96 procent af klodens biomasse blandt pattedyr består i dag af husdyr og mennesker. De danske naturnationalparker vil bidrage endnu mere til denne udvikling
96 procent husdyr og mennesker: Er rewilding med husdyr et paradoks?
Af Redaktionen
96 procent af verdens samlede biomasse blandt pattedyr består i dag af mennesker og husdyr. Kun få procent er vilde dyr. Det er konklusionen i en international forskningsartikel, som i disse år bliver brugt som et symbol på menneskets massive aftryk på naturen. Men netop den forskning rejser også et interessant spørgsmål i den danske rewilding-debat: Hvad sker der egentlig, når naturgenopretning i praksis sker ved at udsætte endnu flere store græssende husdyr?
Undersøgelsen måler ikke antal dyr, men biomasse – altså den samlede biologiske masse opgjort i kulstofvægt.
Rewilding med tamdyr
I Danmark er rewilding blevet et centralt begreb i naturforvaltningen. Flere steder udsættes store græssere for at skabe mere dynamisk natur med åbne landskaber, variation og levesteder for planter, insekter og fugle.
Men ofte er dyrene ikke vilde i klassisk forstand.
Det er typisk kvæg, heste eller andre domesticerede racer under menneskelig kontrol. Nogle steder bruges robuste racer som exmoor-ponyer, gallowaykvæg eller højlandskvæg som erstatning for de store vilde planteædere, der for længst er forsvundet fra Danmark.
Her opstår et dilemma.
Hvis den globale naturkrise blandt andet handler om, at husdyr allerede dominerer biomassen på bekostning af vilde dyr, giver det så mening at løse biodiversitetskrisen ved at sætte flere store husdyr ud i naturen?
Natur eller naturforvaltning?
Tilhængere af rewilding peger på, at de store græssere udfører funktioner, som mangler i moderne landskaber. De skaber lysåbne områder, variation, dødt ved, mudderflader og fødegrundlag for mange arter.
Kritikere mener derimod, at projekterne nogle gange mere minder om intensiv naturforvaltning end egentlig vild natur.
Debatten er særlig tydelig i Danmark, hvor landskabet er stærkt kultiveret, og hvor næsten al natur er påvirket af landbrug, skovdrift og menneskelig aktivitet.
Når store indhegninger fyldes med tamkvæg i naturens navn, spørger nogle kritikere derfor, om rewilding i virkeligheden bliver endnu et lag menneskelig styring – ikke et skridt tilbage mod mere vild natur.
LÆS mere om REWILDING
Biomasse som symbol
PNAS-undersøgelsen bruges i stigende grad som illustration af, hvor markant mennesket har ændret Jordens økosystemer.
Forskerne bag studiet peger blandt andet på, at biomassen af vilde pattedyr historisk er blevet reduceret kraftigt gennem menneskets ekspansion, jagt, landbrug og husdyrproduktion.
Samtidig er biomassen af moderne husdyr vokset eksplosivt.
Alene verdens kvæg vejer i dag langt mere samlet end alle vilde store pattedyr tilsammen.
Det gør diskussionen om rewilding ekstra interessant i et dansk perspektiv. For mens projekterne skal fremme biodiversitet, sker det ofte med dyr, der biologisk set stadig er husdyr – og dermed en del af den menneskedominerede biomasse, som forskerne netop beskriver.
Mange frygter også at husdyr i naturen vil blive på bekostning af f.eks. kronvildt og råvildt der allerede er med at at holde naturen lysåben …
Et dansk paradoks
Danmark er et af verdens mest opdyrkede lande. Samtidig er ønsket om mere natur voksende. Rewilding er for mange blevet et forsøg på at skabe mere dynamik i et landskab præget af intensiv drift og fragmenteret natur.
Men projekterne illustrerer også et moderne paradoks: Mennesket forsøger at genskabe vild natur gennem aktiv styring, hegn og udsætning af tamdyr.
Det gør rewilding til mere end blot naturforvaltning. Det er også blevet en filosofisk debat om, hvad “vild natur” egentlig betyder i et moderne europæisk kulturlandskab.
Kort om PNAS-undersøgelsen
Undersøgelsen “The biomass distribution on Earth” blev offentliggjort i 2018 i det videnskabelige tidsskrift PNAS. Forskerne analyserede den samlede biomasse på Jorden fordelt på planter, dyr, svampe, bakterier og mennesker.
Blandt verdens pattedyr fordelte biomassen sig omtrent således:
Husdyr: cirka 60 procent
Mennesker: cirka 36 procent
Vilde pattedyr: cirka 4 procent
Tallene bygger på biomasse målt som kulstofvægt.
