Jagtfeber eller bukkefeber kan ramme nye såvel som erfarne jægere, når jagtens spidser til og skuddet skal afgives. Kur er der ingen af, men af og til kan det hjælpe at kigge den anden vej
Nogle finder abnorme bukkeopsatser fascinerende – andre det stik modsatte, men hvornår er en opsats abnorm og hvorfor er der nogle bukke, der udvikler atypisk opsatser?
Bidskader på træer og buske er prisen for en råvildtbestand. Men råvildtets adfærd er også med til at fastholde en lysåben natur til gavn for en række plante- og dyrearter
Ifølge jægersproget dør bukken ikke. Den forender som følge af et dræbende skud. Men hvornår vil en buk egentlig forende, når den rammes med et såkaldt dræbende skud
Bukken fejer gerne sin opsats mod yngre træer som del af den territoriale adfærd, og ofte tegner fejningerne et tydeligt mønstre, der fortæller noget – men ikke alt – om bukkens bevægelsesmønstre …
Afstanden mellem bukkeopsatsens stænger defineres som bukkens udlæg, men jo større jo bedre er ikke altid tilfældet, når råbukken skal måles op af en trofæopmåler
Sikkert kuglefang er et must, når man sender en riffelkugle mod en råbuk eller mod et hvilket som helst andet stykke vildt. Men hvad er sikkert kuglefang egentlig?
En voksen råbuk som sætter op uden for- og bagsprosser, der er det mest normale, betegnes ofte som morder. Men ofte er en bajonetbuk en mere passende benævnelse
Råvildtets lam kan, hvis det bliver forskrækket eller på anden vis forulempet, skrige meget højt. Dette angstskrig hidkalder råen, som altid er i nærheden af de aflagte lam
Kun yderst sjældent får en bukkejæger brug for et fangstskud og hvorfor det er tilfældet kan man læse mere om i denne artikel fra Netnaturs bukkeleksikon
Bukke, som endnu ikke har fjernet det fløjlsagtige hud på de nye stænger, betegnes som bastbukke. Nedlæggelse af bastbukke er ofte til debat jæger og jæger imellem
