Bør fodring af ulve være en del af den danske forvaltning? Vil debat i naboland sætte ny agenda i dansk ulvepolitik?
Bør danske ulve fodres?
Af Redaktionen
– Giv ulvene mad – læg ådsler ud. Vi bruger allerede metoden til andre arter. Det kan lyde kontroversielt, men det er biologisk logisk.
Sådan lyder det i et indlæg på Svensk Jakt.
Skribenten argumenterer for, at man via fodring af ulve kan kontrollere deres adfærd. Ligesom man f.eks. gør med fodring af hjortevildt, hvor udlagt foder i skovene er med til at samle dyrene og holde dem på bestemte matrikler.
Ulven er en opportunist, som vil spare energi. Forskning fra Yellowstone National Park viser, at en mæt ulv er en passiv ulv. Efter et stort måltid kan flokken hvile i op til et døgn – tid hvor de ikke jager elg, kronvildt eller råvildt.
Metoden kan også mindske andre rovdyrs prædation på f.eks. lam og kalve.
Ræven er også en vigtig predator på rålam, hvilket gør, at målrettet fodring i yngletiden kan mindske problemerne og lette håndteringen af rævebestanden.
Vi gør det allerede for alt andet vildt. Rovdyrene er i princippet det eneste vildt, vi ikke fodrer.
Vi anlægger vildtagre, støttefodrer klovvildt og ørn, tipper tonvis af mad ud til vildsvin, sætter saltsten op og fodrer småfugle. Hvis vi vil mindske skaderne på vildt og husdyr, må samme logik også gælde ulven.
LÆS om ROVDYRANGREB
Flere pladser
En konkret løsning: Etabler tre til fire ådselpladser i hvert revir, gerne med ådsler, som flyttes nogle hundrede meter ved hver genopfyldning. Brug kød fra slagtedyr, som er kasseret til menneskeføde, trafikdræbt vildt eller slagterester.
Indlægget nævner også at de millioner af æglæggende høns, som årligt udskiftes, kan blive en ressource. I dag koster de åbenbart penge at komme af med.
Kilder til ådsler på ulvepladserne:
• Trafikdræbt vildt.
• Slagterester fra jagtlag (skind, hoveder, klove, lunger).
• Formalet og opvarmet materiale af dyrekroppe, som ikke er godkendt til menneskeføde.
• Vildfanget fisk og restprodukter.
Vigtig ressource
Ved hjælp af vildtkameraer kan man identificere individer, styre adgangen til mad og holde ulvene mætte på utilgængelige steder i skoven – i stedet for at de søger mod bebyggelse, tager husdyr eller “tømmer” områderne for vildt.
En systematisk brug af ådsler ville desuden gavne den biologiske mangfoldighed. I dag er det få store dyr, som dør naturligt. Et ådsel bliver derfor en vigtig ressource for en række andre arter – fra ørne til insekter.
Også ræv og mår får nytte af dette, hvilket igen kan mindske deres prædation på rålam, skovfugle og hare i de perioder hvor de er mest følsomme
Ved at fodre ulvene ulvene kan der bevares jagtbare bestande af hjortevildt – også i områder med ulverevir, lyder det fra den svenske skribent.
Plusser og minusser ved fodring af ulve som forvaltningsværktøj
Forslaget om at fodre ulve med ådsler går ud på at påvirke rovdyrenes bevægelsesmønster og jagttryk. Tanken er, at faste ådselpladser i skovområder kan holde ulvene væk fra bebyggelse og husdyr samt mindske prædation på vildt som elg, rådyr og kronvildt. Tilhængere peger på erfaringer fra Nordamerika, hvor ulve efter store måltider ofte hviler længere perioder.
Kritikere vil derimod advare mod unaturlig adfærd, øget tilvænning til menneskelig aktivitet, smittespredning og etisk problematiske konsekvenser.
I Danmark indgår fodring af ulve ikke som en del af den nuværende forvaltning, hvor fokus primært ligger på overvågning, hegn, erstatningsordninger og regulering inden for gældende lovgivning.
