblik på udsætning i naturen.
Den skånske bestand tæller efterhånden op imod 80 par i naturen, og mange af de skånske storke flyver jævnligt til Danmark.
I Smedager ved Tinglev i Sønderjylland har parret to unger.
I Holbøl nord for Kruså er der et par, som endnu ikke har æg, men det kan nås endnu.
I Rens øst for Tønder har et par æg.
I Broderup nordvest for Padborg er der et par med æg.
I Branderup nordøst for Løgumkloster holder et par uden æg til, men æglægningen kan nås endnu.
Ud over disse syv sikre storkepar er der i Sorø på Vestsjælland et par, som ikke yngler.
Og i Flynder syd for Lemvig holder en enlig hanstork til.
I de fleste tilfælde er det på nuværende tidspunkt umuligt at spå om de enkelte pars muligheder for at få ynglesucces.
Hvide storke ruger i 32 dage, før æggene klækker.