Henrik M. Andreasens danske efterårsbuk, nedlagt ved Viborg d. 11. oktober 2008, er opmålt til ikke mindre end 147,5 point.
Af Redaktionen
Allerede i foråret indgik Henrik M. Andreasen, Tapdrup ved Viborg en efterhånden ret enestående aftale med gårdejer Jens Peter Norup.
– Du får kødet, og jeg får oplevelsen, lød hans udspil, der blev til en aftale. På terrænet, der ligger smukt placeret sydøst for Viborg, havde der ikke været drevet bukkejagt de sidste 10-11 år.
Henrik M. Andreasen, 38 har gået på jagt siden han var 16, men er forholdsvis uerfaren, når det gælder bukkejagt. Hund og fodbold har været prioriteret højere og da bukkejagtspremieren 2008 nærmede sig, havde han endnu kun nedlagt tre bukke.
– I dagene op til d. 16. maj holdt jeg det nye terræn under observation og hver gang så jeg flere dyr på terrænet. Så naturligvis var jeg spændt,
fortæller Henrik M. Andreasen, der til dagligt arbejder i en daginstitution.
– Desværre ville skæbnen, at jeg kom til skade med min fod. Da jagten gik ind humpede jeg rundt på krykker og det gjorde jeg desværre også, da sæsonen sluttede.(15.Juli red.)
– Men i oktober var jeg tilbage. Og til min store glæde så jeg allerede første morgen en stor buk stå ved en stribe majs på terrænet. Det gjorde jeg også næste gang, hvor jeg listede rundt i området. Men bukken gik enten hos naboen eller var omgivet af andre dyr, der gjorde det umuligt for mig at komme på skudhold.
– Selv om jeg ikke har den helt store erfaring med bedømmelse af bukketrofæer, var jeg dog klar over, at der var tale om en god buk, da jeg d. 11. oktober spottede den på en åben mark, hvor den sammen med et par smalråer var krøbet i ly bag et skel mellem to marker. Den dag blæste og regnede det meget.
– Jeg satte mig i kanten af skoven og vidste egentlig ikke, hvad jeg skulle gøre! Med riflen liggende i skydestokken så jeg udover bukken yderlig tre dyr.
– Der gik vel lidt over to timer og bukkefeberen havde lagt sig, da en gammel rå med to lam pludselig kom ned over markerne i løb. Det skabte uro og de andre rejste sig.
– Nu så jeg, at der var fire dyr i stedet for tre, plus en gammel rå med to lam. Altså var der syv dyr i alt. Og de var alle på vej lige ned mod mig. Nu kom bukkefeberen igen!
– Lammene løb forrest, derefter kom den gamle rå og bagerst kom så bukken. Det gik meget stærkt og med ét var det ene lam næppe mere end 15 meter fra mig. Uheldigvis stod bukken selvfølgelig gemt bag en stor busk og nippede af en busk. Den var ikke mere end 30-35 meter fra mig og desværre var vinden ikke længere særlig god.
”Kom nu frem, inden lammene opdager mig”, tænkte jeg. Bukken hørte måske min bøn og gik to meter frem. Nu var den fri af busken og jeg lod straks kuglen gå.
– I skuddet gav den et gevaldigt hop, løb ca. 10-15 meter og faldt så sammen.
– Der stod jeg så, og rystede som et helt plejehjem.
– Jeg havde skudt en stor buk, men jeg var ikke klar over, at det var en medaljebuk, som jeg havde nedlagt, slutter Henrik M. Andreasen, der snart erfarede, at bukken ikke var helt almindelig. På opfordring fra venner og bekendte tog han derfor sin opsat med til Jægerforbundets opmåling i Hjermind.
Ikke overraskende vakte den flotte seksender stor opmærksomhed. Ikke mindst da opmålingsskemaet blev printet ud og afslørede, at Henrik M. Andreasens bukkeopsats blev tildelt ikke mindre end 147,5 point.
Efter meget at dømme, er det dermed den største danske bukkeopsats, som er bedømt i sæsonen 2008. Dette vil vise sig, når Jægerforbundet i maj offentliggør årets Top-10 over danske bukkeopsatser nedlagt i sæsonen 2008.
Men beretningen slutter ikke her. Sidst på året blev der nemlig set en buk på terrænet, som virkede næsten lige så stor som den buk, Henrik M. Andersen nedlagde i regn og blæst den 11. oktober 2008.
