Vildtbiolog Egon Bennetsen efterlyser “basal forståelse” i aktuel kronvildtforvaltning og peger på simple og delvist nye løsningsforslag, som kan bringe udviklingen tilbage på sporet
AKTUEL KRONVILDTFORVALTING
Tekst og foto. Egon Bennetsen, Vildtbiolog
Som det er mange bekendt, har jeg i en årrække beskæftiget mig med kronvildtforvaltning. Jeg har skrevet en række artikler i Netnatur: (Artikelindeks) og udgivet en række kronvildtvideoer på YouTube: https://www.youtube.com/user/EgonBennetsen/videos fra Hjardemål Klit området, hvor jeg har boet siden 1980.
I mange år forsøgte jeg, at dokumentere antallet af brunsthjorte over ca. 6 år. Ofte lå antallet af fotograferede omkring 20 hjorte. Jeg vurderede, at jeg fotograferede ca. 80 %. Heraf var ca. 5 – 7 kapitalhjorte på over sølvmedaljekravet på 190 CIC-points.
I de sidste 4-5 år er det gået stærkt ned ad bakke, og i 2021 så jeg sidst en kapitalhjort.
På grund af fravær af brunstjagt, er der stadig endog meget gamle hjorte i området, men gevirkvaliteten er dalet.
I denne periode, er det også blevet tiltagende sværere at fotografere hjortene. De er blevet nataktive, og hvor de tidligere var jævnt fordelt over Korsø- og Hjardemål klitplantager, er de forsvundet fra dele af området, og synes at klumpe sammen i andre.
Hvad skyldes denne ændring?
Jeg kan pege på følgende ændringer:
1.) Mellemhjortefredning.
Siden vistnok 2017 har der været indført ”Mellemhjortefredning”. En besynderlig betegnelse for fredning af de gennemsnitlig ringeste hjorte (6-8 evt. 10 endere), på bekostning af de bedre. (12 endere og opefter).
Det har konsekvenser på to planer:
a.) Andelen af hjortene.
For at nå den oprindelige målsætning på 5 % 8 år og ældre (8+), skal der, for en given bestand i balance, og med en konstant aldersklassefordeling, skydes ca. 1/3 af hver årgang. Det betyder, at halvdelen af hjorteafskydningen skal foretages blandt de 2- og 3-årige hjorte. Halvdelen!
Hvis vi for eksemplets skyld antager, at 2/3 af disse er 6- og 8-endere som er fredet, og 1/3 er 10-endere og opefter, som må skydes, burde man nemt kunne indse, at det ikke kan lade sig gøre.
Når denne aldersgruppe derfor ikke udgør halvdelen af afskydningen, betyder det, at afskydningen må lægges på hjortene fra 4 år og opefter.
Det bevirker, at hvis bestanden derved stiger, vil procentdelen af voksne hjorte falde, og hvis bestanden er konstant vil både antallet og procentdelen falde.
Jeg mener, at kunne iagttage dette i Hjardemål Klit området.
b.) Kvaliteten af hjortene.
Når det fra 2-årsalderen konsekvent er 6- og 8-endere, der bliver skånet, vil deres andel i de efterfølgende aldersklasser også stige. En 2 – 3-årig 12- ender vil vedblive med at være 12-ender eller mere, men en jævnaldrende 8-ender, vil måske vedblive med at være 8-ender, så længe den lever. Min erfaring siger mig, at har en hjort ikke som senest 4- årig fået krone, vedbliver den med at have en gaffel i toppen.
Dertil kommer den genetiske forringelse, som bevirker, at hver følgende generation, gennemsnitligt vil være markant ringere end den foregående.
Såvel den kunstige selektion gennem afskydning, som den naturlige selektion gennem brunstkampe, vil være negativt påvirket af sprossefredning af 6- og 8-endere.
En forøgelse i andelen af hjorte uden krone, mener jeg også at kunne iagttage i Hjardemål Klit.
Mindst 4- årig hjort uden krone. Foto: Egon Bennetsen
2.) Grunden til den tiltagende skyhed i bestanden, skyldes uden tvivl regulering af kalve om sommeren og kalvejagt fra september. Det virker ikke kun på den mark kalveafskydningen foregår på, men i hele det område de pågældende dyr færdes på. Og når hjortene i området er mere klumpet fordelt i brunsten skyldes det bare, at de i brunsten opsøger hinderne og følger disse.
Med de voldsomme markskader rudler af kronvildt kan medføre, er det fuldt forståeligt, at landmændene i området værger deres afgrøder ved at skyde kalv.
Imidlertid bevirker det, at dyrene klumper sammen i endnu større rudler, og dermed forårsager endnu større skader på de arealer, hvor man ikke har skudt kalve. En ond cirkel er startet.
Denne cirkel, kan kun brydes ved at reducere bestanden til et tåleligt niveau, så kalveregulering ikke er nødvendig, samt rykke kalvejagten til 1/10.
3.) Dyrenes vægt og gevirudvikling, er tæt knyttet til hinanden og til fødegrundlaget. Dette er helt utilstrækkeligt i statsplantagerne hvor krondyrene i helt overvejende grad opholder sig i dagtimerne. For at opretholde en god vægt (især kalvevægt) og optimal gevirudvikling, er dyrene helt afhængige af landmændenes afgrøder, først og fremmest kløvergræs. Korn og majs foretrækkes hvor det forekommer.
Med regulering af kalve, tør krondyrene kun komme ud på markerne midt om natten, som i sommermånederne er kort. Det er netop på denne tid af året at behovet hos de ammende hinder og kronhjortene med geviropsætning er størst. Ud af måske tre æseperioder i løbet af døgnet, kan kun den ene afvikles på markerne, og de to andre må tilbringes i skoven, bl.a. i konkurrence med en overtallig bestand af mere nøjsomt dåvildt.
Derfor de lavere vægte, og den dårligere gevirudvikling i forhold til tidligere.
Ansvaret for den denne sørgelige udvikling ligger hos Den Nationale Hjortevildtgruppe og de lokale hjortevildtgrupper. De synes ikke at have den mest basale forståelse for en alderspyramides opbygning, samt den genetiske konsekvens af ”mellemhjortefredning”.
Det mest groteske eksempel, der i den grad udstiller inkompetencen, selv i Miljøministeriet, er et nylig udsendt notat, hvor man nu definerer målsætningen om 5 % 8+ hjorte ud fra hele bestanden, altså inklusive hundyr.
I det oprindelige notat (Se appendix nederst) som har dannet grundlag for diskussionen siden 2016, konkluderer Peter Sunde(DCE), at man netop ved en afskydning på ca. 30 % i hver aldersklasse, ville kunne opnå målsætningen om 5% 8+ hjorte af handyrene. Jeg er enig.
I den nye definition hvor hundyrene medregnes vil det ved et kønsforhold på 1:1 betyde en andel af 8+ hjorte på 10 % af handyrene.
Så synes jeg lige de skulle tage at konstruere en alderspyramide gældende for forvaltning på fri vildtbane, der kan opfylde det mål.
Den bliver interessant at se.
Det er i øvrigt svært nok at vurdere om målsætningen er opfyldt for handyrene alene. Medregnes hundyrene indregnes en yderligere kæmpeusikkerhed, idet ingen kender kønsforholdet.
Det vil også virke underligt, at man kan ændre procentdelen af voksne hjorte, ved alene at øge eller mindske afskydningen af hinder.
Lykkeligvis er arealbegrænsningen taget af bordet for nu.
Arealbegrænsning vil som mellemhjortefredning forværre problemet med for lav afskydning i de yngste aldersklasser og dermed forhindre at målet nås.
Fodring før 1/1 bør forbydes. Det tjener alene til nemmere at skyde hjortene, og da især på et tidspunkt hvor afbrunstede hjorte skal have genvundet en del af deres vægt. Som med brunstjagt er det med til at gøre det lettere at skyde de voksne hjorte.
Vi bør gøre det modsatte.
Endnu en gang vil jeg påpege, at nedenstående model vil være et godt udgangspunkt og et forsøg værd.
BENNETSEN – MODELLEN
EN UBUREAUKRATISK, EFFEKTIV OG FLEKSIBEL FORVALTNINGSMODEL, KOMBINERET MED STORE NATUROPLEVELSER FOR ALLE I BRUNSTEN.
1.) Regionalt valgte jagttider i perioden 1/10 – 31/1
2) Ingen brunstjagt på hjorte.
3) Tilstrækkelig andel af voksne hjorte (8+) sikres ved en passende kort jagttid på hjorte med mindst 3 sprosser i én krone (kronebærende hjorte).
Eks. Thy: 1/11 – 31/12
Eks. Vendsyssel: 16/11 – 15/12
Eks. Djursland: 16/11 – 30/11
4) Kontrol med bestandsstørrelse ved passende lang jagttid på hjorte, der ikke er kronebærende.
Eks. Thy: 1/10 -31/12
Eks. Vendsyssel: 1/11 – 31/12
Eks. Djursland: 1/11 – 31/12
5) Hinder, kalve og spidshjorte.: 1/10 – 31/1
6) Ingen jagtetiske regler for hyppighed af jagt.
Må styres af behov.
Appendix:
”Forventede bestandseffekter af ændringer i jagten på krondyr
Cervus elaphus
Notat fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. juni 2016
Peter Sunde & Lars Haugaard
Institut for Bioscience
Rekvirent:
Naturstyrelsen
Antal sider: 10
2 Svar
2.1 Præmisser for beregninger og datagrundlag
2.1.1 Beregning af reduktion i dødelighed nødvendig for opfyldelse af
forvaltningsmålsætning
Efter telefonisk konsultation med NST’s kontaktmedarbejder (Søren Ege-
lund Rasmussen), er der opnået enighed om, at den oprindelige formulering
af bestandsmålsætningen: ”en andel på 5 % ældre hjorte (8+ år) i forårsbestan-
den”, i virkeligheden var ment som, at 5 % af alle handyr skal overleve den første
jagtsæson efter at være fyldt 8 år. I en bestand, hvor næsten al dødelighed
skyldes jagt i det tidlige efterår, betyder dette reelt, at 5 % af alle handyr skal
overleve til efter deres 9. jagtsæson (da de er fyldt 0 år i deres første jagtsæ-
son og fyldt 8 år i deres 9. jagtsæson).
Da der i de fremlagte forslag opereres med en jagttid på hjort, som primært
vil finde sted i brunsten, vil andelen af handyr som overlever deres 9. jagt-
sæson (konservativt anslået) svare til andelen af hjorte, som når at opnå en
alder på over 8 år i en brunstsæson
