SMV-regeringen vil slanke den offentlige sektor ved fyringer af “kolde hænder” og Henning Kørvel mener, at den danske jagtadministration kan bidrage til regeringens målsætning
Drop indberetning af udsætning
Synspunkt af Henning Kørvel
Fordi SMV-regeringen vil slanke den offentlige sektor, der i dag beskæftiger cirka 870.000 mod 270.000 for 50 år siden, har den bedt departementschefer i ministerier, råd og styrelser om at gennemgå deres resortområder med tættekam. Fra jægerside må vi håbe, at Miljøministeriet vil spare indberetning af udsætning af vildt til jagt bort, fordi det er lovligt at sætte vildt ud til jagt, og det ikke giver mening at skulle indberette udsætning. Mening giver det derimod, at Miljøministeriet skærper kontrollen med tilladelser til regulering af skadevoldende vildt, fordi det har vist sig, at nogle jagtudøvere betragter regulering af vildt som en forlængelse af jagtsæsonen, og tilladelser til regulering således gives på forkert grundlag.
Den borgerlige kritik af, at antallet af offentligt ansatte i Danmark nærmer sig 870.000 mod 270.000 for 50 år siden, hvor befolkningstallet var 4,9 millioner mod godt 5,9 millioner i 2024, gør ondt på SMV-regeringen, selv om den har skyld i denne udvikling, fordi især partier til venstre for midten har råbt og skreget efter flere offentligt ansatte.
Over de seneste fem år er statsadministrationen øget med 11.800 ansatte, og den nuværende SMV-regering har medvirket med yderligere 1.400 medarbejdere til at kontrollere danskeres adfærd og ofte udføre pseudoarbejde.
Men nu skal det være slut med dette frås med skattebetalernes penge. Ifølge Berlingske (9. marts 2024) har departementschefer i ministerier, råd og styrelser fået lodret besked af regeringen på at gennemgå deres ressortområde med tættekam for at finde besparelser, og målet er i første omgang, at der skal findes 400 millioner kroner.
Regeringen lægger op til, at hver 20. ansatte (”kolde hænder”) skal fyres for at skaffe flere hænder (bl.a. ”varme”) til andre opgaver i samfundet.
Frem til 2030 ventes dette at give besparelser på fire-fem milliarder kroner, men det skal tages med forbehold, for hvor er besparelsen på de offentlige udgifter henne, når de fyrede skal ansættes til andre offentlige funktioner i samfundet?
Slankningen af den offentlige sektor lyder næsten for godt til, at det kan være sandt, og mange danskere vil utvivlsomt gerne se det, før de tror på det.
Ingen sanktionsmulighed
Da også Miljøministeriet, hvorunder jagt hører, skal gennemgås med tættekam, og ansatte altså skal fyres, vil jægere og jagtvæsener der sætter fasaner og gråænder ud til jagt, utvivlsomt græde tørre tårer, hvis bureaukratiet i udsætning forsvinder.
Når jægere og jagtvæsener, der sætter vildt ud til jagt, efterlever ”Bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber” – og naturligvis gør seriøse jagtudøvere det – hvad i himlens navn skal de så indberette udsætning for?
Uanset antallet af fasaner gråænder og agerhøns, der udsættes, har den der udsætter vildt, pligt til at indberette antallet af udsatte fugle til Miljøministeriet senest en uge efter udsætningen.
Hvorfor, og hvad skal Miljøministeriet bruge indberetningen til?
Reglerne er jo klare, og fordi der hverken er miljømæssige problemer i udsætning, og heller ikke dyreværnsmæssige, sundhedsmæssige eller udsætning er forbundet med smittefare i forhold til andre arter, ser indberetningen ud til at være rendyrket pseudoarbejde, som ifølge regeringens udspil netop skal mindskes (afskaffes) for at slanke den offentlige sektor, og den således bliver transparent.
Flertallet af danskere vil til enhver tid antagelig mene, at det er vigtigere, at syge mennesker kan blive behandlet, passet og plejet på hospitalerne, og ældre på plejecentre kan få den fornødne omsorg og pleje, end at store ressourcer bruges på at registrere (kontrollere) en lovlig aktivitet som udsætning af vildt til jagt.
DOF og DN er naturligvis kisteglade for, at udsætning skal indberettes til Miljøministeriet, fordi de dels hader udsætning til jagt, og de dels bruger de manglende indberetninger af navnlig gråænder som løftestang for at få aktiviteten forbudt, hvilket sker om fem år, idet de henviser til jagtudøvernes manglende vilje til at indberette udsætningen, selv om DOF og DN selv kan finde ud af det udsatte antal fasaner og gråænder ved simpel hovedregning.
I forrige jagtsæson blev der kun indberettet udsætning af 75.000 gråandeællinger, mens vi i Danmark afskyder en halv million gråænder. De to tal skriger til hinanden.
Hvis manglende indberetning var behæftet med en sanktionsmulighed, fx bøder, eller fortabelse af retten til at udsætte vildt, så kunne Miljøministeriet være sikker på, at jagtudøverne så kom op på dupperne, men en sanktionsmulighed kendes kun fra jagttegnet, hvor udstedelse af jagttegn forudsætter indberetning af nedlagt vildt.
Uden jagttegn må man dels ikke gå på jagt, og dels ikke være i besiddelse af hverken hagl- eller kuglevåben. Jagtudøverne er derfor oppe på mærkerne, når beskeden tikker ind i e-boks, at nu skal jagttegnet fornyes.
Regulering i søgelyset
Fordi jagtvåben i forkerte hænder kan være forbundet med livsfare for andre mennesker, ville der – på trods af, at jagtvåben anvendes i et mikroskopisk omfang til forbrydelser – i stedet for pligten til at indberette antallet af udsatte fugle til jagt til Miljøministeriet fra et samfundssyn umiddelbart være mere fornuft i kontrol med jagtudøveres skydevåben.
Men fordi kontrollen kolliderer med Grundloven, efter hvilken ”freden i boligen” er ukrænkelig, har ingen myndighed adgang til at kontrollere jagtvåben og opbevaring af disse i danske hjem. Opbevaring af jagtvåben blev afprøvet i den daværende Frederikssund Politikreds i 1997, men politiet måtte imidlertid opgive kontrollen, fordi den var i strid med Grundloven, og ingen af de nuværende politikredse skal derfor ikke have klinket noget i forhold til jagtvåben. Det har man lært af den skandaløse ”Frederikssundssag”.
Det eneste sted, politiet har adgang til at kontrol af jagtvåben, er, hvis jægere bliver stoppet i bil til og fra jagt. Mens kontrol i hjemmet er udelukket på grund af Grundloven, så er man derimod ”fredløs” i trafikken, hvor politiet frit kan kontrollere ikke blot køretøjet, men også jagtvåben og ammunition, når det spottes i bilen.
Mere sympatisk end pligt til at indberette udsat vildt er det, at Miljøstyrelsen endelig har fået øje på, at der er noget galt med tilladelser til regulering af skadevoldende vildt.
Jeg har for nogle år siden spurgt den stedlige vildtkonsulent for Lolland-Falster og Sydsjælland, om han ved jagtudøveres og ejeres ansøgninger om tilladelse til at regulere skadevoldende vildt, fx ringduer og bramgæs, først kører ud og ser på forholdene, før tilladelse eller afslag gives.
Nej, svarede han, det har jeg ikke tid til, og han giver pr. automatik tilladelser til at regulere skadevoldende vildt og havde det synspunkt, at hvis der for at give en tilladelse, skal en kontrol af forholdene til, så må Miljøministeriet rykke ud.
Nu rykker de så endelig ud fra Miljøministeriet, og i 2023 blev resultatet, at seks ud af 10 reguleringstilladelser blev tilbagekaldt, fordi det viste sig, at reguleringen foregik på stubmarker, og ikke som oplyst ved ansøgningen til reguleringen på en afgrøde, hvor vildt, fx ringduer, bramgæs eller kronvildt gør skade.
Nogle jagtudøvere har altså betragtet adgangen til at kunne regulere som en forlængelse af jagtsæsonen, men det er jo ikke det, adgangen til at kunne regulere vildt, som gør skade på en afgrøde, er baseret på.
Og det er forståeligt, at Miljøministeriet nu omsider finder det påkrævet at udføre stikprøvekontroller af tilladelser til at kunne regulere skadevoldende vildt.
Ved at udvise foragt for ”systemet”, har nogle jagtudøvere og ejere selv bedt om dette, hvilket er ærgerligt for de, der overholder reglerne.
Fornuftigt er det derfor, at Miljøministeriet endelig har indset, at her er et problem, der skal løses, men der er derimod ikke nogen fornuft i at kræve, at jagtudøvere indberetter antallet og tidspunktet for udsætning af vildt til jagt.
Dette er rendyrket DJØF-tyranni og spild af tid, og er antagelig opfundet af selvsamme DJØF-tyranner for at sikre ”beskæftigelse” til sig selv, men vel at mærke i en kategori, som regeringen betegner som pseudoarbejde.
Drop indberetning af udsætning til Miljøministeriet, og brug hellere kontroller af andre opgaver, fx om vilkårene for regulering af skadevoldende vildt opfyldes.
Hvis regeringens udmelding om, at bureaukrati og pseudoarbejde skal fjernes, giver det god mening at indberetning af udsat vildt droppes, fordi indberetningen ikke er et bøjet søm værd.
