Skal en minister på jagtområdet være i stand til at hæve arealkravet, når det sker af hensyn til forskning? DJ mener ja. BL, DLS og JJLL mener nej
Af Redaktionen
Hvor meget skal en minister for jagtområdet være i stand til at afvige fra de alment gældende regler?
Skal han f.eks. i en tidsbegrænset periode på op til fire år – med mulighed for udvidelse i særlige tilfælde – være i stand til at indføre arealbegrænsning i forskningsmæssig øjemed?
Det er der meget delte meninger om.
Læs også: Udkast til ændring af jagtloven
Konflikten er tydeliggjort efter, at også Danmarks Jægerforbund (DJ) har valgt – på egen hjemmeside – at offentligøre sit høringssvar til det nye jagtlovsudkast fra miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen.
Jægerforbundet støtter her forslaget om, at nuværende og kommende ministrer på jagtområdet skal være i stand til at afvige fra væsentlige punkter i gældende jagtlov, når det sker i forskningsmæssig øjemed.
Overfor dette synspunkt står Bæredygtig Landbrug (BL), Dansk Land og Strandjagt (DLS) samt Jysk Jæger og Landbrugslaug (JJLL), som allerede først på ugen kundgjorde, at udspillet vil underminere den grundlovsikrede private jagtret.
Konflikten mellem DJ på den ene side og BL, DLS og JJLL på den modsatte, drejer sig udelukkende om det ene punkt i det nye jagtlovsudspil, som giver ministeren på jagtområdet udvidede beføjelser.
Jurist i organisationen Bæredygtig Landbrug har anfægtet forslaget, da han hævder, at udspillet, hvis det gennemføres, er i strid med eksisterende og meget grundfæstet lovgivningen.
” Jagtretten er ikke en hvilken som helst ret, men en helt grundlæggende ret, der kulturelt set går hundredvis af år tilbage, lyder vurderingen fra Nikolaj Schulz, chefjurist i Bæredygtigt Landbrug.
Juristen hævder, at forsøg, der ikke kan gennemføres inden for eksisterende lovgivning, bør foregå på statens egne arealer.
Læs også: BL-jurist: Ingen ulovlige ændringer af jagtloven af bagvejen
Danmarks Jægerforbund ser anderledes på det punkt i udkastet og ser åbenbart ikke forslaget konflikte med eksisterende jagtrettigheder.
I et høringssvar underskrevet af formand Claus Lind Christensen kan man i relation til omtalte bl.a. læse:
” Vi bemærker, at bemyndigelsen bl.a. tænkes anvendt til tidsbegrænsede udvidelser af jagtmetoder på visse arter (f.eks. jagt på vildsvin på foderpladser), og at en egentlig lovændring skal følge, hvis en evaluering af forsøgene viser et ønske om en uændret fortsættelse. ”
Tænkt eksempel
En biolog og debattør på de sociale medier trækker i et indlæg et fiktivt eksempel op, hvor han viser, hvordan han mener den udvidede beføjelse også kan anvendes af nuværende eller kommende ministre på området.
” Vi tager lige et tænkt eksempel” indleder han sit indlæg, og fortsætter:
” DCE beslutter sig for, sammen med VFR inkl. DJ, at man egentlig godt kunne tænke sig at se, om forvaltning af kronvildt i større sammenhængende områder medfører flere ældre hjorte over 8 år
I følge biologen kan det betyde, at “alle, som ikke råder over et areal større end 50 ha, ikke kan gå på jagt efter kronvildt de næste fire år med DJs velsignelse …”
Når biologen nævner, at der skal 50 ha til et nedlægge en hjort, skyldes det, at dette var arealkravet, som Vildtforvaltningsrådet forsøgte at få medhold til under debatten om hjortevildtforvaltningen.
Læs også: Arealkrav på vej i hjortevildtforvaltning
Fire år og måske lidt mere
Et forsøg, som konflikter med lovgivningen, som skal gavne forskningen, skal være tidsbegrænset og det kan ikke forlænges uden permanent ændring af lovgivningen, kan man altså læse i ministerens udkast. Men i udspillet skrives dog også:
”Hvor de forskningsmæssige resultater ikke giver det fornødne grundlag for en kvalificeret evaluering, kan forsøgsperioden i særlige tilfælde forlænges i en kortere periode”
Til almenveldets bedste
Juristen i Bæredygtig Landbrug, som tidligere har stået vagt om den private jagt- og ejendomsret, skriver i sit høringssvar bl.a., at krænkelse eller begrænsninger i jagtretten skal være til almenvellets bedste. Og hvis et indgreb overholder denne betingelse, skal indgrebet udløse fuld erstatning.
I Indsendt høringssvar understreges det også, at jagtretten omfatter:
1) Ret til at jage på det pågældende terræn
2) Ejendomsret til vildt, der falder på dette
3) Ret til at begære påtale af uberettiget jagtudøvelse.
” Når det foreslås, at forskerne skal have mulighed for at afprøve nye metoder, m.v., så er det selvfølgelig positivt og velkomment” påpeger Nikolaj Schulz i det indsendte svar.
” I det omfang, at de midlertidige metoder strider imod jagtretten som den beskyttede rettighed den er, så er selv midlertidige ordninger, lovstridige og dermed ugyldige, lyder det.
Ikke første gang
Det er ikke første gang, at Danmarks Jægerforbund – i spørgsmålet om den private jagtret – er på kollisionskurs i forhold til Bæredygtig Landbrug.
Læs også: DJ formand irettesættes af BL- formand
Men de to modsatrettede høringssvar fortsætter den grundlæggende konflikt om hvem, der har den juridiske ret til at drive jagt på egen jord.
På Jægerforbundets hjemmeside kan man læse forbundets fulde høringssvar. Ligeledes kan man på f.eks. Facebookgruppen Hjortevildtforvaltning i Danmark følge debatten om forslaget og de ændringer, det kan medføre for jagt- og vildtforvaltningen, hvis ministerens udspil bliver vedtaget.
Læs også: Den sorte betænkning
