Det rene pip

Det rene pip

Stop for jagt og udsætning vil skade natur, samfund og værdier.

Tekst og foto: Jack Hansen    15.12.2022

Hvad medfører DOF´s ønskeliste til jagtpolitikken.

Mange og meget er involveret i DOF´s ønskeliste.

Er DOF´s 2 Hovedargumenter rigtige?

Hensynet til befolkningens oplevelsesmuligheder.

Fuglene og forstyrrelser.

Øvrige fakta med relation til DOF´s ønsker og mål.

Enorm begrænsning af jagtarealer.

Videnskabelige vurderinger vs. oplevelsesmuligheder/etik.

Jægerne er jo for længst ”frikendte”.

Vandfuglejagt.

En kæmpe potentiel udvidelse af ønskede restriktioner.

Udsætning af vildt.

Sammenfatning og min konklusion på PIP 1.

– alt som jeg læser og opfatter dette og efter min mening:

24.02.2010 i Sct. Jørgens Sø på Frederiksberg. – Kan du se hvad det er for en? – En hidsig lille fyr der tævede 5 gråænder i rap.

Hvad medfører DOF´s ønskeliste til jagtpolitikken.

Lad mig endelig starte med at påpege, at dette ikke er et angreb på DOF, men derimod et forsvar af andre – og at indholdet i dette læserbrev beskriver min mening om og mine holdninger til tingene, som jeg opfatter dem – jeg går ikke ind i diskussioner om, eller forsvar for dette på nettet, og vil nogen kommentere på dette læserbrev bedes om en pæn tone. Jeg opfordrer alle til at se dette læserbrev i sin helhed – for nu gælder det.

Mon den almindelige dansker egentlig er klar over hvad der risikeres, dersom DOF´s ønsker og sigtelinjer gennemføres i forbindelse med DOF´s ønskeliste til jagtpolitikken, og også hvad angår DOF´s ønsker og sigtelinjer, rettet mod den øvrige befolkning?

Jeg synes at det er på høje tid at jægere, naturbrugerne og naturelskere og mange andre – følger mere aktivt med i, og er meget opmærksomme på DOF´s virke og tiltag, som jo også støttes af andre organisationer og af jagtmodstandere.

Sådan vurderer jeg det, når jeg læser på: www.netnatur.dk/DOF om jagt og jagtpolitik – ”DOF´s 18 punkters ønskeliste til jagtpolitikken” – hvilket også fik mig til at springe ind på DOF´s hjemmeside, hvor jeg straks følge mig ilde til mode af en meget énsporet linje.

Derinde fandt jeg endnu flere ønsker til jægerne og et stort antal ønsker til mange, mange andre end jægerne – udformet i DOF´s naturpolitiske sigtelinjer.

Jeg er selv ornitolog, jæger, naturbruger og naturelsker – og mener bestemt at kunne se sagen fra alle sider, og også udviklingen – og hvor alle er nok mange flere end man tror.

Da jeg inde på DOF siden begyndte at opdele alle DOF´s ønsker og sigtelinjer i de dele der hører sammen – fandt jeg ud af, at der sandelig er flere ønsker til jægerne og flere ønsker til andre interessegrupper og områder, som vil berøre jægerne betydeligt.

Jeg fandt også ud af, at de ønsker til andre interessegrupper og områder som vil berøre jægerne – helt naturligt og utvivlsomt vil komme til at berøre og negativt påvirke en masse andre mennesker og virksomheder, samt landbrug, skovbrug og fiskeri – dersom DOF´s ønsker opfyldes og DOF´s sigtelinjer følges.

Jeg er målløs over, at der ikke reageres fra jægerstanden (ca. 180.000) og endnu flere andre naturelskere, og også jagtudlejere og de erhvervsdrivende – på DOF´s ønskeliste og sigtelinjer. Dette når man nu ved at DOF (som har ca. 17.000 medlemmer i 13 lokalafdelinger) er en lille meget energisk organisation, som er medlem af, samarbejder med, eller er i dialog med en lang række organisationer, udvalg, styrelser, nævn, råd mv.

Jeg er lige så målløs over DOF´s hetz mod jægerne, hvor DOF udråber at jægerne er skyld i både det ene og det andet. Hvordan kan DOF tillade sig dette, uden at levere dokumentation for sine vilde påstande – og dette samtidigt med at DOF forsøger, som jeg ser det, at kaste både naturen og samfundet ud i negative og skadelige konsekvenser?

DOF har tilsyneladende ikke overvejet konsekvenser – disse forsøger jeg i det følgende at udrede og forklare, og jeg vil dokumentere at DOF´s påstande og beskyldninger mod jægerne er ukorrekte og modsiges af videnskaben – og at DOF´s ønsker/krav er rettet mod store dele af samfundet, hvorfor stor opmærksomhed er påkrævet.

Reduktion af al jagt starter ved strand- og havjagt (som det også ses af DOF´s bestræbelser mod denne), og derefter vil reduktionerne rulle videre ind over land. DOF har sandelig deltaget i, eller måske endda stået for, sammen med andre, en enestående stor del af reduktionen af strand- og havjagt, og vel kun 8.000-10.000 strandjægere er nu tilbage. I DOF´s ønsker ses nu, at også disse skal forsvinde.

Jægerne er simpelthen kommet alt for sent i gang (eller kom aldrig rigtigt i gang) med at forsvare, modsige og modstå DOF´s og naturfrednings succesrige fremgang på området strand- og havjagt, alt sikkert under DOF´s og naturfrednings påberåbelse af internationale aftaler og principper helt fra Afrika – og med vind i sejlene og i going concern ruller dette nu videre som en tåge ind over landet, til det møder næste havkyst.

Jægerne har om nogen indsigt i naturen og udviklingen i denne – og det må være jægernes simple pligt,at opponere mod, og tilbagevise ønsker og krav til alt der i dén grad vil kunne skade naturen, såsom mange ting i DOF´s 18 ønsker til jagtpolitikken og i DOF´s naturpolitiske sigtelinjer. – DOF har jo flere tunge medspillende allierede, men stadig sidder jægerne og andre på hænderne, og dette kan koste dyrt for naturen, befolkningen, jordejere, landbrug og skovbrug og mange flere, og endda DOF selv.

Det er vigtigt at jægerstanden og også andre reagerer på hvert enkelt af DOF´s ønskeliste og sigtelinjer, for gør vi ikke dét – så kan alle andre læsere måske tro, at jægerne og andre berørte godt kan se, at alt dét DOF skriver og ønsker er rigtigt – og at jægerne og andre herved accepterer de meget uhensigtsmæssige og ugennemtænkte følger for jægere, for mange andre og bestemt ikke mindst for naturen – hvis jagtudøvelse reduceres eller bortfalder. Jægerne må være de første til at stå vagt om jagten.

DOF´s krav er mange, store og forgrenede, og min reaktion herpå bliver det selvfølgelig også. – Jeg håber derfor at man bærer over med at dette læserbrev er stort, men dét vi alle sammen hér præsenteres for af krav og begrænsninger er langt, langt større, da de består af: DOF´s 18 ønsker til jagtpolitikken + 14 ønsker der vedrører jagt i DOF´s naturpolitiske sigtelinjer.

Hvis du vil deltage i at redde enten: jagt, natur, oplevelser, beskæftigelse og værdier, eller alle nævnte – bør du læse det hele hér. – Det nytter intet at kun se på enkelte ting, da der er trusler mod mange ting og værdier i DOF´s mange ønsker, og derfor forsøger jeg hér at dække det hele. Bliver det for meget, læs det over et par dage.

– I dette læserbrev kæmpes altså ikke kun for jægerne, men for jægerne, andre naturelskere, jagtmodstandere, jordbesiddere og mange andre, samt vigtige værdier.

Jeg kan kun sige, efter min opfattelse, at en lille gruppe på 17.000 mennesker i DOF, støttet af naturfredning og jagtmodstandere samt principaftaler med andre lande, nok har styret og nok styrer for meget af vores jagtpolitik i Danmark – en jagtpolitik som har stor betydning for hele Danmark – og at der skal passes meget på, at dette ikke fortsætter så ubemærket som hidtil, for dette vil give bagslag på mange områder.

Også DOF selv udtrykker ønske om øget debat om natursyn og naturforståelse i sine naturpolitikske sigtelinjer – og hér er så mit imødekommende og venligt mente bidrag, hvor jeg forklarer og underbygger mine meninger, og som går ud på at påvise bl.a.:

Mange og meget er involveret i DOF´s ønskeliste.

Man kan jo starte med at se på hvad der sker generelt, dersom DOF´s ønskeliste gennemføres. Opfyldelse af alle DOF´s ønsker vil nemlig komme til at involvere og ramme mange andre aktører, interessegrupper, områder og værdier, f.eks.:

* Private jordejere med arealer på under 40 hektar – ingen jagt på deres ejendom.

* Jagtudlejerne mister jagtlejeindtægter grundet voldsomt beskårede jagtmuligheder.

* Mange godser og landmænd kommer i store vanskeligheder, uden jagtlejeindtægter.

* Mark, og skovejere vil få øget vildtskaderne betragteligt, eller få kæmpeudgifter til hegn/afværgemidler mod hjortevildt/gæs – hvis staten ikke skal yde kompensation herfor.

* Udsigt til prisstigninger på bl.a. fødevarer, når landbrug og skovbrug mister jagtlejeindtægter og indtægter fra biotopforbedringer som jægerne betaler for.

* Statens indtægter fra jagttegn og våbentilladelser vil stort set forsvinde, eller overhales af omkostninger og mindske økonomiske midler til statslig vildtforskning, som altså vil blive reduceret – givende mindre viden, naturforståelse og ikke mindst overvågning.

* Statsskovenes jagter og dagjagter vil svinde ind, sammen med indtægter herfra.

* Jagtbutikkerne, våbenindustrien, tøjindustrien og dele af bådhandelen vil påvirkes.

* Leverandører af vildtfoder og udsætningsvildt vil påvirkes – lukkes ned.

* Skydebaner vil lukkes (og kan nok aldrig etableres igen).

* Folkesundheden vil påvirkes negativt.

* Ved jagtstop vil dyrlæger nok få travlt med at aflive mange jagthunde af alle slags, og hundefolkenes aktiviteter og dygtige indsatser vil forsvinde. – Kenneler vil påvirkes.

* Forsikringsbranchen vil blive påvirket.

* Personalenedskæringer som følge af ovenstående, samt tab af lokale arbejdspladser.

* Jagtorganisationerne og de mange foreninger, råd, grupper og laug vil påvirkes eller overflødiggøres – et nyttigt og sundt tværgående netværk og samarbejde forsvinder.

* Jægerne mister deres anseelse, identitet og en masse rekreative værdier, da jagt for jægere bestemt ikke kun er at skyde dyr – men rigtigt meget andet, også social personlig samvær og engagement, som nok er vigtig at bevare i vores digitale verden.

* Og naturen bliver jo involveret direkte på dén måde, at den vil komme til at mangle jægernes biotopforbedring og biotoppleje – til betydelig skade for fuglene, insekterne, padderne, krybdyr og mange pattedyr og planteliv. Da jægerstanden tæller ca. 180.000 mennesker, bliver dette da til noget, som jo er gratis arbejde for samfundet og naturen.

* DOF etablerer også f.eks. nye yngleøer og andet, men denne fysiske indsats er slet ikke i dén skala og omfang som jægernes, og hvor DOF´s biotopforbedringer og etableringer synes at koncentrere sig om visse få udvalgte fuglearter, og er ofte finansieret af andre.

* Der vil også komme til at mangle den naturformidling, – og oplysning, videndeling og ikke mindst naturobservationer samt en masse netværk, som jagt giver mulighed for og altid har leveret. – Dette kan medføre at der måske opstår en vis generel ligegyldighed og uinteresseret holdning til naturen og at denne må passe sig selv, fordi hvem ellers i dagens travle samfund får tid til, eller har lyst og energi til at overtage jægernes rolle i gratis naturforbedring og naturpleje, hvilket jægerne betaler af egne midler?

* I mange af DOF´s ønsker og sigtelinjer ses indbygget, at offentlighedens adgang til naturområder reduceres i både skov, strand og på øer, altså stort set overalt når vi ikke må gå på markerne – og dette har vel rigtig dårlig samklang med DOF´s hensyntagen til befolkningens oplevelsesmuligheder, som næppe bliver større ved flere adgangsforbud.

Jeg opfatter helt klart store dele af samfundet truet, hæmmet eller forringet menneskeligt, økonomisk, naturmæssigt, oplevelsesmæssigt, adgangsmæssigt og på værdier, dersom DOF´s sete bestræbelser mod jagtudøvelse presses igennem til gennemførelse. – Et samfund kan heller ikke holde til at kun én holdning, én interesse eller én livsstil bliver gældende, og heller ikke til at eliminere én gruppe i samfundet.

* DOF fremmer kløftdannelse i befolkningen:

Jeg finder det forbløffende at DOF får lov til, og vil være bekendt, at ligefrem fremme kløftdannelse og modsætningsforhold i befolkningen, som man kan læse på DOF´s hjemmeside. – Dette ligner ikke dén venlighed man normalt møder ude i fugletårnene og DOF burde gøre meget mere brug af etik, som DOF selv refererer til andet sted.

Generelt synes jeg at DOF gør et stort og flot stykke arbejde for fuglene, og varetager deres medlemmers interesser på rigtigt mange gode måder. Jeg har selv haft meget glæde af DOF´s virkelyst, engagement og viden.

Der sidder rigtigt mange dygtige personer i DOF med en imponerende og uundværlig viden om fugle, og jeg selv og nok mange andre har haft stor nytte og glæde af DOF´s hjælpsomhed.

Men når jeg læser: www.netnatur.dk/dof-om-jagt-og-jagtpolitik/ – ”DOF´s 18 punkters ønskeliste til jagtpolitikken”, synes jeg (som både er jæger, ivrig ornitolog og almindelig naturelsker), at der pustes til at skabe yderligere eller dybere kløfter mellem jægere og den øvrige befolkning. – DOF hænger en anden interessegruppe ud på uværdig vis.

Sådan må jeg opfatte det, hvis DOF virkelig mener som DOF skriver: at jagt medfører gener for andre mennesker – og at den i ønskelisten foreslåede reduktion i jagtudøvelse vil mindske modsætningsforhold mellem jægere og ikke- jægere.

Dette synes jeg er en forkert, ufin og krænkende valgt løftestang at anvende, for at varetage en organisations medlemmers interesser, eller fuglenes.

Jeg synes også at DOF ”finder sorte risgryn i gryden”, at DOF skærer al jagt over én kam, og jeg synes også at det er forkert og ufint, dersom DOF mener, at al jagt skal stoppes mere eller mindre, fordi nogle jægere muligvis eller antageligt laver fejl indenfor lovgivningens muligheder for at lave disse fejl, og som selvfølgeligt kan/skal rettes – men giv dog f.eks. dét med antal udsatte fasaner/ænder lidt tid til at ”komme på sporet”.

Man må tage DOF´s udsagn om, at DOF ikke er imod jagt for gode varer – men medfører opfyldelse af DOF´s ønskeliste til jagtpolitik, at jagten i Danmark næsten vil stoppe, eller medfører ønskelisten en intensivering af jagtudøvelse på andre arealer (- som til dén tid vil blive stoppet), eller vil DOF´s tiltag komme til at formindske naturelskeres oplevelser og reducere befolkningens adgang til naturen samt nedlægge en masse nyttige ting, jobs og levebrød – så synes jeg personligt at man er gået alt for langt hos DOF – og det virker på mig, som om DOF end ikke tænker på konsekvenserne af sine ønsker, krav og sigtelinjer.

Jeg opfordrer til at nøje studere DOF´s 18 punkters ønskeliste punkt for punkt, og se dem i sammenhæng og kombination med hinanden, fordi det er kombinationen af ønskede ændringer (som noget slørende er spredt i både DOF´s 18 punkters ønskeliste og i DOF´s naturpolitiske sigtelinjer), som betyder at jagten faktisk ønskes stoppet næsten helt, altså bragt til et absolut minimum – som senere vil kunne elimineres ganske let.

Hér skal medtænkes, at DOF har andre sideløbende kræfter fra jagtmodstanderne og fredningsorganisationer, men det skal heller ikke overses, at dét antal mennesker som har med jagt at gøre på den ene eller anden måde, direkte eller indirekte – er mange gange flere.

I denne forbindelse skal man selvfølgeligt huske, at i smart forhandlings- og opnåelsesstrategi ses jo ofte, at kravstilleren stiler så højt og så bredt, at meget mere går igennem og indsniges af denne forvirrings, og overvældelsesstrategi, end rimeligt og velbegrundet er.

Og hvis sådan, er dette ikke fair overfor andre ”uskyldige” interessegrupper som rammes heraf – interessegrupper som ikke er opmærksomme på truslerne mod dem – fordi de er rettet primært mod én interessegruppe og derfor ikke rigtigt er synlige.

Det skal heller ikke overses, at ud over DOF´s 18 punkters jagtpolitik, er der jo DOF´s naturpolitiske sigtelinjer, som sandelig på mange punkter også arbejder målrettet hen mod en reducering af jagt til næsten ingenting. – Blot ét eksempel herfra er: DOF ønsker ”bukkejagt forbudt i friområder i alle større skove i fuglenes etablerings- og yngletid”.

– I perspektiv til ovennævnte kan så nævnes at f.eks. en duehøgs etablerings- yngletid- og ungetid er fra marts til august. – Heller ikke skovarbejde må finde sted i denne meget lange periode (et halvt år) i disse friområder og hvor offentligheden skal kunne nægtes adgang til disse friområder i alle større skove – i henhold til DOF´s sigtelinjer.

Er DOF´s 2 Hovedargumenter rigtige?

DOF centrerer sig jo meget om, og sætter foreløbigt hovedkraften ind på reducering af strand- og havjagt, da DOF´s internationale samarbejde vedr. fælles trækfugle jo nok er et for DOF vigtigt virke og ståsted, som der skal holdes fast i. – Dette har allerede haft betydning for strand- og havjagt, som er voldsomt reduceret, til et for fuglebestandene aldeles ubetydeligt niveau. – Men nu skal DOF´s succes rulle videre, ved fuld afvikling af strand- og havjagt – dette endda på trods af, at bl.a. dansk videnskab (DCE) klart modsiger DOF´s ønsker hertil.

Et passende sted at starte mine påvisninger af DOF´s fra sandheden løsrevne argumenter, vil derfor være: DOF´s udokumenterede og forkerte argumenter vedrørende flugtafstande, forstyrrelser og skyhed, som naturligvis hænger sammen. – Jeg synes de er rigtig dårlige, forkerte og ufine, som påvist i det følgende:

* DOF bruger som et afgørende Hovedargument 1:

”At fuglenes flugtafstande er 10 gange længere på grund af jægerne” (Link). Jeg går ud fra at DOF definerer flugtafstanden som: ”afstand fra forstyrrelsens kilde, ved hvilken fuglen(e) letter”, og jeg går ud fra at DOF taler generelt om fugle på vandet, da jægerne vel forstyrrer alle sammen:

Men fakta er: At undersøgelser har påvist, at der er forskel på flugtafstande forår og efterår, fugle i god kondition har længere flugtafstande end fugle i dårlig kondition, flugtafstande er forskellige for fuglearterne, flugtafstande er afhængigt af vind, mængde nedbør, sigtbarhed, højvande og lavvande, samt påvirket af fuglenes kendskab til fourageringsstederne og områdets antal fourageringssteder – men dette er ikke nok:

– dertil kommer nemlig: at selv fuglenes flokstørrelser, fuglenes vægt, fuglens flyveevner og stedets fødetype har betydning for flugtafstand (Link). Også observationsstedets status som ”passiv eller aktiv forstyrrelseszone” samt ”periodevis eller vedvarende forstyrrelseszone”, samt fugles reproduktionstid, samt fuglenes svingfjersfældningstid har betydning for gennemførsel af observationer og tolkning af flugtafstande (Link).

Grundet disse ovennævnte overvældende mange forhold der spiller ind i flugtafstande, kan man naturligvis ikke umiddelbart konkludere, at lange flugtafstande skyldes negative forhold (altså øget forstyrrelse) for fuglene. – Hvilket også DOF selv har sagt i 2011 (i Dansk ornitologisk tidsskrift, side 134). – DOF´s nye udsagn understøttes altså ikke af DOF´s tidligere udsagn på basis af DOF´s undersøgelser.

Det ville kræve et gigantisk stort observationsmateriale, under alle mulige forhold, på mange forskellige lokaliteter, for de forskellige fuglearter og på forskellige årstider mm. – før man ville kunne udtale sig om, hvorvidt fugles flugtafstande er blevet forøget pga. af jægerne, eller om hvorvidt flugtafstande i det hele taget er større end tidligere. – Desuden skabes et forstyrrelsesniveau jo af den sammensatte forstyrrelse, som dannes af alle de mange aktiviteter som pågår, hvilke jo også skulle indregnes i resultaterne af observationerne. – Altså intet sagligt belæg for at jægerne har forøget fuglenes flugtafstande, idet jeg går ud fra at dette gigantiske observationsmateriale ikke findes.

Ikke gigantiske observationers registrerede flugtafstande kan intet sige entydigt om vandfuglenes skyhed overfor jægernes og andres forstyrrelser eller flugtafstande, grundet de mange parametre. At se en specifik eller generel udvikling fra én periode til en anden, er naturligvis heller ikke mulig, grundet parametrenes omfang, variation og tidernes foranderlighed, eller uden sammenlignelige og ens undersøgelser gentaget over tid. – Man har altså heller ikke mulighed for at afgøre og påvise, at flugtafstandene er blevet længere end tidligere – hvad de vel heller ikke er blevet:

Fordi, i 2005 blev registreret (Link), at f.eks. den forstyrrelsesfølsomme Pibeand havde en gennemsnitlig flugtafstand på 269 meter (fra 150 til 1.000 meter), ved et menneskes direkte gang mod fuglen. – Skulle dette i dag virkeligt kunne være blevet til en 10 gange længere flugtafstand på altså i gennemsnit hele 2.690 meter, og på grund af jægerne? – Naturligvis ikke, og heller ikke DOF´s egne undersøgelser i 2005 understøtter DOF´s næste udsagn:

DOF anfører nemlig: ”at jagten medfører, at fuglene lærer på den hårde måde at holde flere hundrede meters afstand til mennesker”. Men – i 2005 var denne afstand for Pibeænder 269 meter, og dette er jo også flere hundrede meter – og 10 gange mindre er så uopnåelige 26,9 meter! – Til sammenligning hermed, har jeg på Island registreret flugtafstand hos Bjergænder på ca. 130–200 meter, i absolut øde og uforstyrrede lokaliteter. – Dette taler vel for sig selv? – Og det gør det næste også:

* Fakta er: At tidligere undersøgelse i Danmark påviste, at antallet af Pibeænder var reduceret ud til en afstand af 250 m fra alm. menneskelig færdsel på en offentlig sti, og inden for 150 m forsvandt de næsten helt, og er det ikke stadigvæk sådan? – og jagtlig aktivitet vil selvfølgeligt ikke betyde at alle fugle hér ville flygte 1,5-2,5 km fra en forstyrrelseskilde som et menneske der kommer gående mod fuglene.

Og endelig kan man vel sige, at dersom fuglenes flugtafstande virkeligt er 10 gange længere (hvilket DOF bruger som hovedargument), må dette jo betyde at langt, langt færre fugle bliver skudt, og hvordan kan jægerne så beskyldes for at have reduceret fuglebestandene, eller true fuglebestande nu? – Som gammel strand- og havjæger ved jeg, at dersom flugtafstanden blot var den dobbelte af normalt, ville jeg aldrig have løsnet et skud eller have skudt en fugl.

* Fakta er: Også i denne forbindelse, at det store spørgsmål om forstyrrelsernes effekt på bestandsniveau stort set stadig er ubesvaret iht. DOF selv i 2011 (Link, side 136). – Og dette bekræfter også DCU i 2017 (Link, side 6).

* Ovenstående DOF- Hovedargument 1 er altså fuldstændigt urimeligt at fremføre, og er på ingen måde underbygget – Dette støttet af hvad DOF selv har sagt 2011 (i DOF tidsskrift, side 134), og af undersøgelser foretaget 2005, samt iht. DCU 2017.

* DOF bruger også et andet afgørende Hovedargument 2:

”At jagtintensiteten er alt for høj, og at dette er problematisk i relation til de forstyrrelser og den stærkt øgede skyhed over for mennesker, som jagten medfører”.

* Fakta er: At foretagne undersøgelser af ”virkningerne af jagtforstyrrelser også på ikke-jagtbare fuglearter er meget begrænsede”, og sammenholdt med at der intet sagligt belæg findes for at jægerne har forøget fuglenes flugtafstande (altså forøget fuglenes skyhed, se tidligere) – er der altså heller ikke hold i denne DOF´s påstand.

Det er også sådan, at dersom man skal kunne se en udvikling i noget, så skal der foreligge videnskabelige undersøgelser på ét eller flere tidspunkter før et andet, og det skal være de samme videnskabelige undersøgelser, for at kunne sammenligne – og dén situation har vi ikke med hensyn til flugtafstande og skyhed hos fuglene.

Udover dette må man da selvfølgelig også se på, hvor mange andre aktiviteter som er intensiveret nærmest uhyggeligt meget mere end jagt, og ud fra dette vurdere om det er rimeligt at bebrejde én interessegruppe og kræve at denne løser problemer som ikke er påvist. – Dette mens andre forstyrrelser fortsætter og vokser, uden at der er foretaget grundige undersøgelser af vores nuværende forstyrrelsesniveau, og sat ind overfor dette. – Og også derfor er DOF´s 2 Hovedargumenter ikke underbyggede.

F.eks. bilismen er nærmest eksploderet, hvilket har medført så stor skyhed hos f.eks. hjortevildtet, at man meget sjældent ser en hjort passere en vej, hvilket var almindeligt før i tiden. Det virker også som om at hjortevildtet mange steder er blevet mere nataktivt.

Og alle lokaliteter, hvor det er muligt, bruges i stadigt større omfang af publikum til alle mulige aktiviteter dag og nat hele året – altså også hér ses kæmpe stigning i muligheder for at gøre dyrelivet mere sky, og med større flugtafstande til følge.

Jeg har også set hvordan droner har forstyrret strandskader voldsomt og vedvarende, og jeg har set kæmpeskærme flyve med mennesker hængende i snore over vandene i bugter og vige og endnu længere ud i farvandene, og jeg har også set mange brætsejlere og kajakroere – og disse fandtes jo ikke før i tiden, hvor DOF mener at fuglene var meget mindre sky (hvilket dog ikke er mit generelle indtryk på steder, hvor der ikke er mange aktiviteter samlet, og jeg har været ornitolog og jæger siden 1967, altså i 55 år).

I skarp modsætning hertil er netop vandfuglejagten (altså jagttryk) ved kyster og på havet reduceret til næsten ingenting i forhold til tidligere, og hvordan hænger dette sammen med at DOF mener jagtintensiteten for høj, og især taler om vandfuglenes forøgede flugtafstande og skyhed, som følge af for højt jagttryk? – Intet sammenhæng.

Sammenfattende om DOF´s hovedargumenter kan siges:

Af ovenstående ses, at DOF´s 2 Hovedargumenter (fremsat øverst på deres hjemmesider) vedrørende vandfuglejagten slet ikke holder vand – og der bør ses helt bort fra disse ikke underbyggede argumenter, som tegner et forkert og vildledende skræmmebillede i befolkningen vedrørende jagtens indflydelse på befolkningens oplevelsesmuligheder for at se fuglene – hvilket jeg vil kalde ufint, hvis tilsigtet.

* Disse nævnte 2 hovedargumenter ledsaget af, i mine øjne uartige, ufine og krænkende beskyldninger mod jægerne, burde fjernes øjeblikkeligt fra DOF´s hjemmeside, hvor argumenterne og de løse påstande mv. burde have været dokumenteret videnskabeligt korrekte.

Hensynet til befolkningens oplevelsesmuligheder.

Endnu ét af DOF´s argumenter: DOF taler meget om hensynet til befolkningens oplevelsesmuligheder. – Men hvem, hvilke og hvor?

Hvem er det egentlig DOF mener, som ikke har mulighed for at se fugle på grund af jægerne, og hvilke fuglearter er det som befolkningen går glip af, og hvorhenne – med vores nuværende jagt? – Igen en udokumenteret påstand mod jægerne.

Jeg betragter DOF´s snak om hensynet til befolkningens oplevelsesmuligheder, som noget der uden belæg og misledende anvendes i argumenterne for at reducere jagt.

Dette kan belyses ud fra f.eks. min kones og min brug af naturen, som vi ofte er ude i – og mon ikke at vores niveau svarer nogenlunde til andre naturelskeres færden i naturen?

Når min kone og jeg går ture i skovene (hvor 31 % af skovene er ejet af det offentlige), er det altid kun fredede fugle vi ser, sangfugle, drosler, rovfugle, spætter, mejser, fiskehejrer, blåhals, ugle, træløber, natteravn osv. – Og dette er jo alle fugle som jægerne ikke har nogen som helst indflydelse på.

Når vi så går ud til kysten, f.eks. nede ved det lokale fugletårn, ser vi masser af både jagtbare og ikke jagtbare fugle. Der er Ænder, Gæs, Skarver, Skalleslugere, Vadefugle, Isfugl, Havørn osv. – Området ved fugletårnet er naturligvis fredet, men 200 meter fra tårnet er der en bugt med store aktiviteter med vindsurfere af alle slags, og så er der ingen fugle dér, men stadig i reservatet – hér ser man altså at kommunen ligefrem fremviser, ”at vi skal alle være hér”, og at 2 aktiviteter sagtens kan foregå samtidigt og tæt på hinanden.

– Og dette selv om fuglene skræmmes lige så effektivt væk af vindsurferne, som de ville være blevet af jægere, bevist af at der ikke er en eneste fugl i vindsurferbugten, når vindsurfernes hobby og livsstil dyrkes. – Heldigvis vender fuglene tilbage når brætsejlerne er væk, helt ligesom når jægeren ikke er der.

Går vi til søerne ser vi Toppet lappedykker, Lille lappedykker, Gråstrubet lappedykker, Lille skallesluger, Svaner osv. og dem har jægerne jo heller ingen indflydelse på og ikke engang omgang med. Der ligger også ofte Gråænder, Gæs, Troldænder og Hvinænder – nogle af dem jagtbare arter, men det er jo ligegyldigt fordi der ikke må jages på søerne. Ofte kan der næppe heller ligge flere fugle i søerne, end der ses.

Konen og jeg går aldrig ud på markerne, så mon min kone har set en agerhøne?

Når vi kører bil, ser vi ude på markerne Rådyr, Ræv og Harer, altså dyr af stor interesse for jægerne – men dét er jo ikke fugle, og ornitologerne interesserer sig jo kun for ræven. Vi ser også en masse rovfugle, altså fugle udenfor jægernes interesse. Råger, Krager, Måger, Strandskader og især Gæs ser vi også mange af, selv om visse af disse er jagtbare.

Når vi er ude på vandet, er det jo ikke sådan at min kone og jeg låner en søstærk båd for at komme ud og se de mange søfugle – og hvor mange gør dét? Nej, vi gør som de allerfleste andre: sejler med færge for at komme et andet sted hen, og dér sidder vi i cafeteriet eller i bilen, eller vi sover i en kahyt. Vi sejler med sejlbåd – eller står og fisker ved en rælingskant i en robåd eller sejlbåd. – Således ser min kone og jeg kun kystfugle og havfugle fra kysterne eller i havnene og altså ikke ret mange.

Mange ornitologer jeg kender, går udpræget efter at se de sjældne fugle – jo sjældnere jo bedre, og jeg har aldrig set en ornitolog sidde og studere f.eks. Fasaner. For os ornitologer er det altså oftest ikke mængden af de enkelte fuglearter som er vigtigt, og jægerne kan altså ikke fremskaffe flere f.eks. Blåhalse til os, eller gøre at der er færre.

* Fakta er: Som påvist i det ovenstående, reducerer jægerne altså ikke min kones og mine oplevelsesmuligheder – og vi kan næppe heller se andre eller flere fuglearter de mange steder vi går, end vores sete, og 8-9 ud af 10 fuglearter vi ser, er fuglearter som jægerne intet har at gøre med. – Igen et usandt og ikke underbygget argument fra DOF´s side, hvilket jeg opfatter uværdigt for en dygtig interessegruppe som DOF!

Forsvinder jægernes biotoppleje (beplantninger og vildtagre mv.) og den samtidige forbedring af biodiversitet, som også hjælper ikke jagtbare fuglearter, pattedyr, krybdyr, padder og insekter – ville min kone og jeg givetvis se færre fugle, pattedyr, krybdyr, padder og insekter end vi gør nu.

Alligevel ønsker DOF adgangsbegrænsning for befolkningen i Danmarks naturarealer, som kun udgør 25 % af landet, og hvor befolkningen ikke i forvejen har direkte adgang 74 % af de 25 % naturarealer, som er ejet af private. Se: www.netnatur.dk/naturarealer-er-overvejende-ejet-af-private.

Hvordan mener DOF at udvidet adgangsbegrænsning, i et lille land som Danmark, vil forbedre nogens oplevelsesmuligheder, udover måske en lille klike som tillades at komme ud til spændende steder og fugle – i biodiversitetens efterhånden hellige navn?

Fuglene og forstyrrelser:

DOF beskylder altså i rene ord jægerne for at gøre fuglene sky med lange flugtafstande.

* Men fakta er: At de mange typer forstyrrelsers effekt på hverken jagtbare eller ikke jagtbare fuglene jo slet ikke er afklaret ved videnskabelige undersøgelser – f.eks. vedrørende flere og flere mountainbike- ruter gennem skovene, motionsruter og orienteringsløb (også om natten), løse hunde, biler og visse former for naturturisme, overnatninger i naturen, brætsejlere af alle slags, flyvende kæmpeskærme, naturfotografer m.fl. – Og hvad synes dyr og fugle mon om vores Nytårsaftener og ugerne omkring – sådan rent forstyrrelsesmæssigt? Og så er der de store militære øvelser.

Kan man tillade sig, med så mange andre forstyrrelseskilder, at udråbe én interessegruppe som årsag til at fuglene er blevet mere sky og med 10 gange længere flugtafstande – fremsat som en løs, udokumenteret og forkert påstand af DOF, rettet direkte og offentligt mod jægerne, som herved hænges ud i samfundet?

I øvrigt er forstyrrelser jo ikke fremmed for DOF selv, som givetvis besøger mange fugle i redebygnings- ruge- og yngletiden og i ungetiden, og disse besøg forstyrrer vel faktisk de fugle, der dog måske får nytte af at blive forstyrrede (via DOF´s ringmærkninger, vigtig viden- indsamling mv.). – I virkeligheden kan man vel spørge sig selv: forstyrrer en ornitolog ved et besøg i f.eks. en ternekoloni på et ellers øde sted mere, end forstyrrelsen er ved at en jæger skyder en fasan, hvor landmanden lige er kørt forbi med en kæmpetraktor?

Ornitologbesøg sker vel også ofte i ellers uforstyrrede og endda fredede og beskyttede områder, og hvor også mange andre fugle og dyrearter må blive forstyrret hér ved disse ofte gentagne ornitologbesøg. – I virkeligheden er risikoen ved at forstyrre en sjælden eller fredet fugl vel også mange gange større end risikoen ved at jægeren skyder en and eller en fasan. – Der er jo en strafferamme for at forstyrre eller jage fredede fugle væk – men hvor mange er egentlig blevet dømt, i forhold til hvor mange gange det er sket?

Det vel også sådan, af ganske få besøg (eller måske kun ét besøg) hos f.eks. Rovternernes reder, kan få hele rovternekolonien til at opgive kolonien og flytte, og hvis æglægningen er startet sent, vil rovternebestanden blive reduceret ved mindre succesrate for ungernes overlevelse. Og sådanne besøg vil kunne fortrænge alle vadefugle fra deres foretrukne ynglesteder til suboptimale områder med f.eks. en højere prædationsrate, mindre føde og større indbyrdes konkurrence – givende mindre fuglebestande.

Og hvor tit sker egentlig noget sådan og hvem registrerer dette og videreformidles dette til nogen – noget lidt i lighed med jægernes Vildtudbytteindberetning? – Skal der ikke være gældende indberetningspligt og strafferamme for alle, som reducerer, øver eller kan øve skade på fuglene, uanset hvilken interessegruppe man tilhører?  – Se også: www.netnatur.dk/rovterner-hvornaar-traekker-de-egentlig.

Man kan også bekymre sig en del over, at DOF´s gentagne besøg ved reder på jord, ligefrem kan lede rovdyr hen til disse reder, se side 9 i Rapport fra Aalborg Universitet.

I Lov om jagt og vildtforvaltning som §8, fastlægges regler for forulempning af vildt og yngel, men det ser da ikke ud til at alle ornitologer og naturfotografer m.fl. overholder dette, ligesom loven slet ikke angiver konkrete retningslinjer, men er meget overordnet formuleret – med muligheder for helt egen fortolkning af ornitologer, naturfotografer, fuglekiggere og andre. – Modsat dette har jægerne jo meget konkrete retningslinjer.

Forstyrrelser er givetvis en væsentlig faktor af betydning for alle dyr og fugle, og fra udlandet ses udførtundersøgelser heraf med frivillige tællere, hvor 68 % af tællerne registrerede ingen forstyrrelser, 32 % registrerede forstyrrelser, 2 % var meget høj forstyrrelse og 26 % var menneskelig aktivitet, og flere andre ting kunne aflæses af registreringen. – Dette var måske en rigtig god idé herhjemme, som velorganiseret og med gennemtænkt procedure kunne fortælle noget om forstyrrelsers hyppighed, omfang og kilde hele året, også f.eks. jagtlige forstyrrelser og de kæmpestore skærme med mennesker under som flyver rundt i kystområder, kajakker, brætsejlere, vandski, ornitologer og andre fuglekiggere m.fl.

Øvrige fakta med relation til DOF´s ønsker og mål:

* Vigtigste fakta er: At i selveste fugledirektivet og habitatdirektivet anerkendes legitimiteten af jagtsom en form for bæredygtig anvendelse – også i Natura 2000 områder. Jagt anerkendes i disse direktiver som en aktivitet, der giver betydelige sociale, kulturelle, økonomiske og miljømæssige fordele – og dette vil jo sige at ingen jagt må anerkendes som det omvendte/modsatte.

– Så enkelt kan det hele faktisk stilles op, og dette læserbrev kunne egentlig stoppe hér – men det gør det mildt sagt ikke.

* At gennemførelse af DOF´s forslag vil medføre stop for stort set al jagt – hvilket så må være i klar modstrid med både selveste fugledirektivet og habitatdirektivet. – Følger DOF ikke de internationale vedtagne holdninger og retningslinjer i selveste fugledirektivet og i habitatdirektivet? – Hvad i alverden er nu det for noget?

* At naturen og samfundet slet ikke kan undvære jægerne – og at jagten er mindst ligeså uundværlig som DOF – og det er dét som dette læserbrev handler om og forklarer punkt for punkt, hvilket er nødvendigt da DOF´s krav er mange, voldsomme og flettede.

* Der sigtes på jægerne fra flere sider, men en fuldtræffer vil ramme mange, mange andre, både naturelskere og ikke naturelskere, og også DOF selv og de naturelskende jagtmodstandere samt landmænd, godser, statens indtægter og meget mere.

* At fakta er: ”at jagtens indflydelse generelt er dårlig kendt for de fleste bestande, og at der er meget få undersøgelser, der har dokumenteret jagtens indflydelse på bestandenes størrelse”, som udtalt af DCE i 2017 (Link, side 5 og 6).

* At fakta er: At studier (Link, juli 2013) ”har vist at jagt kan påvirke trækfugles adfærd og bevægelser, men studierne har ikke fundet en tilsvarende stigning i ikke-jagtdødelighedsfaktorer eller nogen reduktion i foderstand, kropstilstand, ynglesucces og i nogen langsigtet bestandsnedgang”.

* At fakta er: For andetrækfugle i Finland og på Europæisk plan viste Finske undersøgelser (1986-2011): ”Generelt var bestandsudviklingen af arterne imidlertid ikke stærkt forbundet med jagttrykket i Finland eller i Europa” (Link, april 2013) – ”derimod var de seneste bestandsnedgange forbundet med artens habitatpræferencer”.

* At fakta er: ”at populationer af migrerende arter har gennemgået dramatiske ændringer i de seneste årtier, men der vides lidt om de faktorer, der faktisk driver disse ændringer” (Link). – Dette dækker over, at klimaforandringer har ændret i vandfuglenes valg af overvintringssteder – dvs. at man ikke kan se reel udvikling i bestande fra det ene år til det andet, da antallet af overvintrende fugle i vores og andre landes farvande varierer fra år til år og fra årti til årti. – Dette giver ustabilt, usikkert grundlag for vurdering af bestande, jagttryk og fredninger af f.eks. ænder som vi deler med andre lande.

* At fakta er: At der derudover er til stede hele problematikken med skiftet i optællingsmetoder for vandfugle, som reelt betyder, at man faktisk ikke ved om flere af bestandene af vandfugle er faldet eller steget enten i hele Europa, eller i de enkelte lande. Se forklaring senere.

* At fakta er: At videnskabelige undersøgelser viser at fasanjagt generelt skaber flere levesteder med positive indvirkninger på både dyr, planter og insekter. Se: www.netnatur.dk/ejendomme-med-fasanjagt-oger-naturindholdet.

* At fakta er: At internationalt forskerteams flerårige forsøg viser – at jagtstop i beskyttede naturområder er til direkte skade for biodiversiteten. Se: www.netnatur.dk/tyskland-jagt-er-vigtig-for-biodiversiteten.

* At gennemførelse af langt de fleste af DOF´s forslag vil påvirke mange, mange andre mennesker negativt og lukke mere eller mindre ned for virksomheder og jobs, indtægter, samarbejder, socialt netværk, videndeling, naturformidling, biotopforbedringer og naturpleje mm. – til skade for stort set alledyr, fugle og insekter samt planteliv.

* At DOF ønsker reduktion af adgang til naturen for befolkningen mange steder – men lover forinden at befolkningen får flere oplevelsesmuligheder og vil opleve mere mangfoldighed, når DOF´s ønsker og sigtelinjer vedrørende flere adgangsforbud følges.

* At befolkningens naturoplevelser helt klart vil blive færre og mindre, dersom den største naturforbedrende og naturplejende gruppe, altså jægerne ikke længere findes eller bliver for fåtallige, hvorved vildtpleje vil forsvinde sammen med vildtbiotoperne.

* At DOF ønsker adgangsbegrænsning for befolkningen og arealbegrænsning i et land med kun 25 % naturarealer og hvor folk i forvejen ikke nødvendigvis har adgang til de 75 % af disse 25 % naturarealer, som er privatejede – ligesom man heller ikke må gå på landbrugets marker. Se:www.netnatur.dk/naturarealer-er-overvejende-ejet-af-private.

* At naturens mangfoldighed vil blive indsnævret betydeligt, ved gennemførelse af DOF´s forslag – til skade for pattedyr, planter, padder, insekter og fugle samt naturelskere og befolkningen. – Dette ved bl.a. at naturforbedrende biotopplaner som krav for udsætninger forsvinder helt, hvis udsætninger stoppes efter ønske fra DOF.

* At Danmark nok ikke kan tåle yderligere forringelser i naturen, da vi i forvejen er et af EU´s naturfattige lande. – Stop for, eller reduktion af jagt vil absolut forværre forholdet. DOF og andres etablerede reservater mv. kan ikke nogensinde kompensere for dette tab.

* Et af de allervigtigste punkter: At DOF tilsyneladende ikke har tænkt på, at stop for jagt og udsætning vil betyde at alle indtil nu etablerede småbiotoper, remisser, beplantninger, vildtagre og mange hegn mv. vil forsvinde, samtidigt med at mange søer, vandhuller og vandløb nok ikke vil blive oprensede og friholdt af lyshæmmende begroning givende bl.a. dårlig vandkvalitet, hvilket er et stort problem for f.eks. Taffelanden.

– Alle disse biotopforbedringer er etableret og vedligeholdt af jægerne gennem mange, mange år, og stopper udsætning og jagt, vil lynhurtigt ske et enormt tab af områder med fødemuligheder, ynglemuligheder, opholdsmuligheder, dæk- og læ- muligheder og også vildtets spredning fra område til område via naturkorridorer vil hæmmes stærkt, eller forsvinde. – Mange af jægernes biotopforbedringer vil nemlig være op-pløjet efter ganske få år (nøjagtigt ligesom brakmarkerne blev det, men blot nu overalt) = altså:

– intet mindre end en katastrofe for og massakre på fugle, pattedyr, padder, krybdyr, insekter og vilde planter – dersom jagt og udsætning stopper.

Se også: www.netnatur.dk/vildtplantning-1-hvorfor-skal-man-udfoere-terraenpleje.

* Og hvem skal vi udpege til at udføre al den gratis naturforbedring og naturpleje som jægerne (ca. 180.000) nu udfører og bekoster, efter reduktion eller stop for jagten? – Skal vi til at betale landbruget for dette i landbrugsarealerne, som immervæk udgør ca. 60 % af landets areal? Kan landbruget forvente så meget EU- støtte til dette selvforskyldte?

* At ting også undertiden har en evne til at forstærke sig selv. Bare et lille tænkt eksempel herpå er, at hvis f.eks. markejerne mister indtægter fra jagtleje ved reducering eller stop for jagt, kan det blive svært for markejeren at modstå f.eks. at fælde hegn og remisser, og sælge dette som flis til f.eks. flisfyrede kraftvarmeværker. Herved forsvinder så yderligere de sidste biotoper, korridorer og spredningsmuligheder for faunaen. Se: www.netnatur.dk/levende-hegn-gaar-til-flis.

* At fakta er: At vildtet kun kan anvende 10-15 % (Link) af landbrugsarealet som levested, og dette er helt utilstrækkeligt og uden jægernes udførte biotopetableringer og jægernes biotoppleje – er dette erden egentlige baggrund for dén katastrofe der vil indtræffe, dersom jagten reduceres eller stoppes, og hermed er forsvundet jægernes vildtpleje som (hævet over enhver både rimelig og urimelig tvivl), kommer biodiversiteten til gode. 2,9 mio af de fugle der lever i det åbne land er forsvundet de sidste 40 år.

* At DOF øjensynligt fortsat spekulerer i, at jægerne er den mest i øjenfaldende og nemmeste gruppe at gå løs på – uden at DOF´s argumenter og ønsker støttes af undersøgelser, uden at de støttes af udtalelser fra både DOF selv og uden at de støttes af DCE – og heller ikke støttes af udtalelser fra udlandet, f.eks. i (Link).

* At DOF´s egne besøg hos fuglene kan være langt mere skadelig end jægernes virke. Og tilmed er det oftest kritisk truede og sjældne fugle dette kan gå ud over. – DOF beskytter disse sjældne og kritisk truede fuglearter mod alle os andre, og vil tilsyneladende selv stå for truslen mod dem. Jægerne derimod truer ikke én eneste sjælden eller kritisk truet fugleart som DOF kan gøre det, og heller ikke så tæt på fuglene og rederne, og det er jo i rederne, hvor der ses den allerstørste fuglekoncentration af sjældne eller truede fugle – at næste generation fugle starter:

Hvilken verden kigger denne lille fyr ud i? – ”Hallo derude, hvad med lidt hjælp her!

* At reduceres jagt eller stopper jagten helt, vil mange godser, landmænd og skovejere være nødt til at for egen regning opsætte flere hegn (mod vildtskader) omkring afgrøder og skov for at imødegå langt større vildtskader (læs prisstigning) – medmindre landmænd og skovejere da skal kompenseres for de påførte skader.

– Dette gælder jo eventuelt også i eller omkring nationalparker, reservater, fredede og beskyttede områder, kommende strengt beskyttede områder (EU) og Natura 2000 områder – altså en væsentligt øget offentlig udgift (læs skattestigning), da EU-tilskud til naturpleje i denne (selvforskyldte) forbindelse næppe opnås. – Alt dette vil også medføre øget publikum- belastning, øget forstyrrelse og øget nedslidning andre steder.

* At mange af DOF fremsatte påstande, ønsker og sigtelinjer er urealistiske, og set i forbindelse med jagtmodstand, kan opfattes mere eller mindre absurde, forskruede og forkerte – og dette (som jeg kun kan opfatte dette), har alene til formål at direkte skade jagtinteresser – dette uden tilsyneladende at skele til eller regne på, hvilke omkostninger og konsekvenser dette ville medføre i samfundet, menneskeligt, beskæftigelsesmæssigt, administrationsmæssigt, økonomisk og miljømæssigt.

* Som den væsentligste mangel ved DOF´s ønsker, overfor samfundet, mangler DOF altsåsammenstilling og videnskabelig udredning af den samlede effekt/konsekvens af de kombinerede ønsker i DOF´s ønskeliste til jagtpolitikken – før jægerne, alle de andre interessegrupper og især samfundet har mulighed for at tage stilling til ønskerne og veje konsekvenserne. – Og skal DOF´s naturpolitiske sigtelinjer medkalkuleres nu eller kommer de senere?

* At fakta er: At når der findes jægere, vil dyrevelfærden i opdrættet forbedres, målt i færre antal opdrættede fugle og dyr, da 1 kg spist vildtkød skudt af jægere, må spare 1 kg spist opdrættet kød. – I 2020/21 skød vi ca. 3.450.000 kg spiseligt vildtkød (beregnet nøjagtigt ud fra 58 % kødandel), hvilket (hvis alle var lørdagskyllinger) svarede til 3.277.000 lørdagskyllinger á 1,8 kg med kødandel 58 %, som hvert år slipper for et meget ringe og kort liv. – ”En fugl er en fugl”, og disse danske fugle må vel også hviske lidt til ornitologerne, jagtmodstanderne og den almindelige dansker.

Dén med lørdagskyllinger er jo en god gammel ”traver”, men den vil jo trave videre så længe der er jagt. Reduceres eller stoppes jagten, vil denne ”traver” bortfalde – men er fornøjelsen ved dette bortfald så mere betydende for os mennesker, end dét forhold at mange flere lørdagskyllinger får et sølle og kort liv, hvis jagten reduceres eller stoppes?

* At DOF uden tvivl arbejder i bedste hensigt for fuglene og naturen, men fakta er at meget af dette arbejdekan komme til at koste rigtigt dyrt for samfundet, naturen og vigtige værdier – hvis dette arbejde overdrives og ikke koordineres med samfundet.

* Mere og mere land i Danmark bliver ensrettet til fugle, f.eks. i form af Fugleværnsfondens, Aage V. Jensen Naturfonds og Den Danske Naturfonds åbenbart pengestærke opkøb af jord, og hvor det opkøbte forvaltes helt uden hensyntagen til andre ellers legitime interesser, som forsvinder disse steder. – Der direkte indsamles penge hertil, og at dømme efter annoncerne i DOF´s publikationer testamenteres der måske også penge til sådanne ensrettede formål. – Dog ses at alle opkøb befinder sig i egentlige naturområder i forvejen, altså ikke givende et tillæg af naturområder som sådan.

* At jo mere jagten reduceres, jo mere skrøbelig bliver overlevelse af al jagt – og herved rykker en udfasning af jagten og en direkte forbundet forringelse nærmere for naturelskere, den almindelige befolkning og jagtmodstanderne, og mange vil blive ramt ganske mærkbart af dette på mange områder: socialt, kulturelt, økonomisk, miljømæssigt, adgangsmæssigt og oplevelsesmæssigt. – Og alt dette med udsigt til en meget ensformig natur, hvor vildtet som det er nu, kun kan anvende 10-15 % af Danmarks 60 % landbrugsareal som levested, og hvor disse levesteder vil blive betydeligt reduceret og resten vil forfalde uden jægernes biotopforbedringer og vildtpleje.

* Sum af Fakta: De uundværlige jægere bør være stolte af – og fastholde deres store betydning og arbejde for naturen, dyrelivet, plantelivet, samfundet og vigtige værdier.

Jægerne er en uddannet, opdateret interessegruppe:

Det skal heller ikke glemmes, at jægerne er én af de vel få hobby/interessegrupper, som uddannes og skal bestå én eller flere prøver for at dyrke deres hobby/interesse og livsstil. Og at jægerne støttes af jagtorganisationerne og et medie som f.eks. NetNatur.dk, med fyldige informationer, nyheder, videndeling og opdateringer mv.

Desuden er der i alle jagtkonsortierne godt styr på hvad man må skyde og sikkerhed under parolerne, og min erfaring er, at der ikke skydes andet end lovlige fugle, og at jægerne følger lovgivningen lige så godt som andre interessegrupper i samfundet – hvorfor særbehandling af, og ekstraordinære kraftige, ensidige, udokumenterede og hadskabende tiltag imod jægerne ikke burde forekomme.

I ovenstående forbindelse ses også på: DOF´s naturpolitiske sigtelinjer dags dato, at DOF ønsker tvungen jagtprøve hvert 10. år for alle med jagttegn. Og dette kan jeg kun se som et supersmart udtænkt forsøg på automatiseret, selvkørende nedregulering af antal jægere, som vil supplere DOF´s samlede tiltag, altså også: DOF´s 18 punkters ønskeliste til jagtpolitikken.

Vi skal altså til jagtprøve løbende men til køreprøve oftest kun én gang, hvor manglende køreevner kan medføre trafikdrab og hvor alle jagtprøverne nok er tiltænkt fuglenes ve og vel, ved at gøre det så besværligt og dyrt for jægerne som muligt!

Er der nogen tvungen uddannelse for fugleinteresserede, som jo også kan skade fuglelivet og forstyrre andre pattedyr og fugle, og hvor interessen endda koncentrerer sig om sjældne eller truede fugle som vi skal passe mest på?

DOF´s medlemmer og andre fuglekiggere har nok kun, en af DOF udarbejdet vejledning til god adfærd, som foreningens medlemmer og andre der færdes i naturen bør rette sig efter – men hvor kan man finde denne på DOF´s hjemmeside, hvor denne vejledning vel burde være mest synlig af alt? (Jeg kan ikke finde den).

Alt i alt må jeg sige (stadig efter min opfattelse og mening), at jeg faktisk er imponeret over DOF´s meget systematiske og gennemtænkte måde at forsøge at reducere jagten på – og hvor et nøk hér og et nøk dér er godt skjult i grundig sammenfletning, og hvor de enkelte positioner i DOF´s ønskelister og sigtelinjer forstærker hinanden – samlet vil medføre næsten fuldt stop for jagten, dersom ønskerne opfyldes. – En farlig taktik.

Men denne nok gennemtænkte strategi vil sandelig ramme DOF´s egne medlemmer og også medlemmerne af DOF´s støtter (ligesindede) samt den almindelige naturglade borger – og dette altså tilsyneladende meget mere end disse tror eller har opfattet, da der vel ikke er set mange protester mod DOF´s offentlige vision og drømmebillede, som DOF jo arbejder intenst på at få gennemført – endda med forkerte argumenter.

* Men dette, altså DOF´s politik, er stadig i modstrid med international holdning, udtrykt i fugledirektivet og habitatdirektivet, hvor legitimiteten af jagt anerkendes som en form for bæredygtig anvendelse, der giver betydelige sociale, kulturelle, økonomiske og miljømæssige fordele. – Og dette vil DOF altså minimere eller fjerne!

Når jeg læser DOF´s naturpolitiske sigtelinjer for de næsten utroligt store ønsker til landbrug, skovbrug, fiskeri og klima, kunne jeg godt lide at vide hvordan fremdriften er i dette. – Er DOF ligeså udfarende kravmæssigt over for f.eks. landbruget, som DOF tilsyneladende er det overfor jægerne?

De gentagne angreb på jægerne lægger jo ligesom op til at jægerne skal forsvare drab, hvad jo kan være lidt svært i sig selv – men dette behøver andre ikke at forsvare, f.eks. slagterierne, hønseavlerne, ande- og julegåsavlerne, kvægavlerne, griseavlerne og tidligere minkavlerne. – Det har altid været vanskeligt, dét dér med dobbeltmoral.

Man må i øvrigt notere sig, af DOF´s politik omkring jagt og vildtforvaltning visse steder langt overgår DOF´s naturpolitiske sigtelinjer (f.eks. vedr. motorbådsjagten), eller på anden måde ikke svarer til disse sigtelinjer, som jo også er helt tilbage fra 2009.

* Jeg vil gerne bede om, at DOF enten fjerner sin hetz mod jægerne på DOF´s hjemmeside, eller dokumenterer alle sine påstande, beskyldninger, krav, ønsker og sigtelinjer sande, berettigede, nyttige, virksomme og rimelige – samt ikke samfundsskadelige! – Med alle de i dette læserbrev anførte referencer til videnskabelige udtalelser og undersøgelser – må dette være rigtigt svært.

Det næsten allervigtigste og alvorligste:

– Altså ud over tab af natur og tab af menneskelige værdier, dyreliv og mangfoldigheder.

Er der nogen i DOF (eller andre), som har koordineret DOF´s mange ønsker og sigtelinjer, og har helt styr på effekten af disse, dersom de alle sammen kommer til udførelse?

Der mangler sammenstilling og videnskabelig udredning af den samlede effekt og konsekvens af de kombinerede ønsker i DOF´s ønskeliste til jagtpolitikken – før jægerne og især samfundet som også berøres, kan vurdere og tage stilling til ønskerne. – Og skal DOF´s naturpolitiske sigtelinjermedkalkuleres nu, eller kommer de senere?

Denne sammenstilling og videnskabelige udredning må nødvendigvis også omfatte DOF´s ønsker til landbrug, skovbrug, fiskeri og klima – for at man kan se den vigtige samlede effekt af alle DOF´s ønsker, sigtelinjer og mål, samt se de reelle følger af denne effekt på samfundet, jobs, virksomheder, folks oplevelsesmuligheder, folks adgangsmuligheder til naturen, socialt personligt samvær, jægerne, ornitologerne og mange, mange andre.

Der mangler forklaring til, og konkretisering af visse DOF- ønsker – og flere ting (ønsker og sigtelinjer) er endnu elastisk ”åbne” (ikke definerede eller afgrænsede, hvad de nok heller ikke kan være på nuværende tidspunkt), så vær opmærksom på at der kommer endnu flere ønsker og krav herfra.

Enorm begrænsning af jagtarealer.

Igen er også den private ejendomsret inde i søgelyset, denne gang via ønske om en enorm jagtlig arealbegrænsning:

Dette ses af DOF´s ønske nr. 12: ”Ingen afgivelse af skud nærmere end 100 m fra jagtfrie vildtreservater eller fra anden mands grund, medmindre der foreligger en gensidig aftale herom. Den skudfri zone må gerne afdrives (for eksempel med hund), og man må gerne opsamle skudt…?”.

Dette betyder også stort set afvikling af pram- og kravlejagt.

Og det ses af DOF´s ønske nr. 13: ”Jagtstop på små landarealer (for eksempel < 40 ha) medmindre der indgås naboaftaler om sammenhængende jagtarealer”.

Hér spekuleres der givetvis i, at naboaftaler kan være ganske besværlige at etablere og måske vedligeholde – altså en ganske smart og listig opnåelse af en fuldautomatisk og selvkørende nedregulering af jagt.

Ovenstående 2 ønsker på ønskelisten vil omhandle kæmpestore jagtfrie zoner i lille Danmark. – Prøv at udregne hvor mange km2 der ville blive tale om, dersom der skal fratrækkes jagt 100 meter fra anden mands grund, statsligt ejede skov- mark- og anlægsarealer, nationalparker, vildtreservater og andre fredede og beskyttede områder, dette både på land og til vands og dertil fratrækkes små landarealer under 40 hektar!

De to ønsker ovenfor vil formentlig kunne medføre en af alle uønsket intensivering af jagttryk i andre arealer, og opfyldelse af de 2 ønsker vil virkeligt påvirke jagtudlejere og jægere på mange måder – både økonomisk og oplevelsesmæssigt. Derudover vil mange almindelige jægere miste muligheden for at gå på jagt alene på denne konto, samtidigt med at jagtlejeindtægter reduceres uoverskueligt voldsomt, mens vildtskaderne vokser.

Hertil skal lægges potentielle eller kommende yderligere arealbegrænsninger i de næste 3 DOF- ønsker, og hvad disse ting angår, er eventuelle kommende reduktioner af jagten ganske uforudsigelige og elastiske:

Ønske nr. 3: ”Stop for vandfuglejagt på offentligt ejede arealer, navnlig i EU-fuglebeskyttelsesområder (Natura 2000-områder) og andre vigtige kerneområder for …?”

Ønske nr. 4: ”Revision af reservatnetværk med henblik på inddragelse af tilstødende landarealer og kerneområder for fugle og pattedyr inden for Natura 2000-områder, nationalparker….?”

Ønske nr. 18: ”Ingen jagt i strengt beskyttede naturområder, således som foreslået af Europa-Kommissionen for mindst 10 % af EU’s land- og havareal”.

Men endnu flere andre ønsker ses beskrevet i DOF´s naturpolitiske sigtelinjer, og som ét eksempel ses formuleringen: ”Forbedrede vilkår for rastende vandfugle ved en række generelle begrænsninger i vandfuglejagten. Herunder udbygning og forbedring af fuglebeskyttelsen i og omkring de jagt- og forstyrrelsesfrie reservater”. – Og dette betyder yderligere begrænsninger af jagtarealer – foreløbigt uvist og ad libitum.

I DOF´s naturpolitiske sigtelinjer ses også ønske om friarealer i alle større skove i fuglenes etablerings- og yngletid, hvor der ”ikke må drives bukkejagt” og hvor offentligheden kan forbydes adgang” i et halvt år og”heller ingen skovarbejde”, ligesom der ses ønske om: ”Midlertidige adgangsforbud ved kyster, hvor nyetablerede ternekolonier opdages ved starten af ynglesæsonen”. – Altså endnu flere nye arealbegrænsninger.

Vi vil alle godt nok få vanskeligheder med at holde styr på alle disse forbud (faste og midlertidige), og vi vil på vor vej i naturen kunne komme til at møde mange stop- skilte og mange indhegninger i vores lille land – og dette er i sig selv konfliktskabende.

Ovenstående er, helt uden sammenligning, de største krav jeg har set angående arealbegrænsning for jagt, indhug i privat ejendomsret og adgangsbegrænsning for offentligheden indtil nu, og gennemførsel af dette vil være helt uoverskueligt begrænsende for jagten, og for et væld af rigtigt mange andre end jægerne.

Videnskabelige vurderinger vs. oplevelsesmuligheder/etik.

DOF mener tilsyneladende også, at (målelige, fakta-baserede og af myndighederne rekvirerede og anvendte) ”videnskabelige vurderinger ikke i sig selv er et argument for at tillade jagt på en given art. DOF mener, at her tæller hensynet til befolkningens oplevelsesmuligheder samt etiske holdninger mindst lige så meget”.

Hér gentager DOF ”befolkningens oplevelsesmuligheder”, men nu også ”etiske holdninger” – altså noget som DOF ikke selv overholder med sit indhold på deres hjemmeside.

Men til dette kan man spørge: hvordan er oplevelsesmuligheder og etiske holdninger blevet målt eller fakta-identificeret? – Er dette kun baseret på følelser og fornemmelser, og er det dem der argumenterer voldsomst og smartest, som sætter dagsordenen for dette? Og så vidt jeg kan se, hæmmes befolkningens oplevelsesmuligheder (adgangsmuligheder til oplevelserne) da af en pæn del af DOF´s ønsker og sigtelinjer.

Dersom videnskabelige vurderinger og oplevelsesmuligheder og etik og skal indgå ligeværdigt i argumentation for og imod jagt, skal de kunne måles mod hinanden – og hvem skal vægte de to forhold, vel ikke kun én interessegruppe?

Desuden baserer vores jagttider og fredninger sig jo på hvad videnskaben er kommet frem til, adspurgt af de bestandsforvaltende myndigheder og ministerier – og disse har da bestemt også en mening om befolkningens oplevelsesmuligheder og etiske holdninger, og de bestandsforvaltende myndigheder og ministerier står vel netop garant for (og er valgt til) at bl.a. sikre, at disse ting ikke afgøres og domineres af én interessegruppe alene, og at det vedtagne bliver rimeligt og ikke skadeligt for samfundet og naturen.

Dette synes DOF jo også selv er OK i henhold til ønskelistens pos. 11: ”Alle arter af fugle med fritlevende bestande skal omfattes af jagt- og vildtforvaltningsloven. Det gælder for eksempel Klippedue, så al bekæmpelse af fritlevende fugle sker i henhold til jagt- og ???”. – Hér nævnes ikke etik og hensyn til befolkningens oplevelsesmuligheder, og det undrer mig meget, at DOF anvender ordet ”bekæmpe” fritlevende fugle.

Selvfølgelig er videnskabelige vurderinger de bedste og mest vægtige vurderinger vi har, og upartiskvidenskabelig overvågning af fugle, dyr og natur er selvfølgeligt bedst.

Vedrørende etik og følelser, kan jeg godt forstå at en ornitolog der ser en fugl blive skudt, kan opleve nogle forfærdelige øjeblikke, som igangsætter nogle stærke følelser. Den eneste (måske ringe) trøst der hér kan gives, er vel at påpege forskellen på en lørdagskyllings eller en burhønes liv og død i forhold til en vildfugls, og at vildfuglene også dør af mange andre menneskeskabte årsager, ligesom de også kan blive dræbt af andre dyr og fugle.

I denne forbindelse må også siges, at dyr og fugles drab på hinanden jo oftest er meget voldsommere og mere langsommelige end jægerens drab. F.eks. vilde rovfugle efterlader nok også hurtigere og mere af dét der svarer til jægernes anskydninger, hvor jægerne også kan ringe efter en rutineret hundefører med schweisshund. Intet andet dyr bekymrer sig om at dræbe humant end mennesket, som også er det eneste dyr med samvittighed som jager.

Desuden følger jægerne jo lovgivningen som tillader jagt, og jægerne følger vel lovgivningen lige så godt som f.eks. trafikanterne, hvor nogle stadig kører over for rødt – og hvor trafik ikke forbydes af denne grund.

Desuden har jægerne ”De jagtetiske regler”, som er omfattende og et veludført sæt regler. Jagtens betydning overvåges og jagttider bliver revideret hvert 4. år.

Etik og følelser er i øvrigt heller ikke faste størrelser i de forskellige lande som deler fuglebestande. Det er vel stadig sådan, at der i visse lande skydes fugle, som herhjemme er totalfredede? Der er vel også stadig fugle, der det meste eller hele året beskydes selv i yngletiden, i visse lande?

Vedrørende etik og følelser, bliver jeg nødt til at sige, at jeg godt kan forstå at en jagtmodstander kan se rødt, når der vises fotos fra udlandet, af vildtparader med 300 nedlagte harer, eller 900 duer. Jeg selv (med jægerhatten på og ornitologhuen i lommen) bliver nærmest rasende over disse fotos – som giver et helt forkert indtryk af jagt, og er en fuldstændig unødvendig provokation i visse sammenhænge og den giver let spil for jagtmodstanderne. – Men dette er jo reklame i forbindelse med jagtrejser.

Man skal også huske, at dødelighed antages at være kompensatorisk i ret stabile bestande, dvs. at dødeligheden anses for nogenlunde konstant for mange dyrearter, og havde jægerne ikke reguleret i bestandene, ville anden form for dødelighed formentlig stige – givende nogenlunde den samme samlede almene dødelighed med og uden jagt.

I Danmark har vi ingen større rovdyr til at regulere bestandene af større hårvildt, hvorfor jægerne må varetage denne funktion. – Tænk hvad en stærkt voksende rævebestand, mårhundebestand og kragebestand vil tage af jordrugende fugle og deres æg, og hvor mange vildtskader som øgede hjortebestande vil give – uden jagt. – I forvejen har rovfuglene jo vældig vind i sejlene og tager rigtigt mange fugle, når alle rovfuglearter medregnes.

Det er, og har også altid været meningen, at effekten af jægernes virke skulle være bestandsregulerende, f.eks. således at for store bestandstætheder ikke medfører mistrivsel hos dyre- og fuglearterne, disponerende for sygdomme der kan reducere bestandene væsentligt og ukontrolleret. Og at imødekomme vildtskader i skov, eller således at bondemanden ikke får ædt alt sit korn på markerne, f.eks. af gæs.

20.10.2022 ved Solbjerg Engsø. – Landmand omringet af gæs på marken.

DOF anfører på deres hjemmeside, ”at jagtintensiteten er alt for høj i Danmark, og at dette er problematisk i relation til muligt reducerede bestande” – men hvad menes dog med ”muligt reducerede bestande?” – jo, der menes at dette ikke er dokumenteret.

* Er der i det hele taget ret mange fuglearter som den danske jagt alene, helt klart videnskabeligt dokumenteret, har sendt på Rødlisten, er ved at sende på Rødlisten eller har udryddet – og i givet fald, er dette så jægernes skyld, forvaltningens skyld, samfundets skyld, andre landes skyld, eller har DOF eller andre overset noget?

* Er der i det hele taget, i Danmark eller i andre lande ret mange arter, hvor det ikke er habitatændringer og reducering af antal mulige ynglesteder der har forårsaget bestandsnedgange?

* Man kan nok godt fastslå, at det er naturen der er i krise, og at det er dette der er problemet. Og derfor er DOF´s ikke misforståelige offentlige angreb på jægerne meget forkerte at fremføre, og jeg finder dem uberettigede, kløftdannende og krænkende.

DOF i Vildtforvaltningsrådet:

Jeg kunne forestille mig, at DOF´s virke i det dygtige panel Vildtforvaltningsrådet nok baserer sig mest på fugleoptællinger og påberåben af internationale standarder, vedtagelser, aftaler og principper. – Dette er nok lidt svære ting at umiddelbart modsige, men jeg tror at man i Vildtforvaltningsrådet skal være meget mere opmærksom på det farlige i at overføre internationalt ønskede principper til Danmark. – Og man bør være meget kritisk overfor fugleoptællinger – indtil disse er helt metodemæssigt ensartede og påvist over lang tid og i alle lande. – Og man bør altid følge hvad den danske videnskab meddeler. Den danske videnskab må ikke overrules af borgfred, interne aftaler, fremmanede kompromiser, eller af internationale principper (- ikke at alt dette sker).

Jægerne er jo for længst ”frikendte”.

Nu vi taler videnskabelige vurderinger (i afsnittet ovenfor), har videnskaben jo for længst påpeget årsagerne til de gennem tiderne sete nedgange i vildtbestandene – årsager som jo frikender jægerne i at være hovedmistænkte i dét faktum, at visse vildtbestande er faldet og at andre vildtbestande er forsvundet.

Dette underbygges ved fremlæggelse af en videnskabelig udtalelse fra Aalborg Universitet allerede i 2011 (Baggrund for regulering af ræv – 2011), lydende:

”I den videnskabelige litteratur er der en bred enighed om, at det generelt er ændringer i landbrugsdriften og dræning af vådområder, der er hovedansvarlig for de tilbagegange, der er i vildtbestande og bestande af fugle i vådområder. Ændringen i landbrugsdriften har først og fremmest påvirket fødetilgængeligheden for en lang række arter, mens dræning af vådområder har skabt færre egnede yngleområder for eng- og kystfugle”.

I 2011 syntes der altså at have været en bred enighed om, at landskabsændringerne og intensivering af landbrug, især gennem de seneste 50-70 år, var årsagen til at jagtbare vildtarter er reduceret i antal. – Og effekten af dette gælder jo stadigvæk og hele tiden, helt op til i dag og også fremover. – Se mere om ovennævnte på: www.netnatur.dk/De syv syndere. 2,9 mio af de fugle der lever i det åbne land er forsvundet de sidste 40 år.

Landbrugets negative effekt på vildtbestande kan altså antageligt og overordnet erklæres til: ”Habitatændringer forårsaget af landbrugets effektivisering” – og det er erkendt, at intensivt industrielt landbrug er den største årsag til tabet af biodiversitet. – Og det er netop dette jægerne arbejder på at afhjælpe de negative effekter af, med kæmpe indsatser indenfor biotopforbedringer, når nu landbrugets effektivisering har været en absolut nødvendighed. – DOF ejer ca. 20 fuglereservater, der plejes af frivillige arbejdsgrupper og sådanne steder kan jo sagtens tilvejebringes ideelle fugleforhold, når alle andre aktiviteter for at opretholde samfundets øvrige velfærd blot fjernes hér.

* At jægerne så udfører alle disse biotopforbedringer for at muliggøre jagt eller forbedre deres egne jagtoplevelser, er helt underordnet i forhold til at disse forbedringer, helt uden diskussion, kommer biodiversiteten til gode, ved at jægerne forbedrer og vedligeholder fødemuligheder, ynglemuligheder, opholdsmuligheder, dæk- og læ- muligheder og også vildtets spredning fra område til område via naturkorridorer. Dette gælder jagtbare og ikke jagtbare dyr og fugle samt padder, krybdyr, insekter og planter.

Således er jo jægerbestanden i realiteten ”frikendt” på land og nok også ved kysternes strandenge, vedrørende bestandsnedgange, da der jo i Danmark findes vandløb, åer og endda floder – så måske påvirker landbruget også kysterne (tilledning af næringsstoffer), hvilket man jo ikke kan laste landbruget som sådan, da dette bestemmes af politik.

Vi har også set hvordan dræning og opdyrkning af strandenge skader ænder, f.eks. Spidsanden. Vi har de sidste 50 år mistet 3 ud af 4 Viber – og alt dette og meget mere har jo intet med jagten at gøre – men er en del af den naturkrise vi længe har befundet os i. – Jægerne kan ikke lastes for, eller afbøde den igangværende naturkrise.

Vandfuglejagt.

05.02.2021 ved Hundested. – Smukke oplevelser på vandet. Hér trak en flok sortænder forbi. – Hvorfor var ænder ikke så sky i 70-80érne, med mange strand- og havjægere, men i dag er de iht. DOF meget mere sky, med et minimalt antal strand- og havjægere?

DOF lokker også med, at fremsatte forslag (som alene består af reduktioner og næsten stop for andejagten), i mange tilfælde vil sikre en kvalitativt bedre vandfuglejagt for jægerne. – Hvorledes dog dét?

DOF ønske nr. 1. Motorbådsjagt (med kravet 5 km/tim under selve jagten) ønskes helt væk, og til dette kan siges meget, men personlig sikkerhed under jagtudøvelse betyder vel også noget. Motorbådsjagt drives jo i den kolde årstid, hvor et kvarter i vandet kan koste livet.

Motorbådsjagt drives jo fra lidt mere ”sikre” og mobile både (end kravlepramme). Jeg kan da huske flere episoder, hvor jeg selv ikke ville have overlevet, hvis jeg ikke havde sejlet i min lille motordrevne båd. – Ved pludseligt vejrskifte til f.eks. storm eller strømskifte, kan man bedre slippe væk og hurtigt komme i sikkerhed i et motordrevet fartøj. Dette har mange strandjægere oplevet.

Således ses, at det da vil være lidt ansvarspådragende at forbyde motorbådsjagt, og nødvendigheden af dette synes ganske dårligt belyst og bygger på stor usikkerhed.

For hvor mange strand- og havjægere er der egentligt tilbage i dag, i forhold til tidligere? Et absolut fåtal, måske 8-10.000. – Et fald i jagtudbytte i Danmark betyder ikke i dette tilfælde et fald i bestand, men derimod et lavt antal jægere.

DOF påstår at: ”vandfuglebestande er givetvis væsentligt reducerede pga. den intensive jagt bl.a. i Danmark”. – Men med dén reducerede jagt på vandfuglene de sidste mange år, er DOF´s udtalelse helt forskruet. F.eks. blev i Danmark 2019/20 kun skudt 0,35 % af Flyway- bestanden af Taffelænder i Europa (687 skudte fugle af 200.000), hvilket ikke har nogen som helst betydende effekt på bestanden. – DCE anbefalede ikke fredning af Taffelanden (Link, side 14), og der foreligger også følgende videnskabeligt baserede fakta:

* Fakta er: ”at jagtens indflydelse generelt er dårlig kendt for de fleste bestande, og at der er meget få undersøgelser, der har dokumenteret jagtens indflydelse på bestandenes størrelse”, som udtalt af DCE i 2017 (Link, side 5 og 6).

* At fakta er: At studier (Link, juli 2013) ”har vist at jagt kan påvirke trækfugles adfærd og bevægelser, men studierne har ikke fundet en tilsvarende stigning i ikke-jagtdødelighedsfaktorer eller nogen reduktion i foderstand, kropstilstand, ynglesucces og i nogen langsigtet bestandsnedgang”.

* At fakta er: For andetrækfugle i Finland og på Europæisk plan viste Finske undersøgelser (1986-2011): ”Generelt var bestandsudviklingen af arterne imidlertid ikke stærkt forbundet med jagttrykket i Finland eller i Europa” (Link) – ”derimod var de seneste bestandsnedgange forbundet med artens habitatpræferencer”, og ændringer/forringelser i habitaterne og ynglestederne.

* At fakta er: ”at populationer af migrerende arter har gennemgået dramatiske ændringer i de seneste årtier, men der vides lidt om de faktorer, der faktisk driver disse ændringer” (Link). – Dette dækker over, at klimaforandringer har ændret i fuglenes valg af overvintringssteder – dvs. at man ikke kan se reel udvikling i bestande fra det ene år til det andet (eller fra det ene årti til et andet årti), da antallet af overvintrende fugle i vores land og andre landes farvande varierer fra år til år. – Dette giver utvivlsomt ustabilt, usikkert grundlag for vurdering (modelleringer) af bestande, jagttryk og fredninger.

* At fakta er: At der derudover er til stede hele problematikken med skiftet i optællingsmetoder for vandfugle (transekt-optællinger contra punkt-optællinger), som reelt betyder, at man faktisk ikke ved om flere af bestandene af vandfugle er faldet eller steget enten i hele Europa, eller i de enkelte lande. Se forklaring senere.

* At fakta er: Undersøgelse foretaget i december-februar over fire jagtsæsoner i det meget populære jagtområde Evros- deltaet i Grækenland, med mange jægere og mange overvintrende vandfugle, kom frem til at 1,3 % af vandfuglebestanden blev nedlagt, – men sådanne forhold har vi jo slet ikke i Danmark. – Dette kan sammenholdes med at jægerne i Danmark skød 0,35 % af Flyway- bestanden af Taffeland, før den blev fredet.

Og nu kommer DOF´s ønske nr. 7: ”Stop for dæmrings- og skumringsjagt (før solopgang og efter solnedgang) på vandfugle (svømme- og vadefugle). Alternativt stop for jagt efter…?”

Alle jægere ved, og DOF ved det nok også, at traditionel jagt på f.eks. ænder primært foregår som dæmrings- og skumringsjagt – og forbydes dette vil næsten al andejagt antageligt stoppe, når samtidigt ønske nr. 1: ”Motorbådsjagten stoppes” og når ønske nr. 2: ”Udsætning af ænder stoppes”. Og læg så til: at pramjagt ønskes væk, ved DOF´s ønske om: ”100 meters jagtfri zone ud for jagtfrie vildtreservater og anden mands grund”.

* Man opdager bl.a. hér, at det er kombinationen af ønskede ændringer (som listigt slørende er spredt i ønskelisten, og som derudover suppleres af DOF´s sigtelinjer), som medfører at andejagten faktisk ønskes stoppet helt, eller bragt til et absolut minimum – som senere kan afvikles ganske ubesværet. – Dette må jeg anse som DOF´s plan.

Midlertidig fredning bliver til totalfredning:

9.10.2022 – Mørkbugede knortegæs i bugten.

Man må, sideløbende med hele situationen vi er i, også være opmærksom på vildtforvaltningens evne tilat få en fugleart fredet midlertidigt, altså tidsafgrænset (fastlagt i principaftale), indtil fuglearten i antal har rettet sig op igen – til at reelt blive til en totalfredning, selv når fuglearten er steget kraftigt i antal.

Hér tales der om Mørkbuget knortegås, som nu tæller ca. 200.000 fugle, og som nu 46 år efter udløb af den midlertidige fredning (der som planlagt reddede Lysbuget knortegås) stadig ikke må jages. – Således ses, at principaftaler og måske blind tillid ikke er vejen fremover, da folk kan udskiftes og politik jo kan ændre sig over tid. – Se mere på: www.netnatur.dk/femaarig-saerfredning-blev-en-totalfredning.

Der mangler i DOF´s 18 punkters jagtpolitik også tekst i visse punkter på hjemmesiden – tekst som måske kan være vigtig og betydende – må vi ikke se dette?

Uetiske, urimelige og uanstændige principfredninger:

Med hensyn til fredningen af Havlit, Fløjlsand og Taffeland pr. 2020/21, kan det vel findes mærkeligt og bekymrende, at Danmark ikke fulgte efterspurgte rådgivning af Danmarks anerkendte og udvalgte rådgiverDCE om jagttider i Danmark – men at man i stedet valgte at følge internationale regler, af princip. – Se: www.netnatur.dk/dce-har-ikke-anbefalet-fredning-af-havlit-floejlsand-og-taffeland.

Når noget vælges af princip, er dette valg altså ikke nødvendigvis foretaget ud fra de faktisk gældende forhold, som jo kan være meget anderledes end dér hvor princippet er valgt. Og det er vel de faktiske forhold som bør bestemme reglerne i de faktiske forhold – og ikke princip. – Bare ét af de faktiske forhold i Danmark er jo, at strand- og havjagten er minimal, og et andet faktisk forhold er jo at den danske videnskab har erklæret at bæredygtig jagt pågik på de 3 nu fredede fuglearter.

Når vi i Danmark rådfører os med det anerkendte DCE i forhold til jagt og jagttider, og når DCE vurderer at der ikke er bestandsbiologiske grunde til at ændre den nuværende jagttid for Havlit, Fløjlsænder og Taffelænder – så bør man tage dette til efterretning ved fastholdelse af jagttider – og man bør vel aldrig sætte principper over landets videnskabelige rådgivning, eller sætte principper over de faktiske forhold.

I denne forbindelse skal ikke glemmes, at DCE formentlig sidder med de samme tal og undersøgelser mv., som de gør i udlandet, og at disse antageligt indgår i DCE´s vurderinger og anbefalinger.

Princippet bør være: Den anerkendte, videnskabeligt baserede rådgivning i Danmark – og om forhold i Danmark – bør følges i Danmark.

* Fakta er, at: ”Vurdering af langtidstrend for havdykænder besværliggøres af, at optællingsmetoderne har ændret sig over tid. Tidligere blev det totale antal fugle optalt i arternes primære forekomstområde (2007-2018), men man er senere gået over til en metode, hvor man ud fra optællinger fra fly foretaget langs parallelle transekter estimerer de totale antal. Denne metodeforskel gør tallene svære at sammenligne”(Link, side 41). – DVS. at man vil kunne optælle flere fugle pr arealenhed i arternes primære forekomstområde (punktoptællinger), end man kan optælle i arternes primære + i ikke primære forekomstområder (hvilket sker ved transekt- målinger) – og dette gør bestandsvurdering og bestandsudvikling højst usikker og med mulighed for store fejlbehæftelser. Som grundlag for fredning eller ændring af jagttider, er dette bestemt ikke entydigt nok. – Det er højst uheldigt, at dette meget betydende forhold ikke har vejet mere i Vildtforvaltningsrådet.

* Fakta er også: At fredning af de 3 andefugle også er foregået under den kendsgerning, ”at jagtens indflydelse generelt er dårlig kendt for de fleste bestande, og at der er meget få undersøgelser, der har dokumenteret jagtens indflydelse på bestandenes størrelse”, som udtalt af DCE i 2017 (Link, side 5 og 6).

– Og det er dybt bekymrende, hvis der ikke foreligger sådanne undersøgelser (altså gyldig begrundelse) bagved de sete fredninger af Havlit, Fløjlsand og Taffeland. – Findes sådanne undersøgelser i udlandet, da det ikke ser ud til at DCE har fundet disse, i deres omhyggelige bearbejdning af foreliggende materiale? Og mon ikke de hos DCE ville have anbefalet fredning, dersom de fandt udenlandsk ønske om fredning korrekt og velunderbygget, med valide og ens optællingsmetoder, estimatopgørelser og udbytteprocent- beregninger?

Denne fredning af Havlit, Fløjlsand og Taffeland kan så betyde, at jagttrykket på de resterende jagtbare havfugle øges, og herved bliver disse de næste der fredes – og

hér ser vi så ”Skruen med ende”, og jeg anser dette som en indregnet bevist politik.

– Altså en helt urimelig jagtpolitik som er skadelig og ødelæggende for havfuglene, gjort ved at frede 3 fuglearter uden bestandsbiologiske grunde, og føre jagttrykket herfra over på andre jagtbare fuglearter, hvilket i mine øjne er uetisk og uanstændigt overfor de tilbageværende jagtbare fuglearter. – Dette kan man bestemt også kalde uacceptabelt og principielt forkert.

Jeg har analyseret hvilket grundlag de 3 omtalte fredninger gik til bal på – og dette fremkommer i et senere læserbrev, med henblik på at undgå udvidelse af unødvendige fredninger.

Jeg mener helt generelt at: Er en negativ effekt af jagt på en jagtbar fugl ikke målelig, og er bestandsudviklingen ikke signifikant i dokumenterbar gentagen tilbagegang, eller kan en minimal ændring i fuglenes normale almene dødelighed overstige jagtudbyttet, og bedømmer den danske videnskab at der ikke er bestandsbiologiske grunde til fredning eller kortere jagttid – bør jagttiden på fuglen ikke ændres.

Fuglene og vindmøllerne:

Med reference til fugledrab af vindmøller, blev i 2012 i gennemsnit dræbt 3,8 fugle pr. år pr. vindmølle – i den tyske delstat Brandenburg (med over 3.000 vindmøller – på land antager jeg). Se vurderinger i fm. vindmølleparker i Øresund og vedr. transektmåling mv.

Der er nok ikke nogen tvivl om, at Danmarks mere end 4.000 vindmøller på land og 500 på havet er godt for landet og andre lande og for miljøet som helhed. – Fuglene er nok uenige, og hvis man siger at vore vindmøller hver dræber 3,8 fugle om året (hvilket i mine ører lyder ufatteligt lavt, og forkert), så dræber vores vindmøller altså ca. 17.000 fugle årligt, heraf måske mange fredede og måske sjældne fugle.

Men hér vil jeg dog tro, at vindmøllerne på havet hver dræber langt, langt flere end kun 3,8 fugle om året i virkeligheden, og dette er vel også svært at registrere, da døde fugle jo ikke kan tælles under vindmøllerne. Er der f.eks. på alle havvindmøller overvågning forbundet med kunstig intelligens der stopper vindmøller, hvis andre end ørne (f.eks. ænder, gæs og vadefugle) kommer i nærheden af vindmøllerne, og kan fuglene ikke dræbes eller skades kraftigt eller letalt af de stillestående vinger ved påflyvning?

Vi ved jo også at fuglenes trækruter kan ændre sig, og måske mere end medregnet.

Følgende overvintrende vandfugle er påvirket af vindmøller: Sortand, Havlit, Fløjlsand, Rødstrubet lom og Sortstrubet lom – derudover er der standfugle og øvrige trækfugle.

* Dræber vindmøllerne, især på vandet, i virkeligheden flere af visse fuglearter end jægerne, og også måske for mange fredede, truede og kritisk truede fugle? – Ikke at vindmøller skal afskaffes, men for at se dette i forhold til DOF´s ønskeliste til jægerne.

En kæmpe potentiel udvidelse af ønskede restriktioner.

Dette ses i DOF´s ønske nr. 15: ”Ved nødvendig regulering af for eksempel hjortevildt bør jagt fortrinsvis ske ved diskret nedlæggelse, så dyrene registrerer jagten mindst mulig og derved ikke bliver unaturligt sky”.

Hér går jeg så ud fra at DOF´s ordvalg: ”regulering” er det samme som jagt – og jeg kan kun opfatte dette ønske nr. 15 som: at DOF´s mange ønsker nu går langt ud over at beskytte fuglelivet, men derimod nu omfatter al jagt som helhed. – Og hvad menes med ”nødvendig regulering”? Ønsker må da defineres og konkretiseres for stillingtagen, også dér hvor de fremsættes.

I dette medtager DOF altså, oven i alt det andet, også jagten på hårvildt i deres velmente bestræbelser på at beskytte fuglene, og det anføres at der er tale om for eksempel hjortevildt – og dette vil jo i princippet sige alt jagtbart vildt.

Hvorfor bevæger DOF sig nu ind på jagten på andet end fugle, i et så generelt format? Hvad er formålet med, og tanken bag dette? – Eller er tanken i virkeligheden bare så enkel, at alt andet skal indrettes efter fuglenes ve og vel og DOF´s ønsker?

Hvordan mener DOF at jægerne skal nedlægge dyrene diskret, og på en måde som ikke gør dyrene unaturligt sky? (Nedgravede diskrete skydetønder forbundet med tunneler?)

Spøg til side: Vil det f.eks. sige, at kun anstandsjagt på alle dyr og fugle er tilladt?

Det ses derudover på: www.dof.dk/naturpolitiske-sigtelinjer, at DOF ønsker ”bukkejagt forbudt i friområder”(og hvor store ender de med at blive?) i alle større skove i fuglenes etablerings- og yngletid. – På disse friområder vil DOF hermed presse jagttrykket på bukke hen til rådyrenes parringsperiode, hvilket vil skade råvildtbestanden særdeles kraftigt, se f.eks.: www.netnatur.dk/den rigtige afskydning i bukkebestanden/.

Udsætning af vildt.

16.10.2022 ved Høm. – Udsatte fasaner hygger sig i jægernes plantede majs. Og det er da rigtigt, at ikke alle hyggede sig lige så godt 14 dage efter – men dén tid der er gået godt, kommer ikke dårligt tilbage (hvad burhøns ikke kan sige) – og naturen beriges med ca. 50 % af de udsatte fasaner, som overlever jagten og får mulighed for at leve og formere sig i naturen. Og dette betyder også at der findes områder, hvor der udelukkende forekommer vilde fasaner (hvilket videnskaben siger).

Også dén dag så jeg store flokke af bogfinker og flere andre spændende småfugle fouragere i disse biotopforbedrende og vildtplejende majs plantet af jægere – så dét jægerne gør for fasanerne gavner sandelig også mange andre fuglearter. – Dén dag ville jeg altså ikke have set og fotograferet bogfinker og flere andre spændende småfugle og fasaner, hvis jægerne ikke havde udsat fasaner og biotopforbedret og vildtplejet for disse.

Jeg personligt bedømmer dette sådan, at mange forskellige fuglearter vil komme til at lide, dersom jægernes mange beplantninger pludseligt forsvandt, da det effektiviserede landbrug, i store dele af året, ikke kan bidrage med tilstrækkeligt fødegrundlag og egnede levesteder samt småbiotoper. – I afgrødernes vækstperiode er markerne næsten helt ukrudtsfrie og uden insekter, og efter høsten er der ingen vækster, men kun delvist vintergrønne marker som er lige så ukrudtsfrie og insektfrie. – Og markerne udgør jo hele 60 % af Danmarks areal og naturarealer kun 25 %, se: www.netnatur.dk/naturarealer-er-overvejende-ejet-af-private.

DOF´s ønske nr. 2 lyder: ”Stop for udsætning af Gråand, Agerhøne og Fasan”.

Dette kan man have alle mulige meninger om, som også kan være delte – og disse kan også indbefatte en mening om at noget af jagtudøvelsen er blevet for kommerciel, men er dette tilfældet, skal dette jo ikke ødelægge for al anden jagtudøvelse. Og stadigvæk er det jo de bestandsforvaltende myndigheder (med videnskaben bag sig) som fastsætter regler for udsætninger.

Og mon ikke at der kun skal ganske små justeringer til for at neddrosle eller fjerne de problemer der er, eller kan være omkring indberetning af udsatte fugle – og det er vel lovgivningen som skal udfærdige regler, som ikke giver uhensigtsmæssige ”smuthuller”.

Og igen må jeg anføre det helt urimelige i at forbyde noget over en kam, fordi ”nogle kører over for rødt” – dette sker jo ikke i det øvrige samfund, så hvordan kan nogle egentlig tillade sig at kræve noget sådant lige på jagtområdet?

Det er grotesk i mine øjne, når der fokuseres på fasanernes påvirkning af firben, salamander, padder og biller – dette i et af verdens mest effektiviserede landbrug, hvor kunstgødning og pesticider (sprøjtegift) er blevet flittigt anvendt, og hvor forbruget af sprøjtegift og kunstgødning toppede i 1970érne (link). I dag sprøjtes mere end 50 % af Danmarks areal stadigvæk med sprøjtegift, og de 99 % forståeligt nok i landbruget. – I øvrigt er det vel primært fasankyllingerne der æder animalsk føde. Se også: www.netnatur.dk/dn-i-kamp-mod-udsaetning-af-draeberkokke/.

Men delte meninger, problemer, urimelige krav og groteske påstande ændrer jo ikke på, at Fasaner er så vigtig og betydende en vildtart inden for vores jagtudøvelse, at jagt uden udsættelse af fugle ikke er realistisk. – Stop for udsætninger vil stoppe stort set al jagt.

Og det må vel også være sådan, at hver fasan der bliver skudt og spist, faktisk sparer en grillkylling, eller noget andet ”opdrættet” mad – hvilket vel forbedrer dyrevelfærden.

* Jordejeres mulighed for udlejning af et hav af jagtarealer vil blive helt urealistisk, uden udsætning af fasaner, hvilket jo sker efter nærmere fastsatte regler, overvåget, fastlagt og justeret af de bestandsforvaltende myndigheder – og ikke af jægerne og ornitologerne. Jordejernes manglende indtægter må hentes andet sted, i prisstigninger.

Jamen, hvad ér det med de fasaner?

Jeg forstår heller ikke rigtigt DOF´s ”uvilje” mod fasaner, da jeg ikke kan se hvilken skade denne fremmede, udsatte fugl egentlig har gjort i den danske natur, hvor den jo ligefrem stråler op i sine flotte farver. Selv børnebørnene er helt oppe at køre, når de ser en flot og majestætisk kok. Mon det i virkeligheden er fasanens tilknytning til jægere, som danner uvilje mod fuglen? – Jeg synes personligt, at fasanen kan betegnes karakteristisk.

I begyndelsen af år 1800 startede udsætningerne, og det kan undre at nogle i dag, 222 år efter, endnu ikke har vænnet sig til denne smukke fugl som en etableret, velfungerende ynglende fugleart, tællende min. 110.000 par vildtlevende ynglende fasaner, og der findes områder, hvor der udelukkende forekommer vilde fasaner.

Man kan da heller ikke tillade sig at kritisere en fugl som har været her i min. 222 år, og har fået lov til dette, og derudover synes populær, velanset og karakteristisk af de fleste.

Og igen må siges (sådan lidt kynisk), at det jo er den samme proces udsatte fugle og f.eks. burhøns gennemgår – de klækkes, aflives og spises. Dog med dén ikke uvæsentlige forskel at de udsatte fugle befinder sig i deres naturlige miljø, og at en hel del af dem (ca. 50 %) overlever jagten og har mulighed for at leve og formere sig i naturen, altså beriger naturen. – Burhøns derimod sidder indespærret hele livet i små bure med op til 10 høns pr. kvadratmeter, svarende til at hver høne har størrelsen af et stykke A4 papir til rådighed. Burene står i haller uden vinduer. I dag lægger burhøns ca. 17-20 % af alle dansk producerede æg, og burhøns afvikles først i 2035.

Der fornemmes en stor uvilje mod fasanen fra DOF´s side – men hvad er der egentlig galt med, at vi får noget (f.eks. fasaner) fra udlandet (som ikke er oprindeligt dansk), når dette ikke påviseligt skader og når dette påviseligt mangfoldiggør til glæde for mange?

Alle, også de grønne og jagtmodstanderne, nyder da godt af mange importerede varer, og der står sandelig da mange træer af udenlandsk oprindelse i parker og langs vejene, og gå blot ud i haverne og se hvor mange af vores prydbuske, blomster, træer, græsarter, urter mv., som ikke er oprindeligt danske. I vores afgrøder på Danmarks største landarealer markerne, står der vel også ikke oprindeligt danske afgrødearter. Og er der sket noget betydende negativt ved dette?

Og når der blæser en lille sangfugl til Danmark, som aldrig er set hér før, er vi ornitologer helt vilde og begejstrede, bare den vil blive her – men fasanen, ikke tale om!

Videnskabelige undersøgelser støtter fasanen:

* I denne forbindelse kan jo også peges på, at videnskabelige undersøgelser viser at fasanjagt generelt skaber flere levesteder med positive indvirkninger på både dyr, planter og insekter. Se: www.netnatur.dk/ejendomme-med-fasanjagt-oger-naturindholdet/, og er dette ikke netop hvad DOF, jægere og befolkningen søger imod?

* Fra Tyskland ses også i tilsvarende meldinger fra internationalt forskerteams flerårige forsøg – at jagtstop i beskyttede naturområder er til direkte skade for biodiversiteten. Se: www.netnatur.dk/tyskland-jagt-er-vigtig-for-biodiversiteten.

Og hvilke andre beriger naturen med flere fugle (ænder, fasaner og agerhøns), end jægerne? Også flere Kortnæbbede gæs overvintrer hér pga. jægernes plantede majs.

Og hvilke andre udfører biotopforbedringer, landskabsvariation og landskabspleje, til gavn for adskillige fuglearter, pattedyr, padder, krybdyr, insekter og naturelskere – i dén skala som jægerne gør det, og gratis?

Sammenfatning og konklusion – som jeg ser det.

Det kan ikke forventes, at jægere og ornitologer m.fl. ikke medtager deres både gode og dårlige egenskaber og holdninger fra samfundet, når de hopper ud i deres interessegruppe, hvor tingene har en tendens til at blive trukket skarpere op. Så naturligvis vil der være konflikter interessegrupper imellem – men dette må ikke udvikle sig til en kamp mellem interesser og værdier, da den ene interesse og værdi naturligvis er ligeså god som den anden, bevist af at de eksisterer.

Men i denne sag om ”DOF´s 18 ønsker til jagtpolitikken” er jægerstanden og også andre naturelskere øjensynligt i fuld gang med at fuldstændigt overse de kræfter der arbejder mod stort set al jagtudøvelse. – Mon befolkningen egentlig er klar over hvad der risikeres, dersom DOF´s ønsker og sigtelinjer gennemføres i forbindelse med DOF´s ønskeliste til jagtpolitikken – og også hvad angår DOF´s ønsker og sigtelinjer rettet mod den øvrige befolkning, erhverv, lokale jobs og levebrød?

Set i bakspejlet er jægerne kommet alt for sent med et forsvar af vandfuglejagten, hvor succesen med opnåede formidable jagtreduktion nu uberettiget ruller videre, og derefter ruller ind over land, til næste havkyst. – Men alle har nok været duperet og overvældet af de store krav og anbefalinger fra udlandet, som vel egentlig kun er samarbejdsaftaler og vel ikke er juridisk bindende. Jeg anser DCE´s viden mindst lige så stor som udlandets, og at dansk videnskab ikke bør tilsidesættes af udenlandsk.

DOF lægger op til (som jeg læser dette, og som DOF rent faktisk skriver det) en mere eller mindre afvikling af al jagt, alene i sine 18 opstillede ønsker til jagtpolitik, som (vel at bemærke) suppleres og forstærkes voldsomt af DOF´s naturpolitiske sigtelinjer.

Man burde måske nok spørge DOF atter engang, for ikke at have misforstået noget:

* Er DOF virkelig klar til at forsøge at lægge en livsstil og naturkreativitet ned hos en anden stor gruppe naturelskere – hvilket i skrælleeffekt også vil medrive en masse andre ”uskyldige” aktører, mennesker, erhverv og levebrød til mere eller mindre fuldt stop?

* Vil DOF virkelig også eliminere dén gratis og ihærdige biotop- og naturpleje og forbedring, som ca. 180.000 jægere yder og betaler for, som helt udenfor diskussion hjælper også alle andre fugle end de jagtbare, men også de jagtbare samt øvrige pattedyr og insekter, og som skaber variation i vores ellers så effektiviserede og ensformige landskab mange steder i vores lille natur – og midt i hvad vi kan kalde en naturkrise?

* Vil DOF virkelig fastholde, sammen med ligesindede allierede, at blive ansvarlige for at alle jægernes etablerede biotopforbedringer forsvinder i op- pløjning i en sand massakre på hele faunaen – givende endnu mindre natur og mere ensformighed og mindre mangfoldighed end vi har nu, ligesom dyr, fugles og insekters levevilkår og korridorer vil blive forringet eller vil forsvinde fuldstændigt uoverskueligtfremover.

* Vil DOF virkelig også hæmme befolkningens adgang til vores i forvejen lille natur med adgangsforbud mange steder, som det ses i DOF´s ønskeliste suppleret yderligere af DOF´s naturpolitiske sigtelinjer?

* Er DOF med til (eller med på) at frede fugle, som videnskaben ikke har anbefalet fredet af bestandsbiologiske grunde, vel vidende at jagttrykket så bliver større på de resterende jagtbare fugle? – Er dette en bevidst strategi, for at få fredet flere fugle?

* Kan DOF el. andre bevise, at tidligere og nyere bestandsopgørelser bygger på samme optællingsmetode, på samme tid, med samme transekter, og estimatmetode, i fm. med estimering af f.eks. vinterbestande i danske farvande? Og kan DOF bevise, at de samme optællingsmetoder og antalsberegninger har været anvendt tidligere og anvendes nu i alle Europa- bestande (med hvem vi deler trækfugle og koordinerer jagt)? – Bruges der forskellige optællingsmetoder, kan resultaterne af disse ikke sammenlignes og estimatmetoder og modelleringer mv. bliver særdeles usikre, hvorfor udvikling i bestandsstørrelser naturligvis ikke kan uddrages korrekt.

* Kan DOF el. andre dokumentere, at alle udførte vinteroptællinger af vandfugle er sammenlignelige år for år og også gennem årtier, da antal fugle i danske farvande er helt afhængig af vejrlig/vinterfordeling og af fuglenes varierende (og nok klimabetingede) valg af opholdssteder om vinteren?

* Kan DOF el. andre dokumentere, at danske jægere forårsager uhensigtsmæssigt eller skadeligt bestandsfald hos fugle? – Dette bliver nok svært, når DCE ikke har påpeget at dette sker, og med alle de i dette læserbrev anførte videnskabelige referencer.

Jeg er helt opmærksom på, at DOF´s viden om fuglebestande er vældig stor, og at DOF gør et stort, nyttigt og helt uundværligt arbejde f.eks. med at samle mange tråde internationalt. – Jeg er også helt med på, at vi i Danmark er en del af et internationalt samarbejde omkring bevarelse og beskyttelse af fælles fuglebestande og disses habitater.

Jeg er også enig i, at jagten skal tilpasse sig de stationære og ikke stationære jagtbare vildtarters status, udvikling, vilkår og påvirkninger – men via de rigtige uvildige instanser, processer og dokumenterbare fakta som offentligt kan ses i fuldt omfang, og som skal være ubestridelige og genkendte af den danske videnskab, som skal sige god for dette.

Men jeg finder det dybt bekymrende, at jagtbare fugle fredes, på trods af at DCE erklærer jagten herpå bæredygtig og at der ikke er biologiske grunde til jagttidsændring, samtidigt med at både DOF og DCEudtaler: ”at forstyrrelsernes effekt på bestandsniveau stort set stadig er ubesvaret” – og når DCE har udtalt: ”at jagtens indflydelse generelt er dårlig kendt for de fleste bestande, og at der er meget få undersøgelser, der har dokumenteret jagtens indflydelse på bestandenes størrelse”, hvilket også støttes af flere andre udenlandske undersøgelser, beskrevet tidligere i dette læserbrev. Og dertil er der spørgsmålet omkring validiteten og sammenligneligheden af fugleoptællinger (med forskellige metoder) samt de divergerende antal fugle i overvintringsområderne.

– Og dette når samtidigt den sete seneste fredning af 3 andefuglearter medfører højere jagttryk på de resterende, samtidigt med at fredning ikke vil give noget måleligt bidrag eller nogen registrerbar hjælp til ænderne overhovedet – er alt dette jo ligefrem uanstændigt efter mit skøn, og dette vil lede til endnu flere fredninger. – Strategi?

Med reference til ovenstående kunne nogen måske synes, at den jagtfaglige del af Vildtforvaltningsrådet har svigtet fatalt, hvilket i de kommende år kan vise sig at blive skæbnesvangert for jagten på de resterende, endnu ikke fredede fugle.

Jeg mener at den danske uvildige videnskab er absolut bedst til at vurdere om en vildtart i Danmark bør have jagttid eller ikke, og at alene dette skal ligge til grund for fastlæggelse af jagtperioder eller fredning – med mindre det fra international side dokumenteres helt entydigt og fuldt offentligt, at en fugleart bør fredes eller have forkortet jagttid. – Dermed finder jeg beslutninger truffet ud fra princip uacceptable, og fornemmelser frabedes.

Ønskes en vildtart i Danmark fredet, som følge af internationale ønsker og principper, bør dette ønske eller princip bestemt valideres, forinden vedtagelse, af de respektive, relevante danske videnskabslige institutioner, som skal klarlægge effekten af ønsket eller princippet på både vores fauna, biodiversitet, socialt, kulturelt, økonomisk og miljømæssigt – og dette skal ligge til grundlag for de besluttende myndigheders valg. – Dette må da være det eneste rigtige, når nu jagtreduktion berører alle de nævnte samfundsmæssige dele.

Er der ting indenfor jagt som ikke fungerer tilfredsstillende eller forkert (f.eks. forhold vedr. udsætninger af fuglevildt), skal og kan dette givetvis løses af de bestandsforvaltende myndigheder ved enkle tiltag – og det er helt urimeligt at dette dominerer hele billedet af jagt og skærer al jagt over én kam. – Vi klarede jo f.eks. problemet med bly i jagtpatroner, så mon ikke at betydelig mindre og mindre farlige problemer end bly også kan udfases?

Det kan synes ansvarsløst, hvis DOF´s ønsker og sigtelinjer vil ændre samfundet ved at nedlægge erhverv, levebrød og jobs mv. – DOF må påvise og redegøre for, at DOF´s ønskeliste til jagtpolitik og DOF´s sigtelinjer er opnåelige, rimelige og hensigtsmæssige og ikke samfundsskadelige. – Dette også i tal og værdier, og på videnskabeligt plan.

DOF´s hovedargumenter: Er helt forkerte og ikke videnskabeligt underbyggede, ligesom de hænger jægerne ud helt uberettiget og (synes jeg) uværdigt for en dygtig interessegruppe som DOF. – DOF må dokumentere og underbygge sine argumenter på videnskabeligt plan, eller fjerne disse fra DOF´s hjemmeside.

* Intet mindre end en katastrofe for naturen er under opsejling og en massakre på dyreliv på land vil følge, hvis alle eller blot store dele af jægernes biotopforbedringer og vildtpleje fjernes ved op- pløjning, som givetvis er en helt uundgåelig følge af reducering eller stop for jagt.

* DOF´s erklærede ønsker og sigtelinjer afspejler bestemt ikke den internationale holdning, udtrykt i selveste fugledirektivet og habitatdirektivet, hvor legitimiteten af jagt netop anerkendes som en form for bæredygtig anvendelse, der giver betydelige sociale, kulturelle, økonomiske og miljømæssige fordele.

* Og da Jagt således anerkendes i selveste direktiverne som en aktivitet, der giver betydelige sociale, kulturelle, økonomiske og miljømæssige fordele – vil den af DOF ønskede reduktion af jagten til næsten ingenting, medføre lige nøjagtigt det omvendte/modsatte – altså faktisk en trussel mod samfundet og samfundsværdier.

Min konklusion:

Den store viden som ligger hos DOF er uundværlig og bør til enhver tid være inddraget i også f.eks. jagtområdet – men jægerne og jagten er mindst ligeså uundværlige som DOF. – Jægerne skal ikkeende med at gå rundt og skyde udpeget skadevoldende vildt.

Hvordan hænger dette: ”DOF er ikke imod jagt” egentlig sammen med, at alle DOF´s ønsker, sigtelinjer og forslag tydeligvis og utvivlsomt vil reducere jagten i Danmark til næsten ingenting?

DOF hænger jægerne ud vedrørende forstyrrelser, lange flugtafstande og ekstra skyhed hos fuglene, samt at jægerne har forårsaget bestandsfald hos vandfuglene – men dette i et samfund hvor forstyrrelser af naturen aldrig har været større eller mere mangeartet – hele året, og endda hvor videnskaben slet ikke har dokumenteret forstyrrelsers og jagtens effekt på bestandene og alt på basis af ikke sammenlignelige fugleoptællingsmetoder.

DOF´s hovedargumenter og påstande bag dette understøttes ikke af videnskaben i Danmark, eller af videnskaben i udlandet, eller endda af DOF selv. – Disse argumenter er altså helt forkerte, og giver et misvisende skræmmebillede hos befolkningen, og disse argumenter og påstande bør derfor fjernes fra DOF´s hjemmeside, eller dokumenteres berettigede på videnskabeligt grundlag.

DOF selv opsøger, besøger og forstyrrer mange sjældne og truede fuglearter i yngletiden, og måske også mange af os fuglekiggere – hvad jægerne ikke gør. – Ornitologer, fuglekiggere og andre naturelskere kan skade fuglelivet, især i yngletiden, mindst lige så meget som jægerne, og også sjældne fugle, som vi skal passe allermest på.

Hvor godt, ensartet og sammenlignelige er fugleoptællinger, modelleringer og bestandsestimater, hér i landet og i udlandet egentligt udført over tid – kan dette virkeligt tåle en granskning? – Skal al fugleoptælling og ansvar herfor overgå til DCE?

Det vigtigste i alt dette her må være: DOF´s ønsker og sigtelinjer vil, ved gennemførelse, negativt påvirke mange forskellige mennesker, interesser, værdier og ikke mindst levebrød i samfundet.

Men værst af alt: At der vil ske en katastrofe for vildtet og øvrige natur, når jægernes habitatforbedringer og biotop- og vildtpleje forsvinder (op-pløjes af landbruget), hvilket vil ske med et reduceret antal jægerne eller slet ingen.

DOF må revidere alle sine ønsker, sigtelinjer og krav, til et for alle rimeligt niveau – og/eller dokumentere alle sine påstande sande på videnskabeligt plan, og sine ønsker og krav berettigede – også berettigede i forhold til afledte konsekvenser for samfundet, hvilket synes helt glemt.

– Hvis ikke, vil jeg hermed venligst bede DOF om at fjerne sin hetz og sine ikke videnskabeligt underbyggede argumenter mod jægerne fra DOF´s hjemmeside.

Effekten og konsekvenserne af alle DOF´s krav, ønsker og sigtelinjer, samt krav og ønsker fra international side bør belyses på alle måder og siges god for, eller underkendes af danske videnskabelige institutioner, og dette bør ligge til grund for beslutninger om ændringer i vildtforvaltningen i Danmark – herunder bestemmelse om jagttider og fredninger. – En unødvendig fredning af visse ænder med bæredygtig jagt er hensynsløst over for andre jagtbare ænder, hvor jagttrykket da vil stige. Strategi?

Et fredningsprincip udefra skal ikke følges, dersom vi kan sandsynliggøre bæredygtig jagt, og at efterlevelse af princippet ikke vil gavne bestande overhovedet måleligt – og at fredninger vil føre til reducering af landets sociale, kulturelle, økonomiske og miljømæssige fordele (med reference til selvestefugledirektivet og habitatdirektivet).

Den danske videnskab, adspurgt om bestandsforhold, jagtlig bæredygtighed mv., må naturligvis ikkeoverrules af borgfred, interne aftaler, fremmanede kompromiser, eller af internationale principper – i Vildtforvaltningsrådet eller hos andre af Miljøministeriets rådgivere. – Ikke at dette sker, men at man må passe på dén situation i samarbejdet.

DCE arbejder fantastisk godt, og deres vurderinger bør ligge til grund for bestandsforvaltning i alle faser – uanset den valgte vej gennem råd, organisationer m.fl. -til ministerplan for vedtagelse. Dvs. at det sidste led der rådgiver ministeren ikke må underkende eller tilsidesætte, men derimod fastholde og støtte, DCE´s gennemarbejdede analyseresultater og anbefalinger. – Dette må da være rigtigst overfor samfundet.

Der synes at være en bred enighed om, at det er naturen der er i krise, og at det er dette der er problemet. – Og derfor er DOF´s ikke misforståelige offentlige angreb på de uundværlige og naturflittige jægere meget forkerte at fremføre, af en ellers dygtig og nyttig interessegruppe som DOF. – Ærgerligt og hæmmende for et nyttigt samarbejde.

Jægerne bør være stolte af – og fastholde deres store betydning for naturen, samfundet og vigtige værdier, og gøre den øvrige befolkning meget mere opmærksom på dette – ellers vil det gå galt på mange områder og for mange mennesker.