Synspunkt: Modstanden mod fasanudsætning vokser i visse kredse, og godserne må vise hvad fasanjagt egentlig er  – sende droner op og vise  det ofte enorme naturarbejde i fugleperspektiv

Synspunkt: Godserne må vise med billeder, hvad jagt på udsatte fasaner egentlig indebærer

Hvis danske godser mener, at et stop for fasanudsætning også vil koste beplantninger, vildtstriber og pleje af levesteder for en række arter, må de vise det.  Droneoptagelser kan gøre arbejdet synlig … vis det i stedet for at tal om det. Hvis ikke selve grundlaget for fasanjagten bliver visualiseret risikerer en vigtig del af debatten at bygge på antagelser og dystre fremlægninger …

Synspunker, der ønskes optaget på netnatur.dk, kan sendes til redaktionen.
Ligeledes er der nederst i denne artikel mulighed for at indsætte bemærkninger, der kan bidrage til en nuanceret debat om jagt på udsat vildt.

Af Redaktionen

En fasanjagt på udsatte fugle kan beskrives med ét eller få billeder, som de fleste allerede kender. Jægere på jagt jagt, apporterende hunde og afsluttende vildtparade … Arbejdet eller forudsætningerne for udsætningen kræver et større billede. Det ligger i de levende hegn, markkanterne, remiserne og de arealer, som nogen hvert år bruger penge og arbejdstimer på at pleje.

Alligevel er det sjældent dét landskab, offentligheden ser, når fasanudsætning diskuteres. Debatten kommer ofte til at handle om, hvad der er »rigtig« jagt. Men er det det vigtigste spørgsmål, hvis jagt på udsatte fasaner samlet set gavner naturen? Næppe.

Det hjælper heller ikke meget at skyde tilbage med flere ord, når andre ikke kan se det, man taler om. Her har de danske godser og jagtvæsener et ansvar. Hvis naturarbejdet er et væsentligt argument for at bevare udsætningen, har de fortalt alt for lidt om det. De må vise terrænerne frem og dokumentere, hvad arbejdet med udsætning af fasaner betyder for naturen.

Vis terrænet, ikke kun jagtdagen

Danmarks Naturfredningsforening kritiserer omfanget af udsætningerne og mener, at de udsatte fugle belaster den øvrige natur. Det er en indvending, som godserne må svare på. Svaret bliver stærkere, hvis de samtidig viser, hvordan hvert enkelt jagtterræn faktisk forvaltes.

Tag dronen op over et gods i foråret, når hegnene står grønne, og igen sidst på sommeren, når markkanter og vildtstriber kan ses tydeligt. Følg skellet mellem den dyrkede mark og de arealer, der er indrettet til vildt. Vis vandhuller, skovbryn og beplantninger fra luften, og gå derefter ned på jorden og fortæl, hvornår de blev anlagt, hvordan de passes, og hvilke arter der bruger dem.

Her lidt illustration som inspiration …

Kald bare de to fremstillinger før … og efter et evt. stop for udsætning af fasaner – men bemærk, at markerne stadig herefter stadig er meget små i forhold til tidens trend i et det moderne landbrug. Godsejeren tænker måske stadig på agerhøns så længe dette er lovligt …

LÆS Agerhøne: Kan jagten overleve uden udsætninger

Den slags optagelser fra luften ville give danskerne mulighed for at se andet end selve fasanjagten og den efterfølgende parada

De ville også gøre det lettere at stille kritiske spørgsmål. En tæt beplantning kan se flot ud fra luften, men hvem har plantet den? Hvad lå der før? Og ville den blive passet på samme måde, hvis udsætningen ophører?

Hvad er det egentlig, vi kan miste?

Det er fristende at sige, at alle naturtiltag på et jagtterræn vil forsvinde sammen med fasanudsætningen. Så enkelt er det ikke. Et levende hegn bliver ikke nødvendigvis ryddet, blot fordi reglerne ændres. Et vandhul tørrer heller ikke automatisk ud.

Men pleje, genplantning og etablering af nye tiltag har en pris. Hvis jagten er med til at betale den, kan et stop ændre ejernes beslutninger i fremtiden.

Derfor kan mange sidegevinster ved udsætning gå tabt hvis der stoppes for udsætning af fasaner.

Godserne er de nærmeste til at fremlægge konsekvenserne: Hvad bruger de på terrænpleje, og hvilke udgifter er direkte afhængige af indtægterne fra fasanjagten?

Biotopplanerne gør spørgsmålet særligt relevant. På ejendomme med større udsætninger indgår naturtiltag i grundlaget for udsætningen, og planerne skal også målrettes arter, som ikke er jagtbare. Men der er uenighed om, hvor meget ordningen gavner biodiversiteten.

Netnatur har tidligere omtalt en kritisk undersøgelse af biotopplanernes effekt. Den kritik må godserne forholde sig til, hvis de vil bruge planerne som argument.

Åbn portene for dem, der er uenige

En dronefilm lavet alene som reklame for jagten vil næppe flytte debatten. Det vil være mere overbevisende at invitere biologer, lokale naturforeninger, naboer og kritikere … og pressen ikke mindst med ud på terrænet. Lad dem se de samme steder som kameraet og spørge til både udsætningens omfang og naturplejens resultater.

Vis gerne flere slags terræner. Der er forskel på et gods, som gennem mange år har investeret i varige levesteder, og et terræn, hvor naturtiltagene er få eller kortvarige.

Åbenhed vil sandsynligvis vise både gode og mindre gode eksempler. Det bør jagtsagen kunne tåle. Et syndspunkt på Netnatur har dog fundet kritikken overdramatiseret og anmodet om fred i forhold til debatten om fasanudsætning.

Hvis politikerne en dag skal tage stilling til et forbud, bør de kende virkningen på hele terrænet. Det kræver viden om de udsatte fugle og om de levesteder, jagten er med til at skabe og vedligeholde.

Godserne kan begynde nu: Åbn portene, vis landskabet fra luften, og læg dokumentationen frem, så alle kan se, hvad der står på spil.

Her på Netnatur.dk hjælper vi gerne med at sprede de de smukke luftfotos med mere  … Netnatur.dk har mere end kvart million besøg om måneden og antallet vokser stadig. Derfor vil indhold sendt hertil være en god begyndelse for en mere visuel og nuanceret debat om for og imod udsætning af fasaner.

Etik og udsætning

Lige nu kræver nogle af de mest jagtkritiske organisationer et stop for udsætning af fasaner. Dyreetik er et af deres argumenter. Det kan forekomme nioget søgt i et samfund, der spiser kød i enorme mængder. Findes der en form for kødproduktion, hvor dyrene lever et friere liv end fasaner, der sættes ud?

Det spørgsmål er blevet stillet før. Sammenligningen med opdrættede slagtekyllinger er også en klassiker i debatten. Men argumenterne har ikke været tilstrækkelige. Det viser den omfattende principielle diskussion om fasanudsætning.

Derfor er der ikke brug for flere ord. Der er brug for billeder af terrænerne, beplantningerne, fodermarkerne og det liv, der findes omkring dem. Lad folk se, hvad der faktisk foregår, og hvad der kan gå tabt.

Show it, don’t tell it. Eller sagt på dansk: Vis det. Lad billederne tale.

Striber med blomster eller striber for naturen

En blomstrende markstribe langs vejen kan pynte på et terræn og give de forbipasserende en god oplevelse. Men om den også hjælper agerlandets fugle, afhænger af mere end farver og plantevariation. Kan fuglene finde insekter til ungerne, skjul til reden og føde, når blomstringen er forbi? Fodermarker på godsernes terræner er ikke for syns skyld alene. De skal virke og gavne vildtet, jagten og på et eller andet niveau også indtjeningen …