Martin Bjerre ser nærmere på hvordan man forvalter råvildtet på både mindre og større terræner under den populære forårsjagt på råbukke
Bukkejagt og vildtforvaltning
Den her artikel for jeg helt sikkert på puklen for, for er der noget der kan få de danske jægere op af stolen, så er det hvis man udfordre bukkejagten, og dens forvaltning, eller som jeg lidt forsigtigt vil påstå, mangel på forvaltning.
Jægere er vildtforvaltere
Målet med vildtforvaltning er at opretholde en sund og stabil bestand af en given art. Samtidig med at man respekterer naturens balance og økosystemer. Punktum!
Forårsjagten på råbukke blev i sin tid indført for, at man kunne selektere de dårligste handyr væk inden brunsten. Egentlig en rigtig god ting.
Den gang var det primært på godserne, man bedrev jagten på råvildt, og der havde man store områder, hvor man kunne styre afskydningen. Men med langt flere riffeljægere i dag end dengang samt en anden tilgang end den oprindelige, så burde vi kikke på, hvordan vi får vendt den negative udvikling for vores råvildt. ( Afskydning næsten halveret på få årtier red.)
For hvordan hænger det sammen med den danske model, hvor det er op til hver enkelt at bestemme hvordan man vil forvalte sit råvildt. Hvad er jægernes forudsætning for at forvalte en vildtbestand?
Lige nu virker det til, at vi er i delte lejre hvad angår hvordan vi i Danmark afskyder vores bukke.
Nogle påstår de er kødjægere. Bevares, det vildt vi bringer hjem er lækkert og udnyttelsen af denne resurse er helt sikkert god. Men, er det ikke en dårlig undskyldning for at retfærdiggøre at skyde en ung buk.
Der er ingen der sulter i Danmark, og hvis det kun er kødet, man går efter, så er det langt billigere at købe kødet frem for at spilde tid og resurser på selv at skaffe det ved at gå på jagt.
Sætningen, så er der kød til fryseren, er helt fin, HVIS der er taget hensyn til vildtforvaltningen i selektionen af dyret.
Så er der oplevelsesjægeren. Riffel- og buejæger. Jeg hører ofte denne sætning: Jeg skød denne unge buk fordi det var en god oplevelse. Eller det er ikke den største, men det var en god oplevelse. Men retfærdiggøre det at skyde en ung buk? Er der taget hensyn til vildtforvaltningens mål ved denne beslutning. Kunne man ikke vente til der kom en gammel buk, som havde opnået sit potentiale, og så få en god oplevelse ud af dette?
Trofæjægeren. Jeg vil kun skyde store trofæer, eller jeg skød denne seksender, det er godt nok en ung, stærk buk, men hvis jeg ikke skød den, så ville naboen gøre det.
Ville det ikke være bedre at lade den indgå i avlen? Hvad er det forvaltningsmæssige i at skyde de stærkeste dyr?
Flere modeller.
I min læretid som herregårdsjæger var jeg elev 4 forskellige steder og alle steder gjorde det forskelligt.
Det første sted var Giessegård. Stedet var også den gang kendt for deres gode råvildtstamme.
Den gamle skytte vidste en del om råvildt og det var meget lærerigt at lytte til ham.
Metoden gik ud på, at alle bukke over 3 år i princippet var afskudsbare.
Området, som jeg husker det, var på ca. 800 ha. Og man ønskede at have så mange bukke til afskydning som muligt med respektive trofæer.
Teorien var at efter en buk blev 3 år, blev dens krav til territorie stører. Derfor kunne man have rigtig mange bukke gående, så længe man ikke fik en for høj alder på dem. Ældre bukke har det med at kræve stører områder.
Jeg husker ikke hvor mange bukke, der blev nedlagt det år, jeg var elev der, men det var en del, men ingen unge spidsbukke eller gaffelbukke blev nogensinde skudt. Og hvorfor skulle man også det, der var massere af gode, modne bukke.
Kun bukke, der var meget små af krop, typisk knop bukke, blev skudt i deres først leveår.
Det skal lige nævnes, at selv om at alle 3-årige bukke var afskudsbare, så var der en del der blev ældre. Terrænet med de store skove kunne skjule mange dyr, og det skete flere gange, at der dukkede bukke op som vi ikke kendte til i forvejen.
Området vi passede, var stort og derfor kunne vi selvfølgelig have mere kontrol over hvilke bukke vi kunne lade gå, da vi vidste, at de ikke blev skudt af en nabojæger.
Men nabojægerne til os, kendte også godt til skyttens teori og praksis, og det kom dem til gode. Råvildtet kender jo ikke til vores inddeling af skel, så nogle gange fik naboerne også nogle gode bukke.
Senere hen ændrede man målsætningen/forvaltningen på Giessegård. I stedet for at skyde mange respektive bukke, ønskede man at skyde stører bukke trofæmæssigt.
Det krævede, at man lod flere bukke få mere alder, og jeg mener at man halverede afskydningen på stedet. Men det virkede. Man opnåede målsætningen. Bukkene fik nu en alder fra 5 år og opefter.
Ved at lade flere bukke få mere alder, var der flere der udlevede deres fulde potentiale, og man fik også sparet de virkelig gode bukke til avlen. Man ville hellere lade tvivlen komme bukken til gode, end afskyde den et år for tidligt.
En anden fordel, som jeg først sene hen er blevet opmærksom på, er, at ved at have flere bukke gående, så var det de stærkeste gener der blev givet videre. ( men ikke nødvendigvis de største trofæer) Råen havde flere valgmuligheder, og hvem er bedre til at udvælge en stærk buk end en rå?
Medaljer for den gode vildtforvaltning.
Det her med, hvad der er den rigtige vildtforvaltning, er der også andre der har tænkt over. CIC eller The international Concil for Game and wildlife Conservation har også gjort sig nogle tanker om dette.
Man ønskede fra organisationens side af, at få en højere alder på handyrene generelt inden for hjortearterne i Europa.
Men hvordan gør man det. Det gjorde man ved at tale til menneskets ego.
For råvildtets vedkommende er det typisk de gamle/modne handyr der bærer de bedste opsatser, og derfor opfandt CIC et opmålingssystem, der gav point og medaljer for størrelse, volumen og vægt og i mindre grad skønhed.
Hvorfor?
En buk bliver typisk stører og tungere i opsatsen/kraniet indtil sit 4-6 leve år sådan cirka. Derefter er tillægget mere moderat. Man oplever også at opsatsen kan blive mindre når dyret aldersmæssigt øges. Dette kaldes at bukken går retur. Dog kan det svinge, da der også er gode og dårlige oldenår, som har indflydelse på opsatsudviklingen. Det må være noget godt foder det der olden.
Derfor indgår vægt og volumen i CIC opmåling af råbukke. Man ønskede, at det skulle være umuligt for en 2 årig buk, at kunne opnå medalje i CIC regi.
Hvorfor? Fordi en buk er først fuldt udvokset i sit 3 leveår eller senere.
Jeg er med på, at man kan manipulere med dyr, som vi har set i andre lande. For når noget bliver eksklusivt, så stiger prisen. Og selvfølgelig er der mennesker, der spekulere i dette, men den oprindelige tanke med opmålingssystemet var ædel.
Hvorfor er det vigtigt med en moden alder på bukkene?
Modne, ældre bukke er stærke dyr og det giver stærke afkom.
Jeg har ført hørt sætningen: Men det er jo lige meget om jeg skyder den stærke buk, hans gener er der jo, godt nok i form af en ung buk, men generne er der.
Jeg mener noget andet og her er hvorfor.
Jeg havde på et tidspunkt en kammerat, der var skytte på et svensk sted, oppe omkring Åmål.
Og er der noget svenskerne går op i, så er det elgjagt.
Der havde man i mange år skudt de elge, der kom for på jagterne, indtil kvoten var fyldt. En tyr var en tyr og man skød de unge dyr.
Da min kammerat kom til, fik han overbevist elglaget om at sparer flere af tyrene, således de opnåede en alder på 10-12 år før man afskød dem, eller forsøgte at afskyde dem.
Det kunne ses direkte på vægten af kalvene, da de øgede deres gennemsnitlige vægt med 5-10 %
Så her var konklusionen, at ældre modne tyre var med til at sikre en stører vægt til kalvene og dermed en bestand bestående af sundere dyr.
Det var god vildtforvaltning.
Mon ikke det også gør sig gældende ved råvildtet?
Hvor mange bukke kan jeg tillade mig at skyde?
Det er et spørgsmål som jeg hører en gang i mellem.
Jeg har den regel at hvis jeg skal skyde en buk, der er 6 år eller opefter, så skal jeg som minimum have 6 bukke gående på mit terræn. For så er der potentielt en buk i hver aldersklasse. Teoretisk set.
Jagter jeg på små arealer, går jeg stadig efter at skyde en gammel buk, men tænker også nabostykkerne ind i min forvaltning.
Specielt på Møn er der de bedste nabojægere. Jeg har flere naboer om mine jagtområder, og vi vil alle rigtig gerne skyde den gode buk, der krydser skel. Men nogle år er det min nabo, der er heldig, og andre år er det mig, der trækker det længste strå.
Men i de år, hvor naboen skyder den gamle buk, nedværdiger jeg ikke mig selv til at skyde en yngre buk efterfølgende, bare for at få en. Det ville i så fald være at give afkald på mine principper og ønsket om god vildtforvaltning. For det handler jo ikke kun om mig, men den rigtige vildtforvaltning af vores alle sammen råvildtstammen.
Vil vi vildtforvaltningen eller
Som tingene ser ud lige nu, er vores råvildtstamme faldende, generelt.
Selvfølgelig er der også områder, hvor der er massere af råvildt, og sunde bestande. Men prøv selv at undersøge disse steder, hvad er deres afskydningspolitikker. Hvad gør de der virker?
Jeg er med på, at der lokalt kan være faktorer, der har en indflydelse på bestanden, så som råvildtsyge, ulve, opdyrkning af randzoner, pres fra stører hjortevildt, men jagt er en faktor vi kan skrue på – helt frivilligt. Vi behøver ikke lovgive os ud af alting, eller gør vi?
Jeg er bange for, at hvis vi ikke ser på vores måde at afskyde vores råvildt på og i særdeleshed vores bukke, risikere vi at skade bestandens sundhed og fremtidig vækst.
Den nuværende vildtforvaltning af råvildt og bukke i særdeleshed tvivler jeg på er bæredygtig.
Men hvem ved, det kan jo være jeg tager fejl?
11 hurtige
En buk er først fuldt udviklet i sit 3 leve år.
Bukken bruger ca. 2 procent at sit energiindtag på at danne sin opsats til forskel fra kronhjort og elg der bruger ca. 10 procent.
Bukken topper trofæmæssigt typisk mellem sit 3 og 6 leve år. Men kan i tilfælde af gode oldenår godt sætte bedre op senere i livet.
Bukkens opsats vokser ikke nødvendigvis lineært i takt med at bukken bliver ældre. Derfor skal man være lidt forsigtig med udtrykket returbuk.
En buk kan beslå 2 til 3 råer i løbet af brunsten. Dette er vigtigt at vide, da det har indflydelse på den ideelle ønskede bestandssammensætning.
Råvildt kan opnå en alder af ca. 12 år i naturen, men blive væsentlig ældre i fangenskab.
Råvildtets brunst i Danmark ligger i sidste halvdel af Juli til midt august. Derfor er der god aktivitet de sidste 14 dage af bukkejagten i Danmark.
Unge bukke kaster deres opsats senere end ældre bukke. Ser du en buk med opsats i december, er det derfor højst sandsynligt en ung buk.
Unge bukke fejer deres opsats senere end ældre bukke. Umiddelbart efter bukken har kastet, starter udviklingen af den nye opsats. Så ser du en buk i bast i januar er det en ældre buk.
Unge bukke skifter pels, sommer til vinter og omvendt, hurtigere end ældre dyr. Derfor, ser du en buk i vinterpels i oktober måned, er det en ung buk.
Omvendt, ser du et stykke råvildt i sidst oktober eller start november, i sommerpels, er det et ældre dyr.
KLIK på blåt ikon og følg debat om denne artikel
