Af Redaktionen

Den danske ringduejagt er endt i et paradoks.

Ringduen er talrig, udbredt og i en gunstig bevaringsstatus. Den europæiske bestand er mere end fordoblet, og fuglene kan gøre så stor skade på landbrugets afgrøder, at der hvert år gives tilladelser til regulering uden for den ordinære jagttid.

Alligevel begynder den almindelige danske jagt først den 11. november. På det tidspunkt er en stor del af den klassiske jagt på høstede marker forbi, og mange af de duer, som samledes i sensommeren og det tidlige efterår, er trukket videre.

Den almindelige jagt er med andre ord blevet begrænset til den del af året, hvor duerne ofte er vanskeligere at jage. Når de samme fugle gør skade tidligere på året, kan de til gengæld nedlægges under regulering.

Det genrejse det oplagte spørgsmål: Er tiden inde til igen at åbne for en egentlig dansk duejagt, der i højere grad ligner jagttiderne i landene omkring os?

En europæisk bestand i kraftig fremgang

Det biologiske udgangspunkt er vanskeligt at overse.

Den fælleseuropæiske fugleovervågning PECBMS viser, at ringduens europæiske yngleindeks steg med 188 procent fra 1980 til 2024. Bestanden ligger dermed tæt på tre gange niveauet ved periodens begyndelse.

Ser man på udviklingen siden omkring 1990, er den mere forsigtige konklusion, at bestanden omtrent er fordoblet. Alene i den seneste tiårsperiode steg det europæiske indeks med 22 procent.

Det betyder ikke, at bestanden vokser lige stærkt i alle lande. Nogle nationale bestande er stabile, og lokale vinterbestande kan svinge betydeligt. Men det samlede europæiske billede er klart.

BirdLife International klassificerer ringduen som livskraftig og vurderer den globale bestand som voksende. Arten har samtidig bredt sig nordpå og er flyttet ind i parker, haver og storbyer over store dele af Europa.

Ringduen er dermed ikke en art, hvor en tidligere jagtstart umiddelbart kan afvises med henvisning til en presset europæisk bestand.

Jagttiden er vidt forskellig

Sammenligningen med andre europæiske lande er bemærkelsesværdig. I Finland begynder jagten den 10. august, og i Sverige åbner den som hovedregel den 16. august. Norge følger den 21. august. I Belgien begynder jagten i september eller oktober afhængigt af regionen, mens Holland åbner den 15. oktober.

Irland ligger tættere på den danske model med jagt fra 1. november til 31. januar. England og Skotland har ikke en almindelig jagttid, men ringduer kan under bestemte generelle licenser skydes gennem hele året for at forebygge alvorlige skader.

Danmark skiller sig dermed ud med en ordinær jagtstart den 11. november.

Forskellene viser ikke i sig selv, at alle de øvrige landes regler er biologisk eller etisk bedre. Men de dokumenterer, at en stor og voksende ringduebestand forvaltes meget forskelligt, selv mellem lande, der deler fugle fra de samme nord- og vesteuropæiske bestande.

Danmark er allerede på vej mod oktober

Spørgsmålet om en tidligere jagtstart er ikke længere kun teoretisk.

Vildtforvaltningsrådet har i forbindelse med jagttidsrevisionen i 2026 anbefalet, at jagttiden på ringdue fastsættes fra 1. oktober til 31. januar. Ifølge rådets mødereferat var styrelsens oprindelige indstilling endda en længere jagttid.

Forslaget om oktoberjagt er kombineret med en etisk betingelse: I oktober og november skal der kun kunne skydes til flokke på mindst fem ringduer.

Duejagt: Jæger skød over 14.000 duer på én dag

Tanken er, at flokadfærden kan bruges til at mindske risikoen for at nedlægge aktive ynglefugle. Ringduer, som optræder alene eller parvis og flyver målrettet mellem mark og bevoksning, kan stadig være i gang med at passe en sen rede. Fugle i større flokke vil derimod oftere være unge, ikke-ynglende eller færdige med årets yngleforsøg.

Modellen vil give danske jægere adgang til en hel efterårsmåned, uden at jagten vender tilbage til august eller september, hvor yngleaktiviteten er betydeligt større.

Oktober kan blive det danske kompromis

En jagtstart den 1. oktober vil fortsat være senere end i Finland, Sverige og Norge. Til gengæld vil den åbne for den del af efterårsjagten, som i praksis næsten er forsvundet fra Danmark.

I oktober kan ringduerne stadig findes på stubmarker, majsmarker og andre attraktive fødepladser. Samtidig ankommer trækkende duer fra Norge og Sverige, og store flokke kan samle sig i områder med meget bog og agern.

Jagtformen vil dermed igen få karakter af egentlig duejagt med observation af trækruter, placering af skjul og brug af lokkefugle.

Det er noget andet end regulering. Under almindelig jagt er det lovligt at opsøge jagtoplevelsen og udnytte en talrig vildtressource. Regulering skal derimod have et bestemt skadeforebyggende formål og må ikke blot bruges som en skjult forlængelse af jagtsæsonen.

En oktoberjagt vil derfor gøre lovgivningen mere gennemskuelig. Den vil anerkende, at ringduen både er en potentiel skadevolder og en værdifuld vildtart.

Regulering har overtaget efterårsjagten

Efterhånden som den almindelige jagttid er blevet forkortet, har reguleringen fået større betydning.

Efter de gældende regler kan Naturstyrelsen blandt andet give tilladelse til regulering af ringduer i flok på rapsmarker fra 1. februar til 30. april. På ærte- og kålmarker samt nysåede marker kan regulering tillades fra 1. marts til 30. april.

På ikke høstede marker kan der gives tilladelse fra 1. juli til 31. august, og på nysåede marker i august. I områder med omfattende skader kan der desuden gives tilladelse i perioden frem mod den ordinære jagt.

I erhvervsmæssige gartnerier, frugtplantager, planteskoler og grøntsagsproduktion kan ringduer, der optræder i flok, efter tilladelse reguleres hele året.

Det viser problemets kerne. Samfundet accepterer allerede, at ringduer nedlægges uden for den ordinære jagttid – også på tidspunkter, hvor arten kan yngle. Forskellen er, at fuglene skal optræde i en bestemt skadevoldende sammenhæng.

Hvis regulering kan gennemføres etisk ved at rette beskydningen mod fugle i flok, er det nærliggende at spørge, om det samme princip kan bruges under en almindelig og kontrolleret oktoberjagt.

Etikken forsvinder ikke med ordet regulering

En reguleringstilladelse ændrer ikke ringduens biologi. Begge forældrefugle deltager i rugningen og fodringen af ungerne. Hvis en aktiv ynglefugl nedlægges, kan konsekvensen være, at ungerne i reden dør. Det gælder, uanset om fuglen skydes under jagt eller regulering.

Derfor bør diskussionen ikke reduceres til, om jagten kaldes det ene eller det andet. Det afgørende er, hvilke fugle der skydes til, og på hvilket tidspunkt det sker.

Ringduen har en meget lang ynglesæson. Under milde forhold kan der findes aktive reder langt ind i efteråret, og enkelte par kan yngle på endnu senere tidspunkter. En kalenderdato kan derfor aldrig fjerne enhver risiko.

Hvis kravet er, at der under ingen omstændigheder må nedlægges en ringdue, som kan have æg eller unger, bliver det vanskeligt at fastsætte en jagttid overhovedet.

En mere realistisk etisk model er at reducere risikoen mest muligt. Det kan ske ved at vente til oktober og samtidig begrænse beskydningen til fugle i tydelige flokke. Enlige duer og par bør have fred.

Netnatur har tidligere beskrevet den praktiske anbefaling i artiklen Etisk regulering af ringduer i yngletiden.

Andre lande accepterer tidligere jagt

Finland er det tydeligste eksempel på en anderledes afvejning. Her løber jagttiden fra 10. august til 31. oktober.

Det finske naturressourceinstitut Luke erkender direkte, at jagtstarten er problematisk i forhold til yngleforløbet, fordi nogle duer stadig fodrer unger. Anbefalingen er derfor, at jægerne retter jagten mod flokke og undlader at skyde enlige fugle.

Sverige bruger et tilsvarende princip ved skadeforebyggende jagt. Her kan ringduer i flokke på mindst fem individer under bestemte betingelser nedlægges i erhvervsmæssige afgrøder. De regionale jagttider kan findes hos Svenska Jägareförbundet.

I Norge løber jagttiden fra 21. august til 23. december i de områder, hvor arten er jagtbar. Tiderne fremgår af den norske jagt- og fangsttidsforskrift.

Danmark behøver ikke kopiere de tidligste nordiske jagtstarter. Men sammenligningen gør det vanskeligt at hævde, at en jagtstart den 1. oktober i sig selv skulle være usædvanligt vidtgående.

Helårsbeskydning i Storbritannien

England og Skotland viser en tredje forvaltningsmodel. Her findes ikke en fri, ordinær jagttid på ringdue som i Danmark. Alle vilde fugle er som udgangspunkt beskyttede, men autoriserede personer kan under generelle licenser nedlægge ringduer, når det er nødvendigt for at forhindre alvorlige skader, og når licensens øvrige betingelser er opfyldt.

I England gælder General Licence GL42 hele kalenderåret 2026. Skotland har sin egen ordning under NatureScots GL02.

Det er vigtigt, at ordningerne ikke fremstilles som fri helårsjagt. Beskydningen skal ske med et tilladt formål og under licensens vilkår. Men reglerne viser, at omfattende regulering af ringduer kan accepteres gennem hele året, selv om yngleperioden nødvendigvis indgår i perioden.

Holland, Belgien og Irland

Holland har en national jagttid på ringdue fra 15. oktober til 31. januar. Tiderne fremgår af den hollandske regerings officielle oversigt over jagtregler.

I Belgien fastsættes jagttiderne regionalt. I Flandern må ringduen jages fra 15. september til sidste dag i februar, mens Vallonien har fastsat jagttiden fra 20. oktober til sidste dag i februar. I Bruxelles-regionen er jagt forbudt.

Irland ligger tættere på den nuværende danske model. Her løber den ordinære jagttid fra 1. november til 31. januar, som det fremgår af National Parks and Wildlife Services oversigt.

Sammenligningen viser, at jagt i oktober ikke vil bringe Danmark ud på en europæisk yderfløj. Tværtimod vil en åbning den 1. oktober placere Danmark nogenlunde mellem de tidlige nordiske jagttider og de senere irske regler.

En jagtbar ressource frem for et administrativt problem

Ringduen er en af Europas talrigste og mest succesfulde større fugle. Den lever i en mosaik af skov, marker og byer, og den har vist en enestående evne til at udnytte det moderne landskab.

Samtidig leverer den et attraktivt og velsmagende stykke vildtkød.

Når en sådan art først og fremmest nedlægges gennem skadebetingede tilladelser, risikerer forvaltningen at miste noget væsentligt. Fuglen bliver reduceret til et administrativt problem, som skal fjernes fra bestemte marker, i stedet for at blive betragtet som en vedvarende naturressource, der kan udnyttes ansvarligt.

LÆS også læserbrev om jagt på duer i februar måned

Almindelig jagt stiller fortsat krav om jagttegn, sikkerhed, artskendskab, eftersøgning og respekt for vildtet. En jagttid giver ikke jægeren ret til at tilsidesætte biologiske eller etiske hensyn.

Tværtimod kan klare jagtetiske regler være en del af selve åbningen.

Er tiden inde?

Bestandens størrelse taler ikke imod en tidligere dansk jagtstart. Den europæiske bestand er mere end fordoblet, den danske bestand er stor, og arten vurderes som livskraftig.

Sammenligningen med landene omkring os viser samtidig, at en oktoberjagt vil være en forsigtig løsning. Finland, Sverige og Norge begynder væsentligt tidligere, mens Holland og Belgien allerede har ordinær jagt i oktober.

Den reelle udfordring er derfor ikke bestandens bæredygtighed, men hensynet til de sent ynglende duer.

Her kan Vildtforvaltningsrådets model være et brugbart kompromis: Jagt fra 1. oktober, men kun beskydning af tydelige flokke i oktober og november. Enlige duer og par skal have fred.

Det vil ikke fjerne enhver teoretisk risiko. Det gør den nuværende regulering heller ikke. Men modellen kan bringe større sammenhæng mellem bestandens status, reguleringsbehovet og den almindelige jagt.

Tiden kan derfor være inde til igen at give Danmark en rigtig duejagt – ikke en fri augustjagt som i Finland, men en kontrolleret oktoberjagt med en klar etisk grænse.

Jagttiden på ringdue omkring Danmark

Regulering, skadeforebyggende jagt og særlige regionale undtagelser er ikke medregnet som almindelig jagttid. Reglerne bør altid kontrolleres hos det pågældende lands myndigheder før jagt.

netnatur.dk/DUEJAGT