Bidskader på træer og buske er prisen for en råvildtbestand. Men råvildtets adfærd er også med til at fastholde en lysåben natur til gavn for en række plante- og dyrearter
Bukkeleksikon: Bidskader
Artiklen herunder indgår i en a, b, c og d serie, som henvender sig til nye såvel som mere erfarne bukkejægere. Serien hedder Bukkeleksikon og virker som opslagsværk til afklaring af begreber, som dukker op, når man læser og snakker om råvildt og jagt på råbukke.
Af Redaktionen
De energiholdige knober på træer og buske er det rene sukker for råvildtet, som navnlig i vinterhalvåret kan “forgribe” sig på nye beplantninger i så stor stil at det betragtes som deciderede bidskader.
Bidskader kan gå hårdt ud over den økonomi, der gerne skulle følge i kølvandet af den omfattende investering i planter og anlæggelse af den nye kultur.
Forskellige foranstaltninger
I dag er det da også mere reglen end undtagelsen, at nye beplantninger hegnes for dermed at holde dyrene ude af det tilplantede område. Alternativt ses også anvendelse af topskuds-beskyttere ligesom sprøjtning med ildelugtende væsker ses brugt for at holde dyrene på afstand af de nye træer.
Det er især producenter af juletræer og klippegrønt, der frygter råvildt i deres kulturer. Selv få dyr kan på meget kort tid deformere juletræerne og spolere træernes chance for at udvikle sig til regulære, velformede førsteklasses juletræer.
Men også i naturskove kan bidskader tage et omfang, så det bliver til et regulært problem. En for stor råvildtbestand kan hæmme skovens naturlig selvforyngelse og det kan på sigt være med til at skade artens eget eksistensgrundlag.
Bidskader kan også være positive
Råvildtets foragering på træer og buske er dog ikke kun at betragte som skadelig aktivitet. Tværtimod.
Dyrene er med deres bid på de unge træer med til at hæmme væksten og dermed forhindre tilgroning. Faktisk anses tilgroning som et voksende problem for den danske natur, som sukker efter mere lysåbne områder. Og det kan råvildtet være med til at udvikle.
Selvspirende træer og buske på åbne skovenge kan råvildtet holde i skak og dermed kan engen fastholdes åben. På den måde kan råvildtet bidrage til den type natur, som man i stigende grad er begyndt at anse som en mangelvare i Danmark, hvor skovene generelt anses for alt for intensive og de tilstødende marker alt for store og ensartede.
Den såkaldte overgangsnatur mellem skov og åbne arealer er vigtig for artsrigdommen og i genskabelsen af denne naturtype kan råvildtet måske spille en aktiv rolle som en slags terræn-forvalter.
